Kunsten går trange kår i møde i Donald Trumps USA. Det står klart, efter forslaget til finanslov blev fremsat i denne uge. Det offentlige kunststøtteorgan, National Endowment of the Arts, er en livsnerve til samtidskunsten, men mister ifølge forslaget al offentlig støtte. Hvad vil fremtiden bringe: Åndenød, iltsvind eller langsom død? POV’s kulturskribent Ulla Rønberg har besøgt styrelsen.
Meldingerne fra Donald Trump har igennem længere tid trukket store overskrifter i kunst- og kulturverdenen – både i USA og internationalt. Skal man tro den just afgåede direktør for The Metropolitan Museum of Art, Thomas P. Campbell, vil nedlæggelsen af National Endowment of the Arts (NEA) have katastrofale følger, ikke bare for kunstmiljøet i hele landet, men for det samlede kulturelle og uddannelsesmæssige aftryk i USA i disse år.
Det skrev han i en mail via pressenetværket d. 17. februar, ti dage før han trak sig fra posten (og det er i øvrigt en helt anden historie).
Men hvad vil effekten være af at nedlægge en institution som NEA, der på føderalt niveau uddeler støtte til kunst- og kulturlivet? Som den britiske avis The Independent skrev 20. februar, er det peanuts, man vil spare ved en nedlæggelse af NEA i forhold til det samlede føderale budget. 148 millioner dollar (ca. 1 milliard kroner) hvilket svarer til sølle 0.03 procent af det samlede budget.
Samtidig er der et nærliggende spørgsmål, som trænger sig på i den sammenhæng: Hvis NEA’s budget er så klejnt i forhold til det samlede budget, hvordan kan organisationen så udvirke så meget, at det også trækker overskrifter internationalt, at de er lukningstruede?
NEA er en rød klud i ansigtet for visse republikanere, som ikke ser nogen særlig grund til at holde liv i statsstøttet kunst. Det er overhovedet ikke penge, det drejer sig om – det er ideologi
Særligt hvis man medtænker, at støtte til kunst- og kulturlivet i USA i overvejende grad kommer fra private, enten enkeltpersoner, fonde eller virksomheder. Den private støtte er fem gange så høj som den samlede offentlige støtte på både føderalt, statsligt og lokalt niveau (seneste opgørelse fra 2011 viste, at den private støtte til kunst og kultur samlet beløb sig til 13 milliarder dollar – 91 milliarder kroner). Og hvis man medtænker, at det offentlige kunststøttesystem i USA er et intrikat net af støtteinstitutioner, hvoraf NEA’s støtte kun udgør én del. De statslige bevillinger til kunst overgår langt NEA’s samlede bevilling. Alene i New York State er der i 2017 budgetforslaget afsat 47 millioner dollar, 326 millioner kroner, til den offentlige kunststøtteinstitution New York State Council on the Arts.
Jeg mødes med NEA, afdelingsleder Jason Schupbach, for at høre, hvad det egentlig er, NEA laver. Indtil for få måneder siden havde de til huse i det gamle charmerende postkontor Down Town Washington D.C. Men det er nu ironisk nok blevet omdannet til Trump International Hotel og belagt med bladguld.
NEA er derfor flyttet ind i en for amerikansk standard typisk kontorbygning – en stor, grå klods, ganske enkelt. Jason, der er leder af design og urban planning teamet, tager imod. Om bordet sidder også lederen for internationalt samarbejde samt leder af presseafdelingen. Plus et par medarbejdere. Gæsten for bordenden.
Forhandlinger og forhalinger
– Lad os bare tage livtag med elefanten i rummet: Afgår NEA ved døden?
”Vi lægger optimistisk ud. NEA er en rød klud i ansigtet for visse republikanere, som ikke ser nogen særlig grund til at holde liv i statsstøttet kunst. Det er overhovedet ikke penge, det drejer sig om – det er ideologi. 148 millioner dollar lyder måske umiddelbart af meget, og i et land med 323 millioner indbyggere giver det 46 cents eller 3 kroner pr. indbygger om året. Men nu hvor forslaget fra Trump er på bordet, vil næste skridt være forhandlinger i Kongressen. Det er afgjort, at NEA kommer til at imødese en budgetnedgang,” siger Jason Schupbach.
Men om institutionen bliver lukket, vil ingen om bordet spå om. Vejen gennem Kongressen er traditionelt lang og brolagt med både forhandlinger og forhalinger. Det er alt sammen set før.
NEA’s arbejde – inspiration og kvalitet
– Men hvad er det så, der gør støtten fra NEA så vital for kunst- og kulturlivet i landet?
Schupbach besvarer spørgsmålet med et eksempel: The Mayors’ Institute on City Design, et seminar der tilbydes borgmestre i hele landet.
