TEATER – I anledningen af valgkampen, hvor kulturen ikke fylder alverden i politikernes bevidsthed, så har POV’s Ole Blegvad haft en mailkorrespondance med instruktøren af Dyrene i Hakkebakkeskoven og teaterchef på TeaterV, Pelle Koppel, om nødvendigheden af kunst og kultur i børnehøjde anno 2019.
1. Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner
2. Ingen har lov til at æde hinanden
3. Den, som er doven og ikke selv gider finde mad, må ikke tage de andres mad
I disse tider – maj 2019 – lyder Skovens Lov fra Dyrene i Hakkebakkeskoven nærmest som et partiprogram i valgkampen, men det er Morten Skovmus bud på, hvordan alle dyrene kan få en bedre skov. Lige nu spiller Thorbjørn Egners klassiker Dyrene i Hakkebakkeskoven i Glassalen i Tivoli i Teater V’s opsætning. Det er 10. år i træk, at den prisbelønnede forestilling spiller.
“Du er så tankefuld i dag, kære Morten, sagde bedstemor. Ja, sagde Morten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor godt der ville være her i skoven, hvis alle var venner – så kunne de store hjælpe de små og de små hjælpe de store – for der er meget, vi små kan, som de store ikke kan. Jeg vil gå hen og drøfte den sag med Bamsefar”. – Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, s. 46.
Hvorfor sætte Dyrene i Hakkebakkeskoven op i 2019?
– Hakkebakkeskoven er en fortælling om fællesskab, mangfoldighed og diversitet. Det grundlæggende budskab er, at vi skal huske at være gode ved hinanden. “Høj som lav, og store som små”, som Bamsefar siger i forestillingen. Dét synes jeg, er vigtigt at holde fast i, i disse tider, og en væsentlig ting at give videre til de næste generationer. Bamsefar siger eksempelvis, at “man sagtens kan blive stor og stærk, uden nødvendigvis at spise kød(mad), hele tiden”, hvilket jeg oplever, som én af flere aktuelle pointer, som er værd at tage med fra Dyrene i Hakkebakkeskoven; set i forhold til tidens fælles klima- og CO2-udfordringer.
Dyrene i Hakkebakkeskoven har været fast repertoire på danske teatre siden 1960’erne, og er fortsat et af de børnestykker der opføres mest på danske scener.
Hvad er det stykket stadig kan?
– Sangene er nogle af de bedste, Thorbjørn Egner og Christian Hartmann har skrevet, og mange af disse sange kender de fleste af os i forvejen, også børnene. Så når hele publikum til sidst sidder og kipper med de små flag, som ligger klar i programmerne, og alle stemmer i, og synger “Hip hurra for Bamsefar, som er så sød og rar”, så er det simpelthen bare et super hyggeligt, trygt og rart rum at få lov til at være en del af.
I Danmark er der en god tradition for at børn skal møde scenekunst gennem skoler og institutioner. Dansk Skolescene, oprettet i 1924 som et velmenende initiativ til dannelsens fremme, spillede primært klassikere på store scener, som børnene blev fragtet til under nidkært opsyn.
Da Skolescenen brat måtte lukke i 1968, opstod alle de små, nye børneteatre, der lod sig inspirere af ungdomsoprøret og gruppeteaterbevægelsen med det erklærede formål at bringe kunsten ud, hvor børnene havde deres dagligdag, ud til skoler, biblioteker og institutioner. Der er i følge Teatercentrum omkring 140 professionelle børne- og ungdomsteatre i Danmark, der laver scenekunst for spædbørn til teenagers.
Hvor vigtig er det, at børn i en tidlig alder præsenteres for teater?
– Det er vigtigt, at børnene (ligesom de voksne teatergængere) præsenteres for fortællinger og universer, som de bliver opslugt af, og kan leve sig ind i. Det vigtigste må være, at teateropsætninger giver børnepublikummet lyst til at opleve endnu mere teater. Om det overhovedet er sådan i dag, ved jeg faktisk ikke – jeg har heller ikke hørt om, at der tidligere er lavet undersøgelser, men jeg oplever, at dét vil give super meget mening at finde ud af, om det rent faktisk er sådan, at det teater som bliver vist, giver lyst til mere.
Derfor har vi på Teater V indgået et samarbejde med virksomheden “Happyway”, om at undersøge hvordan vores lokale publikum forholder sig til det simple spørgsmål: “Har dagens Teateroplevelse givet dig lyst til flere teaterbesøg?” Dét tænker jeg, må være et godt sted at starte. For hvis vores lokale publikummer, efter, at de har oplevet en af de forestillinger vi præsenterer for dem, har mistet lysten til mere, så er det jo ikke godt, men, hvis de modsat har fået lyst til, og mod på mere, så er vi på rette vej.
