TEATER // ANMELDELSE – Thure Lindhardt leverer en pragtpræstation i hovedrollen som Jeppe i en nyfortolkning af Christian Lollike, hvor krigstraumer, privilegieblindhed, magt, medier og kunst gør Jeppe på Bjerget til relevant og vedkommende nutidsdramatik, ja teater i verdensklasse.
Hvordan begynder man egentlig første scene af Ludvig Holbergs over 300 år gamle stykke, hvis man skal fange den moderne teatergænger i 2025?
Bom bom, tjaaaa, har Christian Lollike, Anders Thrue Djurslev og Njål Helge Mjøs, der i fællesskab har bearbejdet Jeppe på Bjerget, nok sagt til hinanden. Svaret fik man torsdag aften, da der var premiere på Aarhus Teater.
Thure Lindhardts mimik og tilstedeværelse er unik. Han leverer hele pakken indenfor følelsesregistret
Man stiller Jeppe på en altan i et boligbyggeri, der formentlig ville være at finde på regeringens ghettoliste, giver ham en smøg og lader ham holde far-agtigt om datteren. Bag dem, inde i lejligheden, kan man se mor Nille have sex – ikke med degnen, som i den oprindelige fortælling, men med en kunde. I 2025-udgaven er Nille nemlig ’ludermor’; hun tjener pengene, mens Jeppe er traumatiseret efter mange år i krig.
Gennem persiennerne ser vi Nille blive taget doggy for efterfølgende at gå på knæ og sutte kundens kæmpe penisattrap (den skal jo kunne ses fra bagerste række). Kunden smutter, og mor Nille kommer ud til familien på altanen i sin leopardtop og spytter kundens sæd ud over gelænderet.
Lad komedien begynde
Næ, hov! Den går ikke med Christian Lollike. Jeppe på Bjerget er listet som en komedie, men både Holberg og Lollike ved bedre. De ved, at tragedie og komedie er to ligeværdige måder at belyse et emne på. De ved også, at der er en – på mange måder – falsk skillelinje mellem de to genrer, og at de komplementerer hinanden: at komedien ikke giver mening uden tragedien. Netop fordi det handler om det samme. Tragedien og komedien er både hinandens modpol og forudsætning.
Holberg levede i oplysningstiden, dengang man troede, det gav mening at drøfte, udstille og kritisere de menneskelige svagheder – i håb om, at de kunne korrigeres, og at man dermed ville få skabt et bedre samfund.
I teatersalen jubler folk. Nu stopper det, nej det fortsætter. Det er genialt teater
Jeg ved ikke, om Christian Lollike tror og håber, at kunsten kan gøre vores samfund bedre, men den kan zoome ind, åbne vores øjne og få os til at reflektere. På vejen mod en eller anden form for ny erkendelse, som et teaterstykke kan give, bruger Christian Lollike virkemidler, der gerne skal fremkalde mange forskellige følelsesmæssige reaktioner hos publikum.
For eksempel: grin, væmmelse, undren, overraskelse, empati, vrede, sympati, afmagt, lyst, tåkrummen, skam, frygt, lethed og forvirring.
Lad Jeppe på Bjerget 2025 begynde
Efter åbningsscenen begynder en vanvittig, morsom, trist og ikke mindst samtidsrelevant tur sammen med Jeppe.
Med respekt for det klassiske værk bliver teksten brugt til at undersøge og udfordre de traditionelle opfattelser af værkets handling og karakterer. Nille har stadig sin krabask, Mester Erik – nu er det bare en pistol, der fremkalder Jeppes krigstraumer.
Nille sender stadig Jeppe til byen efter brød, mælk og sæbe.
– Og hvis du ikke er tilbage efter fire timer, så vil Mester Erik danse.
– Jamen, jeg kan da ikke gå den lange tur på fire timer …?
– Hvem siger, du skal gå, din hanrej? Du skal løbe!
Jeppe kommer stadig til Jacobs bar, der nu ligner Teaterkatten, nabobaren til Aarhus Teater. Her drikker Jeppe stadig alt for meget snaps, mens Jacob, der har en helt anden profet, lytter. Jeppe synger Kringsatt av fiender, mens han fortæller om sine ti år i militæret.
Her fortælles dramaet. I rødt lys kommer dansere ind som krigere, og med staccato-dans viser de krigens angstfyldte ansigt. Jeppe søger trøst hos Jacob:
“Hold om mig, hold om mig. Krigen sidder i kroppen. Man skal vide, hvem man slår ihjel, ellers får man mareridt om natten.”
