
BRASILIEN – Jeg skulle selv have holdt fødselsdag på lørdag, men festen er aflyst: På grund af mangel på benzin og diesel i hele Brasilien er det usikkert at køre nogen steder hen. Man kan ikke være sikker på, at man kan komme hjem igen.
Brasilien har de sidste dage været udsat for strejke i alle 25 stater plus hovedstaden Brasilia. Hele landet er lammet i krisen, der er ved at blive dybt kritisk: Som tingene er lige nu har 17/26 delstater i Brasilien mangel på brændstof, og i 19/26 delstater er der mangel på mad. Fire lufthavne har kun brændstof nok til i dag og supermarkedskæden Carrefour har indført en begrænsning på max fem af hvert produkt til hver kunde, for at priserne på fødevarer ikke skal eksplodere.
Alle brasilianske stater har i dag oplevet demonstrationer mod brændstofpriserne. Motorvejene er fyldt med kilometerlange køer … Brasilien befinder sig lige nu i en dyb krise
Lastbilchauffører har indført en massiv strejke, som har lammet hele landet. 90% af alle tankstationer i Rio de Janeiro delstat er lige nu tomme. Masser af busser kører ikke, og mange byer er ved at løbe tør for frugt og grønt. På grund af den manglende benzin er priserne steget til 10 reais, cirka 18 kroner, blandt andet i hovedstaden Brasilia. Flere benzinstationer har fået bøder for dette. Der er køer ved alle tankstationer i hele landet, som stadig har benzin i tankene.
Krisen har rødder Iran og Venezuela
Strejkerne er udløst af massive prisstigninger på diesel og benzin. Den brasilianske økonomi har de seneste år haft store problemer, hvilket har forringet kursen i forhold til dollaren. De seneste problemer med USA’s sanktioner i forhold til Iran og den politiske og økonomiske krise i Venezuela har fået olieprisen til at stige med omkring 25% de sidste tre måneder.
Lægges det sammen med stigningen i dollaren i forhold til den brasilianske valuta Real, så betyder det, at benzin og dieselprisen er steget 46 procent siden juli sidste år. Det har skabt den krise, som landet lige nu gennemgår.
Sidste år i juli besluttede det nationale olieselskab Petrobras at indføre daglige prisjusteringer på olie. Selskabet har nægtet at ændre denne beslutning. Petrobras har en enorm gæld på omkring 85 milliarder dollars. Den har dog været oppe på 124 milliarder dollars tilbage i 2015. Selskabet mistede i dag 45 milliarder Reias (78 miliarder kroner) af sin værdi.
Selvom krisen officielt handler om de stigende brændstofpriser, så er der også en meget stor utilfredshed med regeringen, hvilket de mange demonstrationer rundt omkring i landet også er et udtryk for
Alle brasilianske stater har i dag oplevet demonstrationer mod brændstofpriserne. Motorvejene er fyldt med kilometerlange køer, og livsvigtige ting som medicin på nogle hospitaler er meget svært at få fat på. Skoler og fabrikker er lukket. Brasilien befinder sig lige nu i en dyb krise.
Der er stadig steder, som klarer sig, men yderområderne og de mindre steder, som ikke har store lagre til nødssituationer er særligt udsatte.
Den brasilianske befolkning støtter umiddelbart lastbilchaufførerne. På det sociale medie twitter trendede hashtagget #EuApoioAGreveDosCaminhoneiros (jeg støtter lastbilchaufførernes strejke) torsdag.
Den brasilianske præsident Michel Temer har meget lav opbakning i befolkningen. De seneste undersøgelser har vist en opbakning på bare seks procent. Selvom krisen officielt handler om de stigende brændstofpriser, så er der også en meget stor utilfredshed med regeringen, hvilket de mange demonstrationer rundt omkring i landet også er et udtryk for.
Sent torsdag aften brasiliansk tid efter over seks timers forhandlinger indgik den brasilianske regering en aftale med repræsentanter fra chaufførerne om at indstille strejken i 15 dage.
Hovedillustration: Twitter
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her