FRANKRIG // ANALYSE – Omkring 70 procent af franskmændene har mistet tilliden til både politikerne og de politiske institutioner. Det risikerer at blive værre, når de om få uger se tv-billederne af deres tidligere præsident på vej i fængsel. Dommen til ekspræsident Nicolas Sarkozy splitter et i forvejen kriseramt Frankrig. Højrefløjen raser mod ’røde dommere’, mens jurister og venstrefløj glæder sig over, at lighed for loven nu også gælder eliten.
PARIS – Den franske højrefløj raser, venstrefløjen godter sig og millioner af franskmænd er rystede og perplekse efter dommen fredag over tidligere præsident Nicolas Sarkozy (2007 – 2012), som senere på efteråret får stillet en celle til rådighed i La Santé-fængslet i Paris.
Dommen på fem års fængsel fik medierne til at hive fraser som ”politisk tsunami”, ”heksejagt” og ”århundredets dom” op af floskelposen. Den tidligere præsident selv holdt sig ikke tilbage, da han med grådkvalt stemme henvendte sig til pressen efter domsafsigelsen, som kaster et grelt lys over den franske magtelite og dens adfærd.
For første gang i nyere tid skal en tidligere præsident sove i et fængsel efter en retssag, der har levet op til alle krav om korrekt retspleje
”Der er åbenbart ingen grænser for hadet… Denne uretfærdighed er en skandale. De, der hader mig, vil i den grad ydmyge mig… Men det, de ydmyger, er Frankrig,” lød det fra den tidligere præsident med henvisning til, at afsoningen af fængselsstraffen begynder inden den appelsag, hans forsvarere allerede har bebudet. Nicolas Sarkozy, der er idømt fængsel i andre sager, har en anden appelsag kørende.
For første gang i nyere tid skal en tidligere præsident sove i et fængsel efter en retssag, der har levet op til alle krav om korrekt retspleje. Efter en række andre skandaler som dommen i 2011 over tidligere præsident Jacques Chirac for misbrug af offentlige midler og dommen over tidligere premierminister François Fillon for samme lovovertrædelse, står det franske højre afklædt tilbage.
”Røde dommere”
Få minutter efter indledte en stribe politikere fra ex-præsidentens parti, det konservative Les Républicains, en kampagne mod dommerstanden. Ifølge dem er det franske retsvæsen domineret af ”røde dommere”, og flere stillede fredag spørgsmålstegn ved, om Frankrig er en retsstat. Den konservative avis Le Figaro mener, at dommerstanden er ved at tage magten.
Én ting kan stort set alle blive enige om: Sagen skader Frankrigs omdømme
Venstrefløjen og hovedparten af landets juridiske eksperter ser derimod dommen som et eksempel på, at princippet om lighed for loven – som blev vedtaget af den grundlovgivende forsamling i august 1789 – stadig gælder, og den samme vurdering går igen i en række udenlandske medier.
”Trods den tidligere præsidents taktik bestående af pres og hans advokaters manøvrer er det bevist, at lov og ret stadig lever i bedste velgående i Frankrig,” skrev det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung fredag.
Men én ting kan stort set alle blive enige om: Sagen skader Frankrigs omdømme.
Gaddafis teltlejr og amazoner
Den tidligere præsident blev idømt fem års fængsel for at have deltaget i ’en sammenslutning af kriminelle personer’ med henblik på at modtage økonomisk støtte til sin valgkamp op til præsidentvalget i 2007. Giveren var ifølge dommerne Libyens nu afdøde diktator Muammar Gaddafi.
Blandt de kriminelle personer er ekspræsidentens tidligere kabinetschef og indenrigsminister samt en personlig ven og tidligere indenrigsministre. De blev begge idømt fængselsstraffe.
Mediapart offentliggjorde dokumenter, der påstod, at Gaddafis regime havde lovet at finansiere Sarkozys præsidentkampagne i 2007 med op til 50 millioner euro
De indtog begge vigtige poster, da Nicolas Sarkozy kun få uger efter sin valgsejr tog det usædvanlige skridt at invitere den libyske leder Muammar Gaddafi på officielt besøg i Paris. Det skete på trods af, at Libyen i flere år havde stået bag flere terrorhandlinger mod Frankrig, herunder
Gaddafi slog lejr i Paris’ mondæne 7. arrondissement i et gigantisk beduintelt, eskorteret af amazonelivvagter, mens han blev modtaget på Elysée-paladset. Sarkozy fremhævede besøget som begyndelsen på et nyt partnerskab.
Det ejendommelige besøg gav anledning til mange spekulationer, og i 2012 lod netavisen Médiapart, der er kendt for seriøs undersøgende journalistik, en mindre bombe sprænge.