“Voulez-vous coucher avec moi?” synger Jeppe for Jacob. Som modvægt til Jeppes homoerotiske tilnærmelser svarer Jacob, at en rigtig mand ikke skal lade sig blive kørt sådan rundt af sin kone, som Jeppe bliver. Krig og identitet er i spil.
Her får vi svar på tiltale. Alle ved, at Jeppe drikker, men ingen spørger, hvorfor Jeppe drikker!
Alt for fuld forsøger Jeppe at begå selvmord, men falder om og i søvn på møddingen.
Baronen og lakajerne finder Jeppe
Lollike følger stadig Holbergs kronologi, men hele tiden, så vi kan spejle Jeppe-karakteren i nutidens sociale hierarkier.
Baronen og hans lakajer, der finder den fulde Jeppe, lader Lollike være en kendt, privilegeret queer-kunstner. Sammen med sine lakajer er Baronen klædt i bukser med nederdel over, de bærer store øreringe, gennemsigtige t-shirts med navlerne blottet og neglelak i skrigende farver, som var de dommere i X Factor.
Lakajerne mangler ikke idéer til Baronens næste kunstprojekt: Han kan få lavet et kønsskifte (det virker ikke, fordi han sprang ud som queer i foråret), han kan sømme sine nosser fast på Christiansborg, eller han kan udfordre ham homoforfatteren fra provinsen.
Christian Lollike genskaber Danmarks måske mest ikoniske stykke med så stærk satirisk og kritisk tilgang til tidens største temaer, at man står tilbage med et værk i verdensklasse
I Holbergs version bliver Jeppe taget med til Baronens seng som et eksperiment, der udspringer af Baronens kedsomhed. I Lollikes udgave bliver “den helt almindelige, autentiske Jeppe” gjort til Baronens næste kunstprojekt.
Da Baronen og hans lakajer finder Flaske-Jeppe, Soldater-Jeppe, Nationalistiske-Jeppe, Mande-mande-Jeppe, Ham-alle-hader-Jeppe, orker Baronen ikke flere autentiske mennesker. Men idéen om at sende Jeppe tilbage i tid og rum og gøre ham til et privilegeret menneske tænder Baronen.
I Baronen og kunstnerens seng
I skiftet fra, at Jeppe bliver fundet, til at han ligger i Baronens seng, sker endnu en lille genialitet. Scenografien og kostumerne skifter fra nutid til barok – vi er tilbage i Holbergs egen tid.
“Drømmer jeg, eller er jeg vågen?” er stadig replikken. Lægerne undersøger stadig Jeppe for hans vrangforestillinger ved at komme med groteske eksempler fra andre folk, der led af samme sindsforvirring.
Som i den oprindelige Jeppe på Bjerget vænner Jeppe sig hurtigt til at have magten. Han begynder at kræve, han begynder at udnytte sit privilegium, han vil have Baronens ring tilbage, han beordrer en til at være nøgen, han vil have sex, og han vil have fest.
I skal fanden mig ikke grine af Jeppe
I skal fanden mig ikke gøre grin af mig
Jeg kan ikke
Jeg er ikke sådan et menneske.
Men festen går amok. Mere vin. Mere musik. Mere dans. Mere sex. En sabelsluger kommer ind. Festen hos de privilegerede slutter aldrig, og festen bliver vildere og vildere.
KLIP!! Alt stopper. Alt går i stå. Jeppe går mod scenekanten og kigger ud mod publikum: “Hvem er I? Skal I ikke have lidt vin?”
Så bevæger Jeppe sig ned i salen med et videokamera bag sig, så det hele kommer op på storskærm på scenen. Fuld vælter Jeppe rundt, får salen til at synge I Danmark er jeg født. “Bare syng, for helvede, bare syng det, du føler, vi er i den individuelles tidsalder.”
Tilbage på scenen går Jeppe i total magtposition. “Hvis jeg havde været amerikaner, ville jeg sige, at jeg elsker jer. I love you,” lyder det, inden han igen råber op, farer ned ad scenen, igen med et kamera bag sig. “Vi skal i krig om Rusland.”
Sammen med Baronen og lakajerne, påklædte som afklædte, suser de ud af teatersalen, ud på Bispetorvet. På skærmen følger vi Jeppe komme tilbage til den virkelige verden. “I forstår ikke, vi er i krig,” råber Jeppe til folkene på gaden, inden hele holdet suser ind på Teaterkatten, hvor – nå ja, det er jo en Christian Lollike-forestilling – Jacob Skomager står i baren.
Her går Jeppe endnu mere amok. Baronen vil have Jeppe stoppet. I teatersalen jubler folk. Nu stopper det. Nej, det fortsætter. Det er genialt teater. Jeppe skærer med en flaske ringfingeren af Baronen, inden han selv bliver slået i hovedet af en flaske. Skærmen går i sort.
