USA // ANALYSE – De amerikanske politikere lever i skyggen af pistolløb. Først blev demokraten Melissa Hortman og hendes mand myrdet i Minnesota, mens senator John Hoffman blev forsøgt dræbt. Og nu er den konservative Charlie Kirk slået ihjel i Utah. USA har set politisk vold før, men intensiteten er ny. Og både mordet på Kirk og de dødelige angreb i Minnesota er symptomer på en hadsk kulturkamp, der blot vokser sig større og større.
“Dette er vores øjeblik. Eskalerer vi eller finder vi en vej, der fører os ud … svarer vi på vold med bål og brand og mere vold? Returnerer vi had med mere had? Det er kernen i den politiske voldsspiral, der altid metastaserer, fordi vi altid kan pege fingre ad den anden side.”
“Men på et eller andet tidspunkt må det stoppe for ellers bliver det meget, meget værre. Hvis dette skal være et vendepunkt for vort land, kræver det, at hver enkelt af os tager en beslutning om at gå ned ad en anden vej”.
Mordet på Kirk indfanger samtidig et bestemt, voldeligt og ekstremt polariseret øjeblik i USA’s historie. Og det var det, Utahs guvernør formåede at indfange med sine ord på pressemødet
Sådan lød de dybt bevægede ord fra Spencer Cox, staten Utahs guvernør fredag, da han optrådte som en del af en pressekonference, afholdt af FBI. Anledningen var pågribelsen af en mistænkt 22-årig mand, Tyler Robinson, fra delstaten selv for mordet på Charlie Kirk, en succesrig, højreorienteret aktivist og nær ven af Trump og dennes indercirkel.
Kirk startede organisationen Turning Point USA allerede i 2012, da han var 18, og dermed var han faktisk en forløber for Trumps MAGA-bevægelse.
Charlie Kirk: MAGA-kronprins og indflydelsesrig influencer og kendis
Drabet onsdag blev dækket massivt i amerikanske medier, dels fordi det var et koldblodigt mord midt i en gruppe på 3000 unge, der var forsamlede til møde på et universitet, dels fordi Kirk var, hvem han var: præsidentens, dennes sønners samt vicepræsident J.D. Vances ven og politiske allierede. Plus at Kirk i egen ret var en af de allermest populære podcastere og mest indflydelsesrige influencers i den såkaldte manosfære.
Men mordet på Kirk indfanger samtidig et bestemt, voldeligt og ekstremt polariseret øjeblik i USA’s historie. Og det var det, Utahs guvernør formåede at indfange med sine ord på pressemødet. For mordet står desværre langt fra alene. Det skiller sig ikke i sit mål eller sin metode ud fra andre, lignende overfald, mord og mordforsøg på det seneste i det politiske USA.
Fra mordforsøg på præsident Trump (to gange) til brandstiftelse mod Pennsylvanias guvernør Josh Shapiros hjem i april i år, til overfaldet mod Paul Pelosi (demokraten Nancy Pelosis mand) i 2022 og et forfærdende dobbeltmord i juni i delstaten Minnesota, hvor to politisk motiverede attentater chokerede USA: Den 14. juni blev Melissa Hortman, leder af demokraterne i delstatens lovgivende forsamling og tidligere Speaker, samt hendes mand Mark og parrets hund, skudt og dræbt i deres hjem i Brooklyn Park. Samme dag blev senator John Hoffman og hans hustru Yvette angrebet og såret i deres hjem i Champlin.
Når man ikke længere ser politiske modstandere som mennesker, man er uenige med, men som moralsk forkastelige og onde fjender uden forsonende træk, bliver risikoen for mord som det på Charlie Kirk og på Melissa og Mark Hortman blot ved med at vokse
En væbnet gerningsmand opsøgte dem i deres egne hjem og affyrede i øvrigt skuddene foran Hoffmans yngste datter. Gerningsmanden, 57-årige Vance Luther Boelter udgav sig for at være politibetjent og blev senere anholdt.
I hans bil fandt myndighederne en liste på omkring 70 personer, potentielle mål, der primært bestod af demokratiske politikere og fortalere for abortrettigheder.
Ifølge anklagerne var motivet at “dræbe, skade, intimidere og chikanere” valgte politikere, især fra Democratic-Farmer-Labor Party (DFL), Minnesotas demokratiske gren.
Trump nægter at opfordre til national samling – vil “smadre en ond og hadsk venstrefløj”
Og sådan kan man blive ved. USA er et voldeligt land med en voldelig politisk historie. Martin Luther King Jr. endte sine dage under borgerrettighedskampene som offer for en snigskytte og flere af landets præsidenter er blevet dræbt på jobbet – fire i alt.
Den første var Abraham Lincoln, der blev myrdet 14 april 1865 i Ford’s Theatre i Washington D.C., og den seneste var John F. Kennedy, som blev skudt på åben gade af i Dallas, Texas den 22. november 1963 af Lee Harvey Oswald.
Efter brutale mord, voldelige optøjer og mordforsøg på politikere har Amerikas ledende politikere imidlertid altid forsøgt at mane til ro og samling på tværs af partiskel. Det anses typisk for en af vigtig del af den politiske leders værktøjskasse at kunne samle et splittet folk og forsøge at hele nationen.
