Cambridge Analyticas whistleblower: Storbritanniens decembervalg bliver ikke demokratisk

Susanne Sayers 05.11.2019

TEKNOLOGI // REPORTAGE – Cambridge Analytica er fortid, men i mellemtiden er snesevis, måske hundredvis, af kloner dukket op, og dataanalysevirksomhederne ved præcis, hvordan de skal manipulere vælgerne. Glem alt om demokratiske valg, indtil vi har viden, etik og lovgivning på området, siger Brittany Kaiser, den oprindelige whistleblower bag Cambridge Analytica-skandalen. Susanne Sayers rapporterer fra Web Summit 2019.

LISSABON – Når briterne skal til valg i december, bliver valget ikke demokratisk. Ikke fordi russerne eller andre udefrakommende magter truer det, men fordi skruppelløse hjemlige politikere ikke er bange for at udnytte og manipulere systemet til egen fordel.

Det mener Brittany Kaiser, som er medstifter af organisationen ‘Own Your Data’, men bedre kendt som den oprindelige whistleblower bag Cambridge Analytica-skandalen og forfatter til bogen Targeted: My Inside Story of Cambridge Analytica and How Trump and Facebook Broke Democracy.

Intet barn burde have teknologiske redskaber, før det er i stand til ikke bare at bruge dem, men ved, hvordan de virker, og hvad de kan gøre. Det er en kæmpe opgave at sikre

Brittany Kaiser er som 70.000 andre teknologiinteresserede, tech-investorer, eksperter, politikere, NGO’er og virksomheder på Web Summit i Portugals hovedstad, Lissabon, og midt i den boblende teknologibegejstring er hendes ord en advarsel om, at vi ikke har styr på vores egne data, og hvordan de udnyttes. Overhovedet.

Faktisk skal vi ikke regne med, at noget valg bliver demokratisk, indtil der er bedre styr på data og rettighederne til det, understreger hun.

“Da Trump blev valgt i 2016, kunne kampagnerne med udvalgt data præcist ramme vælgerne og manipulere dem, så for eksempel mange fra Demokraterne ikke mødte frem for at stemme, mens andre fra Republikanerne blev opildnet. Jeg ved det, for jeg var selv med til det”, siger Brittany Kaiser.

Masser af misinformation

Cambridge Analytica blev fældet af skandalen, men det har ikke løst problemet, understreger hun. Tværtimod er der nu masser af virksomheder, som benytter de samme data og teknologier. Vi mangler både teknologien, viljen, etikken og lovgivningen til at bremse det.

“Der er masser af misinformation og information, som den almindelige vælger ikke har en chance for at gennemskue. Facebooks Zuckerberg har tydeligt vist, at han ikke vil være en del af løsningen, for selv om vi i dag faktisk har teknologi, der kan hjælpe med at sortere ud i den slags, vil han ikke bruge det”, siger Britanny Kaiser, der til gengæld roser Twitter for at forbyde politiske reklamer. Men ikke entydigt. Det bør kun være en overgang, siger hun.

“Jeg er selv et politisk dyr og aktivist. Vi har brug for politiske annoncer til at gøre opmærksom på vigtige emner og til at få mennesker til at stemme. Men det er en løsning, så længe der ikke er en vilje til at sikre os mod manipulation og udnyttelse af data”, siger hun.

Tre løsninger

Hvad er så løsningen? Set med Brittany Kaisers øjne er der brug for tre værktøjer.

Vi har brug for lovgivning, der beskytter forbrugere og vælgere mod uetisk brug af data. Den europæiske GDPR-lovgivning er et stykke af vejen, men det er ikke nok. Vi har brug for skrappere regler og bedre beskyttelse

For det første skal vores uddannelsessystemer gøre os i stand til at bruge og gennemskue teknologien, og hvad den gør ved os, kompetent. Vi har brug for digitale færdigheder, som rækker ud over bare at trykke på de rigtige knapper og skærme.

“Intet barn burde have teknologiske redskaber, før det er i stand til ikke bare at bruge dem, men ved, hvordan de virker, og hvad de kan gøre. Det er en kæmpe opgave at sikre”, siger Brittany Kaiser.

For det andet har vi brug for lovgivning, der beskytter forbrugere og vælgere mod uetisk brug af data. Den europæiske GDPR-lovgivning er et stykke af vejen, men det er ikke nok. Vi har brug for skrappere regler og bedre beskyttelse, mener Britanny Kaiser.

Og endelig har vi brug for, at alle vi, der afleverer data, får fuld kontrol med, hvad vi afleverer og til hvad. Godt nok beder alle apps og dimser og hjemmesider om samtykke, men hvad man i virkeligheden siger ja til, er så omstændeligt og uigennemskueligt, at det intet er værd.

“Jeg har ikke noget imod at aflevere data om mig selv, så længe jeg forstår, præcis hvad de bliver brugt til, og jeg kan trække mit samtykke tilbage og selv bestemme over dem”, siger Brittany Kaiser, som tilføjer, at det er absurd, når alle producenterne af data – det er milliarder af mennesker og endnu flere milliarder af vores dimser – ikke selv kan bestemme over dem og ikke selv får del i deres værdi.

Teknologiske løsninger som blockchain og kryptering ser hun også som muligheder, men først og fremmest er der brug for gennemsigtighed, ordentlig lovgivning og viden, siger hun.

Ensomme måneder

Det er snart to år siden, at Brittany Kaiser var med til at fælde Cambridge Analytica. Siden har hun blandt andet været hovedperson i Netflix-dokumentaren The Great Hack og stiftet organisationen Own Your Data, som netop skal sikre, at vi hver især selv bestemmer, hvordan vores data bruges, og hvem vi giver dem til.

Der er ved at opstå en helt ny industri omkring dataejerskab. Det er god. Men det redder ikke valget i Storbritannien i december. Og det er heller ikke nok til at forhindre vælgermanipulation i USA i 2020

Hun fortæller, at hun har været plaget af skyldfølelse.

“De seneste halvandet år har været de hårdeste i mit liv. Det er virkelig svært at være whistleblower, også fordi man jo altså er blevet det, fordi man har været en del af noget, som det var nødvendigt at blæse alarm for. Jeg har jo været med til det her, og det er også derfor, jeg arbejder så hårdt for at sikre demokratiet imod det”, siger hun.

Samtidig er det ensomt og i mange tilfælde også farligt at være whistleblower, og hun efterlyser bedre beskyttelse af de mennesker, som tør stå frem. Det har været ensomme måneder til tider, fortæller hun.

Alligevel er hun optimist. Der er kommet langt større opmærksomhed på problemet med data og databeskyttelse, og i det hul, som lovgivningen efterlader, opstår masser af små teknologiske iværksættere med software, der kan beskytte.

“Der er ved at opstå en helt ny industri omkring dataejerskab. Det er godt”, siger hun.

“Men det redder ikke valget i Storbritannien i december. Og det er heller ikke nok til at forhindre vælgermanipulation i USA i 2020”.

Foto: Susanne Sayers

Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik. Blandt andet har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og for Life Publishing bogen ‘2030 NOW’ om FN’s bæredygtighedsmål for 2030. Dertil adskillige bøger om digitalisering og ledelse. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik. Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel. Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’. Susanne Sayers bor en stor del af året i Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.