”Siden 1986 har NEA med succes inviteret borgmestrene til en rundbordssnak med arkitekter, designere og byplanlæggere om udvikling af deres lokale byplan. I to dage sidder otte borgmestre – uden embedsmænd – og drøfter deres bys fremtid på tegnebordet. Nogle borgmestre oplever at gå fra seminaret med en helt ny vision for deres byplan.”
Et andet eksempel er NEA’s fokus på Community Development, altså udvikling af lokale aktiviteter til gavn for beboere, institutioner og organisationer ofte i tyndt befolkede og ofte fattige områder.
Et tredje eksempel er deres fokus på Military Healing, udvikling af aktiviteter for veteraner. NEA uddeler med andre ord ikke blot støtte til aktører og organisationer i kunst- og kulturlivet, NEA faciliterer og præger også en kulturpolitisk udvikling. De er med til at sætte en dagsorden.
Men med de meget små midler, NEA får, er det stadig svært at se NEA som en kæmpe faktor i kunststøttesystemet.
Schupbach giver endnu et eksempel: NEA støtter en lille lokalradio, der mirakuløst er opstået på en bar plet i Midtvesten. Radioen er blevet bedømt og fundet støtteværdig af de faglige organer, som NEA bruger, hver gang der skal uddeles støtte. Beløbet er ikke stort, men stort nok til, at radioen kan trække andre midler til. Støtten fra NEA virker med andre ord som et kvalitetsstempel, der åbner for flere støttemuligheder. NEA giver en håndsrækning, der får andre donorer ombord.
NEA’s støtte garanterer projektets høje kvalitet og faglige soliditet og lægger dermed fundamentet for projektets realisering.
Ifølge Schupbach er der ingen tvivl: Trækkes støtten fra NEA, vil radioen ikke overleve. Det republikanske modargument vil selvfølgelig være, at radioen må klare sig på markedets præmisser. Dertil kan man indvende, at uden NEA var radioen aldrig opstået.
Det er gammelkendt nyt, at kunst kan sætte spørgsmålstegn og skabe dialog, særligt i tider hvor kommunikation er begrænset til 200 ord på en mobil.
Og før man underskriver dødsdommen for agenturet, skal man huske, at det tidligere har været truet af lukning, det har været genstand for adskillige andre angreb men har altid overlevet. Meget tyder på, at der i den republikansk dominerede kongres er ved at samle sig en livskraftig, republikansk modstand mod Trumps planer, som New York Times beskrev i en artikel i denne uge med titlen Republicans Start Lining Up to Fight for the N.E.A. and N.E.H.
Små midler – stor virkning
Endelig: Det er måske nok peanuts, vi taler om, men NEA’s midler har enorm rækkevidde og et stor kunstfagligt aftryk, idet faglige udvalg bedømmer og vurderer, hvad der er støtteværdigt. Endvidere er NEA en faktor kulturpolitisk – og dermed alligevel ikke helt ufarlige.
Det er gammelkendt nyt, at kunst kan sætte spørgsmålstegn og skabe dialog, særligt i tider hvor kommunikation er begrænset til 200 ord på en mobil.
Og det leder os til en sidste ting, som Schupbach nævner: Forskning, som NEA også uddeler midler til:
”Et interessant projekt,” siger Schupbach, ”er for eksempel en undersøgelse af, hvordan kunst påvirker hjernen. Med ny teknologi og ny neurologisk viden er der i dag nye muligheder for at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi skaber eller er optaget af kunst. ”
Igen ikke ufarlig viden, hvis det viser sig, at kreativitet, kunst og kultur skaber værdi ikke blot for den enkelte, men for det samfund, vi alle er del af. Hertil kan man anføre, at viden kun er farlig, hvis man er modtagelig overfor den. Ønsker man at leve på en sten langt fra vidensproducerende institutioner, så er Amerika selvsagt et stort land – og bare pletter er der nok af.
På NEA’s hjemmeside kan man følge organisationen. Her er Get Lit Nows protest over nedskæringsplanerne – en videooptagelse, der ligger på hjemmesiden:
FAKTA NEA:
National Endowment of the Arts (NEA) blev oprettet af Kongressen i 1965. Organisationen er det tætteste, man kommer på et kulturministerium i USA. Sammen med andre offentlige støtteinstitutioner på føderalt, statsligt, regionalt og lokalt niveau uddeler NEA offentlig kunststøtte i USA. 40 procent af NEA’s støttemidler er indirekte støtte, idet den fordeles til andre offentlige institutioner, der viderefordeler støtten til kunstnere, institutioner og aktører. NEA’s budget skal hvert år godkendes af Kongressen og står netop overfor en genforhandling. Læs mere her.
Topillustration: NEA.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og