Drømmer jeg, eller er jeg vågen?
Der er pause.
Vilde Vesten og Kronprinsparrets Pris
Man havde næsten glemt, at Jeppe var på vej i byen efter brød, mælk og sæbe.
Jeppe er tilbage i ghettolejligheden sammen med Nille og datteren. Baronen og lakajerne drikker slush ice, så lyden fra sugerørene giver kuldegysninger. Hvordan går det med Baronens finger? Jeppe er væk, værket mislykkedes. Eller gjorde det?
“Vi er ikke færdige, før Jeppe har stået ansigt til ansigt med sine forbrydelser.”
Jeppe, Nille og datteren inviteres til et eksperiment: retssagen. Den er, med alle klichéerne, henlagt til en kulisse, som var det en westernfilm. Den ensomme helt, den onde skurk, den smukke hjælpeløse kvinde – de gode mod de onde.
Som i virkelighedens – fristes man til at sige – Jeppe på Bjerget ender Baronens leg med, at Jeppe skal hænges. Nille fortryder, at hun har været så hård mod Jeppe, men da det hele kun er en spøg, bliver Jeppe Jeppe igen, Nille bliver Nille igen, og Jeppe går til Jacob og bliver ydmyget igen. Og Lollike er genial igen.
Jeppe bliver ikke ydmyget af folkene fra Bjerget. Han bliver ydmyget på live-tv til Kronprinsparrets Pris 2025. “Far, du er til grin. De bruger dig som underholdning,” siger datteren.
På tv-skærmen overrækker Dronningen prisen til Årets Kunstner. Baronen modtager, med sølvforbinding på sin finger, hædersprisen for sin kunst, med hvilken han har vist sit store engagement og sin kærlighed for de svage i samfundet. Han har vist, hvordan man kan forvandle en social taber, hvis man placerer ham i magtfulde omgivelser.
Her dukker Jeppe op, og vi får den vildeste afslutning på Jeppe på Bjerget, som nogensinde er set.
Helstøbt forestilling i verdensklasse
Forestillingen på Aarhus Teater er noget af det bedste, jeg har set. Scenografien og kostumerne, der er skabt af David Gehrt og Ida Grarup, er på et kæmpehøjt niveau. Det er så alsidigt og elegant.
Og så er det et helt enestående hold af skuespillere, der står på scenen. Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Olaf Højgaard, Amanda Friis Jürgensen, Oskar Salvatore, Anders Baggesen, Christian Hetland, Cecilia Gosilla, Alvilda Lyneborg Lassen og Andreas Bruun Pedersen er alle ekstremt dygtige, og det virker, som om alle præcist ved, hvad deres rolle skal byde ind med. De kan ikke roses nok. Og selvom alle ikke er fastansatte i ensemblet på Aarhus Teater, virker det, som om kittet er de faste. De skaber den ro og sikkerhed, der gør det muligt at lade vildskaben blomstre.
Christian Lollike genskaber Danmarks måske mest ikoniske stykke med så stærk satirisk og kritisk tilgang til tidens største temaer, at man står tilbage med et værk i verdensklasse
Her peger fingeren naturligvis på Jeppe-rollen. Jeg har kendt Thure Lindhardt, siden han debuterede i Fucking and Shopping på Caféteatret i 1998. Jeg har set masser af teaterforestillinger og næsten alle de film, han har været med i. Jeg tror aldrig, jeg har set Thure Lindhardt så fantastisk i sit spil før. Han er rundt i alle hjørner af skuespillerens værktøjskasse.
Det kan lyde skørt, når Jeppes rolle nu er så fyldt med ord, men når Jeppe ikke siger noget, er Thure Lindhardts mimik og tilstedeværelse unik. Han leverer hele pakken inden for følelsesregistret. Thure Lindhardts præstation er skuespilkunst fra den øverste hylde.
At Christian Lollike på en og samme tid kan underholde, provokere, udfordre de traditionelle samfundsstrukturer, være politisk og skabe kunst, har vi vidst længe. Når man så lægger Lollikes lyst til at bruge alle teaterredskaberne, have korsang og moderne dans med, så får man noget helt exceptionelt.
Christian Lollike genskaber Danmarks måske mest ikoniske stykke med så stærk satirisk og kritisk tilgang til tidens største temaer, at man står tilbage med et værk i verdensklasse.
Tak for det! Jeg har det som den 18-årige gymnasieelev fra Aarhus Katedralskole: “Mit liv bliver aldrig det samme igen.”
Læs også Ole Blegvads anmeldelse af Jeppe på Bjerget på Det Kongelige Teater med Frederik Cilius i hovedrollen som Jeppe:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og