KUNST // KOMMENTAR – Når mænd skildrer det kvindelige med begærets blik er det fy. Når Maja Malou Lyse gør det – f.eks. som det også er tilfældet på udstillingsstedet Overgaden med hendes ready-made-portræt af Marilyn Monroe – er det naturligvis en helt anden sag. Christian Tangø redegør for sin overdrevne interesse i en udstilling, han ikke vil tage til København for at se.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Hvad er det her for en fortælling”, spørger de i kulturmagasinet K-live på P1 billedkunstneren Maja Malou Lyse. Det er lykkedes udstillingsstedet Forhallen og Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix at komme i det nylancerede program.
“En bearbejdelse af et dilemma i mediehuset,” svarer Maja Malou Lyse.
Dilemmaet går kort fortalt ud på, at nogle af de såkaldte “Side 9-piger” i Ekstra Bladet ikke var fyldt 18, da de blev portrætteret. De var således ikke myndige, men mindreårige, og det kan man naturligvis spinde en problematiserende ende over.
En tom provokation, der ikke rigtigt provokerer nogen, vil jeg tillade mig at mene
Bortset fra nogle løsrevne bemærkninger om “nogle let slørede og spøgelsesagtige gengivelser af Side 9-piger kombineret med reklamer for fotoudstyr” får vi ikke på P1 nogen egentlig beskrivelse af Lyses billedkunstværker. Der altså for tiden er udstillet i Politikens forhal. Noget sort-hvid print på aluminium er det tætteste, vi kommer på en egentlig beskrivelse af værkernes materialer.
Selv har jeg ikke tid og mulighed for at tage til København, men jeg er nysgerrig og sender en dreven kunstformidler i byen med kamera og kritisk observans for at hjælpe med at dække sagen. Men jeg kan nu her på POV løfte sløret for, hvad udstillingen egentlig indeholder. Se selv de “frække” billeder.
På arkivskabet i forgrunden ligger Ekstra Bladet fra udstillingsdagen slået op på Maja Malou Lyse, der selv poserer som Side 9-pige. Men behørigt iklædt bikini. Vil man se Lyse nøgen, må man gå på DR.dk
En tom provokation, der ikke rigtigt provokerer nogen, vil jeg tillade mig at mene. Selv Maja Lyse’s eget Side-9-pige-portræt afslører intet nøgent.
Det interessante ved udstillingen (hvis der er noget) er således ikke værkerne selv, men fortællingen om værkerne, “historien”. Og dette “uden-om-værkslige”, som det hedder på kunstsprog, er ret typisk for dele af samtidskunsten. Læs: Bananer med gaffatape, buster i havnen eller hærværk på museer, hvis sidstnævnte overhovedet er kunst.
Der kunne være god grund til at dvæle længe ved denne absurde tendens i billedkunsten, der har historiske forløbere. Og som kan siges at være stukket helt af i nyere tid. Men det har vi ikke tid til her.
Min bare røv
Det absurde bliver imidlertid først rigtigt interessant, når kombineres med forskellige former for tabu-overskridelser. F.eks. nøgenhed i det offentlige rum. Og der er her, at udstillingen kunne have været interessant.
Lige siden jeg var lille, har jeg haft denne her ubehagelige drøm, at jeg var nøgen i det offentlige rum. Jeg tror, der er en fundamental forskel her, hvor kvinder i højere grad end mænd har en nydelse ud af at vise sig frem. Men man kan selvfølgeligt altid hævde, at der er tale om social konstruktion. Måske jeg tager fejl.
Hvorfor har Maja Malou Lyse ikke spurgt chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix, om han ville stille op til et nøgenfoto?
En dag midt i 80’erne blev mit mareridt til virkelighed. Spisesedlen fra Ekstra Bladet foran bageren på Vesterbro var udstyret med min røv. “Sus over unges sexfantasier” lød teksten. Billedet var fra en anden reportage, som jeg havde deltaget i. Men jeg havde ikke forventet at det billede blev bragt i en anden sammenhæng og som spiseseddel. Man kan altså både “nyde” at blive eksponeret, men muligvis også fortryde. Et sted i Ekstra Bladets arkiver findes billedserien, men jeg har ikke adgang.