Mange års efterforskning
Mediapart offentliggjorde dokumenter, der påstod, at Gaddafis regime havde lovet at finansiere Sarkozys præsidentkampagne i 2007 med op til 50 millioner euro. Dokumenterne bar libyske embedsmænds underskrifter, og afsløringen satte for alvor gang i efterforskningen.
Sarkozy afviste straks dokumenterne som et ”grotesk falsum” og lagde sag an mod Mediapart. Retten gav dog avisen medhold i, at offentliggørelsen var legitim og af betydelig offentlig interesse. Artiklerne blev senere underbygget af vidneudsagn fra blandt andre den fransk-libanesiske forretningsmand Ziad Takieddine, der hævdede at have transporteret kontanter fra Tripoli til Paris. Han døde i Libyen to dage før retsmødet i Paris.
Tidligere libyske topfolk talte om pengestrømme til Frankrig, som de dog ikke var i stand til bevise, og flere af Médiaparts dokumenter viste sig at være falsknerier
Anklagemyndigheden vurderede, at der var grundlag for en efterforskning, som blev indledt i 2015. Tidligere libyske topfolk talte om pengestrømme til Frankrig, som de dog ikke var i stand til bevise, og flere af Médiaparts dokumenter viste sig at være falsknerier.
Til gengæld faldt efterforskerne over interessante oplysninger i den tidligere libyske olieminister Choukri Ghanems notater. Ifølge dommerne nævner Ghanem tre pengeoverførsler på i alt 6,5 millioner euro. »Men det er ikke nok til at bevise, at penge afsendt fra Libyen, uanset ad hvilken kanal, er endt i valgkampskassen«, skriver dommerne i præmissen til dommen.
Mystiske møder
Derimod blev præsident Sarkozys mangeårige medarbejder og indenrigsminister, Claude Guéant, pludselig i stand til at købe en lejlighed til 500.000 euro. Ifølge Guéant stammede pengene fra salget af to malerier, som ingen kender til, og pengene fra salget endte hos ham ad mærkværdige omveje.
Ligeså mystiske var det, at Nicolas Sarkozys nære personlige ven og senere minister, Brice Hortefeux, ligesom Claude Guéant foretog flere mystiske rejser til Libyen, som de ikke kan gøre seriøst rede for.
Dommerne understreger, at en af deres samtalepartnere i Libyen var Muammar Gaddafis svoger, Abdallah Senoussi, der blev idømt livsvarigt fængsel in absentia i Paris for at have organiseret attentatet mod et fransk passagerfly i 1989.
Modtog ekspræsidenten eller andre medarbejdere penge? Det har efterforskerne ikke været i stand til at bevise bortset fra Claude Guéants mystiske lejlighedskøb og det forhold, at frivillige hjælpere i Sarkozys kampagne modtog pæne beløb i kontanter.
Anklagerne mod den tidligere præsident lød på ulovlig valgkampsfinansiering med midler fra et fremmed land i strid med fransk lov.
Det andet punkt var ’passiv korruption’ – at have ladet sig købe af udenlandske interesser.
Det tredje var forsøg på at skjule over ulovlige tilskud.
Det fjerde var deltagelse i en kriminel sammensværgelse med henblik på at tilvejebringe midler til valgkampen.
Borgernes tillid er væk
I den systematiske gennemgang af sagens akter og vidneudsagn afviste dommerne flere af anklagemyndighedens påstande.
Dommerne konstaterer i dommens præmisser, at Libyen ikke opnåede politiske fordele under præsident Sarkozy, og præsidenten modtog ikke selv penge. Til gengæld holdt præsidenten i 2008 utallige møder i Paris med mellemmænd for Libyen. Penge blev kanaliseret fra Libyen til Paris, men det er umuligt at bevise, hvor pengene endte.
Tilbage står anklagen for deltagelse i kriminel sammensværgelse. Dommerne mener, at præsidentens nærmeste medarbejdere forberedte libysk deltagelse i finansieringen af valgkampen, hvilket i sig selv var ulovligt, og med henblik på det libyske regimes karakter helt utilstedeligt.
Nicolas Sarkozy kunne ikke undgå at være vidende om disse aktiviteter, skriver dommerne. De konstaterer, at han sammen med Claude Guéant, Brice Hortefeux og Ziad Takkieddine forberedte ”korruption på højeste niveau, når han var blevet valgt til præsident”. De minder om, at præsidentens opgave er at respektere grundloven og sikre den nationale uafhængighed.
”Det drejer sig derfor om forhold af en exceptionel alvor, hvis konsekvens kan være at forandre borgernes tillid til deres repræsentanter,” lyder det i domspræmissen.
Det er klare ord, og de skal ses i forhold til meningsmålinger med chokerende resultater: omkring 70 procent af franskmændene har mistet tilliden til både politikerne og de politiske institutioner. Det risikerer at blive værre, når de om få uger se tv-billederne af deres tidligere præsident på vej til fængslet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og