Venstrefløjen er “problemet,” mener Trump med henvisning til mærkesager om transkønnedes rettigheder, åbne grænser og mænd i kvindesport
Men her adskiller det nuværende øjeblik sig. For den nuværende præsident har nægtet at opfordre til national enhed efter mordet på Charlie Kirk og har entydigt lagt skylden på en “ond og forfærdelig radikal venstrefløj”.
I et interview på Fox & Friends fredag afviste Trump forslag om at hele splittelserne og sagde, at radikale på højrefløjen blot “ikke vil se kriminalitet,” mens venstrefløjen var “problemet,” med henvisning til mærkesager om transkønnedes rettigheder, åbne grænser og mænd i kvindesport.
Hans linje markerede dermed et skarpt brud med en lang præsidentiel tradition for at søge national samling i krisetider – fra Lincolns appel om at “forbinde og hele nationens sår” til Bidens budskab om “enhed og forsoning” efter stormen på Kongressen i 2021.
Trump truede yderligere filantropen George Soros med en såkaldt RICO-undersøgelse og beskyldte ham for at finansiere “professionelle agitatorer” bag uroligheder. I en tale fra Det Ovale Kontor efter Kirks død lovede han efterfølgende “gengældelse” mod organisationer, der støtter politisk vold, og lagde igen hele skylden på venstrefløjen.
Og hermed forstærker reaktionerne på Kirks død følelsen af, at amerikansk politik har bevæget sig dybere ind i en voldsspiral.
”Vi må lukke ned for disse vanvittige venstrefløjsfolk. Én gang for alle”
Når Donald Trump udlægger tragedien som et “politisk attentat” og opfordrer til at “udrydde” the radical left bliver mordet i eftertrykkelig grad trukket dybere ind i de kulturkrige, der har bragt Trump selv til magten, og som fortsat bruges med succes som yderligere mobilisering af den konservative base.
Konsekvensen er klar: volden og den hadske retorik forstærker hinanden. Efterspillet er lige nu i fuld gang med at grave den politiske kløft i USA endnu dybere. For mange i MAGA-land ønsker krig nu.
De sociale medier – først og fremmest X, Truth Social og TikTok – flyder over med krav om hævn over venstrefløjen, over demokraterne og i det hele taget over enhver, der ses som “woke” eller som “Kirk-hater”.
Der er også online-aktiviteter især i militæret, der angiver ansatte med hashtags, der ifølge angivere “bør fyres fra deres jobs, fordi de hylder drabet på Kirk” eller bakker op om Tyler Robinson, den anklagede, som i øvrigt ser ud til at komme fra en konservativ, Trump-støttende familie.
Ingen nåde. Bur hver eneste venstreorienteret, der truer med politisk vold, inde – Laura Loomer
“Den bedste måde, præsident Trump kan styrke Charlies arv på, er ved at slå hårdt ned på venstrefløjen med hele regeringens magtapparat,” lyder det fx fra den indflydelsesrige Laura Loomer i et opslag på X, efter at Kirks død blev offentliggjort.
”Ingen nåde. Bur hver eneste venstreorienteret, der truer med politisk vold, inde” tilføjede hun.
I et tidligere opslag skrev Loomer, der har en direkte linje til Trump, at ”vi må lukke ned for disse vanvittige venstrefløjsfolk. Én gang for alle. Venstrefløjen er en trussel mod den nationale sikkerhed.”
Imens skrev Tesla-direktør Elon Musk, der i de seneste måneder ellers stort set har undgået politik, at ”venstrefløjen er mordernes parti” og tilføjede: ”Hvis de ikke vil lade os være i fred, er vores valg kamp eller død.”
Og hermed vil en tiltagende polarisering fortsætte med at fodre ekstremister, der ser vold som et legitimt middel. De ideologiske konflikter – især omkring abortrettigheder, kønspolitik og identitetspolitiske/kulturelle spørgsmål – driver en politisk udvikling, der relativt nemt eskalerer.
Som forsker og forfatter Melissa Butcher skrev i en præcis kulturanalyse i denne uge, så er USA p.t. delt op i “dem, der er elsket og dem, der er hadet”:
“This division is mirrored in progressive or liberal spheres. Retribution is threatened and others are blamed. Opposing sides, each struggling for “the soul of the nation”, define the other by emotional indicators such as “angry”, “bitter”, “miserable”, “destroying”, “vicious”, “menacing”, “thugs”, “extremists”, “resentful”, “weak” or “unhinged”.”
“These sentiments serve a purpose. As cultural theorist Sara Ahmed argued in her 2004 book, The Cultural Politics of Emotion, it is through intensifying emotions that an “other” takes shape.But while sharing emotions – rage as well as love – creates bonds, it also drives us away from others.”
Så når man ikke længere ser politiske modstandere som mennesker, man er uenige med, men som moralsk forkastelige og onde fjender uden forsonende træk, bliver risikoen for nye mord som dem på Charlie Kirk og på Melissa og Mark Hortman blot ved med at vokse i et stadig mere polariseret Amerika.
Foto: Jason Steinhauer, Substack.
Læs mere om USA fra vores korrespondent Annegrethe Rasmussen her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og