Det er altså forskellige dilemmaer, som Maja Malou Lyse synes at tale ind i med sin udstilling. Sat på spidsen med spørgsmålet om samtykke fra piger under 18. Der på sin vis kunne være en ret provokerende, i betydning tabuoverskridende, udstilling, men det ender med at være en uinteressant oplevelse ifølge min fotograferende, anonyme dokumentarist. Der iøvrigt har stor erfaring med kulturformidling fra en af de største formidlingsinstitutioner herhjemme. Udstillingen er tænkt og “fortalt” snarere end en visuel kommunikation, lyder vores fælles dom.
Min måske overdrevne interesse
Der er imidlertid også et andet dilemma i kunstens verden. Det handler om, hvem der må skildre den nøgne kvindekrop, og hvem der ikke må.
For egen regning tilføjer jeg: Hvorfor har Maja Malou Lyse ikke spurgt chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix, om han ville stille op til et nøgenfoto? Passende kunne man her have genoplivet den afdøde “spiseseddel” – Brix myrdede den i 2023, en ægte kulturinstitutions død – med et stort portræt af Knud Brix, der således tør, hvad de andre ikke tør, og måske for alvor kunne provokere med udstillingen.
Jeg har spurgt Brix om han er frisk på opgaven hvis jeg træder hjælpende til som konceptuel kunstner, men han har svaret “nej”. Han synes på sin Facebook-profil pikeret og irriteret over, at jeg som journalist, kunstner og anmelder stiller kritiske spørgsmål til en udstilling.
Man kunne grave langt videre i spørgsmålet om, hvorfor det netop er Lyse, der har fået opgaven med at udstille i forhallen. Lad mig foreløbigt her, i forlængelse af en undersøgelse som Ekstra Bladet engang iværksatte om “Statens Klike for Kunst”, blot sige, at der er mange personsammenfaldende interesser. Som sædvanligt i den slags “open calls”. Og som sædvanligt er det umuligt at finde ud af, om der rent faktisk var andre og bedre bud en Lyses.
Når mænd skildrer det kvindelige med begærets blik er det fy. Når Maja Lyse gør det… er det naturligvis en helt anden sag
Og hermed til spørgsmålet om, hvem der må skildre den nøgne kvindekrop. Som hvid, heterosexuel mand oplevede jeg selv, at de malerier, jeg fremstillede fra ca. 2000 og frem, blev gjort til genstand for en stadigt stigende problematisering. Malerier, der var fremstillet i et samarbejde med Side-9-pige fotografen Preben Kirkholt.
Hermed har jeg også redegjort for min måske overdrevne interesse for en dybest set uinteressant udstilling.
Når mænd skildrer det kvindelige med begærets blik er det fy. Når Maja Lyse gør det, f.eks. som det også er tilfældet på udstillingsstedet Overgaden med hendes ready-made-portræt af Marilyn Monroe, er det naturligvis en helt anden sag.
Side AI-pigen
Seriøst ved jeg ikke, hvad jeg skal mene om det hele. Men jeg synes stadig, at det havde været en virkelig provokerende spiseseddel med Knud Brix’ røv på. Det havde været modigt og sjovt: “Ekstra Bladet klædt af. Se de frække billeder af Chefen på side 10.”
Det er imidlertid ret sikkert, at Lyse faktisk kan provokere med sex og nøgenhed. Det demonstrerer hun i DR-programmerne Sex med Maja, der ikke har ret meget med billedkunst at gøre, men langt mere med spørgsmålet om kvinder, frigørelse og sexualitet. Selvom programmerne har en vis “woke” undertone, kan de bedre anbefales end forhallens forkølede arkivkunst.
Her er ingen eller så mange kvinder blevet krænket, at det vist efterhånden kan være et fedt
Da POV naturligvis er et sobert og inkluderende medie, linker jeg her til den mere formelle præsentation af udstillingen. Og her til den mere æggende udsendelse på DR med Maja.
Som Rosinen i pølsen eller mandlen i Risengrøden bringer vi så her Side-AI-pigen: Frit at downloade og printe ud i storformat, og her er ingen eller så mange kvinder blevet krænket, at det vist efterhånden kan være et fedt.
Jeg er i forhandlinger med chefredaktionen på POV International om en daglig AI-pige, for at styrke vores markedsposition. Og ja, vi overvejer da også en mandlig model til en gang i mellem… God Jul!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og