BØGER // ANMELDELSE – Christian Mørk voksede op med tre af Danmarks største skuespillere – Erik Mørk, Susse Wold og Bent Mejding – som forældrefigurer. Men selv om de bragte kærlighed ind i hans liv, var barndommen præget af ensomhed, uforløste konflikter og følelsen af aldrig helt at høre til. Lone Kühlmann anmelder Mine tre forældre. Forholdet mellem far og søn er bogens hovedtema. Det er bevægende, hvordan Erik og Christian Mørk forsøger at nå hinanden.
Det er helt almindeligt at være opvokset i en sammenbragt familie i dag. Men der er ikke noget som helst almindeligt ved den familie, Christian Mørk er vokset op i. Mine tre forældre kalder han sin bog, og det er et kærligt blik på netop disse tre forældre i hans liv. Men det er i allerhøjeste grad også et analytisk blik på ham selv.
Et blik på en lille dreng, der udviklede en seismografisk evne til at aflæse sin omverden i en konstant jagt på at finde et sted, hvor han hører til. Man er som læser temmelig meget i tvivl om, hvorvidt det nogensinde lykkedes, selv om den lille dreng nu er en mand på 59.
De tre forældre er ualmindelige, dels ved deres stærke personligheder, men i højeste grad også fordi de hver især er store berømtheder. De kødelige forældre er Susse Wold og Erik Mørk. Den tredje er Bent Mejding, som går ind og overtager farens plads, da belastningen ved at spille lykkelig heteroseksuel mand og far bliver for meget for homoseksuelle Erik Mørk. Han flytter ud af familiehjemmet.
Bent Mejding bliver far for Christian Mørk
Pludselig er det Bent Mejding, der sidder for bordenden, da lille Christian kommer ned til morgenbordet. Og det viser sig meget hurtigt, at det nok er det bedste, der kunne ske for ham. Mejding bringer ro og overblik ind i en tilværelse, der ellers godt kunne køre på de høje nagler. Til gengæld er det, som om han kommer ud af ingenting. Vi hører meget lidt om hans egne børn. Men det her er selvfølgelig heller ikke deres historie.
Erik Mørks skam over sin seksualitet og sit jævne ophav, gør ham supersensibel og i tilbagevendende situationer umulig at have med at gøre. Han klamrer sig til, at han ikke bare er skuespiller, men kongelig skuespiller, og kan være både perfid og ondskabsfuld, når usikkerheden overmander ham. Han kan også være sød og kærlig, og vanvittig morsom, men selv om sønnens beskrivelse af ham er yderst kærlig, kan han ikke skjule, hvilken kæmpe belastning faren er. Både for Christian og de to – yderst langmodige – medforældre.
Susse Wolds bekymring
Susse Wold bekymrer sig for sin eksmand, efter han er flyttet. Har måske også lidt dårlig samvittighed over sit forhold til Bent Mejding. Hun afleverer dagligt varm mad til Mørk i hans fremlejede lejlighed. Meget stærkt står en scene, hvor hun kommer til lejlighedens åbne dør og hører Erik Mørk tale dårligt om hende i telefonen. Han nedgør hende som en overfladisk skuespiller for at stive sig selv af. Hun sætter kurven med mad på trappen og går stille væk.
Christian Mørk var et meget ensomt barn. De voksne var søde og kærlige, men de var der ikke. Han faldt ikke til i sine skoler
Der er, som man kan forestille sig, temmelig vanskelige perioder, men det eksempelvis forhindrer ikke, at alle holder jul sammen. Det foregår med stor julemiddag tilberedt af Bent Mejding, der først i sidste øjeblik skifter til det pæne formelle juletøj alle de andre er mødt op i. For det er vigtigt at holde på formerne, når følelserne er så porøse. Det bliver ikke bedre af de to bedstemødres tilstedeværelse.
Erik Mørks mor føler sig ikke fin nok til selskabet, og Susses mor, Marguerite Viby, er så stor en stjerne på scenen, at hun, så at sige, mangler en instruktør for at få hold som på rollen som kærlig mor og mormor. Jeg opdagede, mens jeg læste Christian Mørks juleskildring, at jeg sad og trak maven ind. Nok af skræk for at falde igennem i det anspændte selskab. (Ikke for første gang, sendte jeg en kærlig tanke til mine egne gennemført almindelige uforstilte og temmelig støjende forældre.)
Christian Mørk følte sig udenfor
Christian Mørk var et meget ensomt barn. De voksne var søde og kærlige, men de var der ikke. Han faldt ikke til i sine skoler. Hverken som lille eller større. Han følte sig altid udenfor. Familiens berømmelse gjorde det svært at få rigtige venner. Han skulle ikke tro, at han var noget. Han var ikke sporty og hans begavelse var ikke den slags, der gjorde sig i skolen. Heller ikke når han blev flyttet til en ny skole.
På Zahles skole bliver han erklæret måske egnet, men undslipper i første omgang til en amerikanske kostskole, hvor han for første gang falder til. Det kræver ikke den store Svend Brinkmann-eksamen at få en fornemmelse af, at det har noget at gøre med, at han på kostskolen ikke har familien med “som overfrakke”. Desværre bliver skolen for dyr, og han må hjem til nye nederlag på Zahle og Sorø Akademi.
Som læser i dag kan det godt være lidt svært at forstå Erik Mørks totale rædsel for at blive afsløret
Meget har med faren at gøre. Han lider af en evig skræk for at blotte sig både på scenen og i privatlivet. Faren er, som Mørk skriver, i det hele taget bange for at miste.
Erik var kordreng i en katolsk kirke som barn og blev – helt efter bogen – voldtaget af en af de voksne. Christian blev selv som halvstor dreng voldtaget af en ældre kammerat, men fortrængte det, indtil han mange år senere fik det gravet frem hos en psykolog. Det var et åg, der faldt af ham, da han som fuldvoksen fortalte om det til sin mor og Bent Mejding, og kun blev mødt af kærlig medfølelse.
Som læser i dag kan det godt være lidt svært at forstå Erik Mørks totale rædsel for at blive afsløret. Både seksuelt og socialt. Godt nok var det en anden tid (!) men alle vidste, da jeg var ung, at Erik Mørk var bøsse. Ikke alene i hans eget teatermiljø, hvor det næppe har skræmt nogen, men også blandt hans mange fans. Han var en berømt og beundret skuespiller. Folk i teatret tænkte ikke på, om han var homoseksuel og ”kun” havde realeksamen.
Forholdet mellem far og søn er bogens hovedtema. Det er bevægende, hvordan de forsøger at nå hinanden. Christian Mørk er utrolig loyal overfor sin far. Men alligevel fremstår Erik Mørk som en mand, der trods mange søforklaringer i bund og grund er narcissist. Og det er meget trist.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.