Dyrene i Hakkebakkeskoven er kendt for at have temaer, som er relevante for børn.
Venskab: Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner, hedder den første paragraf i loven for Hakkebakkeskoven, som Morten Skovmus har skrevet. Men det kan være svært at være venner, hvis man ikke har lyst til de samme ting. Alligevel lykkes det for alle dyrene at samles til Bamsefars fødselsdagsfest.
Demokrati: Dyrene vedtager med flertal og i fællesskab loven for Hakkebakkeskoven, men det er ikke alle, der er enige. Mikkel Ræv, uglen og pindsvinet synes det er dumt, at man ikke må spise hinanden. ”Man spiser hinanden og sådan er det,” siger Mortens bedstemor. Men nogen må bøje sig for at alle kan have det trygt og godt.
Mobning: Alle driller Mikkel, for han er ikke så klog at det gør noget. Og Mikkel presser bageren og bagerdrengen til at udlevere gratis peberkager. Men alle finder ud af, at man har det bedst sammen, når man har det godt med hinanden. (kilde: Salaam.dk)
Hvad kan teater/scenekunst give børn – set i lys af computer/mobiltelefon underholdning o.s.v?
– Forhåbentlig kan en teateroplevelse give en følelse af fællesskab og refleksion, der samlet giver mening i tilværelsen. For det at sidde flere sammen og være en del af et fælles oplevelses-rum, og samtidig føle sig umiddelbart forbundet med skuespillerne, der leverer den sceniske del af fællesoplevelsen, er den bedste oplevelse.
Hvordan ser du børne-/unge teaterscenen i DK lige nu?
– Ligesom teateret generelt, er også børne-/unge scenen udfordret af andre og nye oplevelsesformer og formater. Kvalitetsmæssigt oplever jeg, at der er mange skønne, væsentlige og vedkommende forestillinger rundt på scenerne. Desværre kan de knibe med tilgængeligheden og synligheden i forhold til publikum. Teaterbranchen har generelt en udfordring med at gøre scenekunsten interessant og relevant for både unge og ældre borgere. Men heldigvis er der stadig mange ildsjæle, som vælger at bruge deres energi på at arrangere teateroplevelser for børn og unge.
Den som spiser flæskesteg
Og store røde bøffer
Bliver dum og blød som bolledej
Og går omkring og øffer
Men –
Den som spiser gulerødder,
Havregryn og hasselnødder,
Stikkelsbær og tyttebær
Og grønkål og persille
Han bliver stærk som fire okser
Og så klog at ho’det vokser
Og så let og lystig,
At han ikke kan stå stille
Hvordan ser du den politiske opbakning til børneteater?
– I forbindelse med valgkampen har politikere fra både fra højre og venstre side af folketingssalen, sagt, at de vil stoppe besparelserne på kulturområdet to år før tid. Det er på høje tid, at vi som samfund bliver bedre til at anerkende kunsten og kulturens grundlæggende væsentlige rolle i samfundet. Som samfund skal vi stå på mål for, at det giver mening at investere – mere – kunst og kultur. I forhold til børne- og ungeområdet, så lykkedes det at få “omprioriteret” den ellers planlagte besparelse på formidlingsstøtten til børne- og ungdomsbilletterne, men der er stadig en kamp at kæmpe i forhold til at få den såkaldte landsdækkende refusionsordning til at fungere mere optimalt.
Er der nye unge talenter på vej?
– Ja, der er heldigvis mange dygtige nye teatermennesker på vej. Vi skal alle sammen glæde os til, de forhåbentlig får lov til at vise, hvad de kan bidrage med. Dog, er vi som branche generelt udfordret af, at der er langt flere kvalificerede ideer og visioner, end der er midler til at gennemføre dem, men sådan vil det jo desværre nok altid være. Heldigvis er der jo stadig en del, som finder vej og lykkes med at komme i gang og få etableret sig, siger Pelle Koppel.
Bogbranchen har/havde en “angst” for, at ny børnelitteratur har det svært “overfor” HC Andersen, Pippi, Emil Fra Lønneberg o.s.v. Forbi forældre bærer “det kendte videre” og ikke “tør det nye” – er det også en teater-tendens, og hvordan ser du ny/ældre dramatik for børn?
– Jeg oplever, at der skrives og produceres meget nyt teater for børn og unge. Der skabes væsentlige, tankevækkende og vedkommende fortællinger, som klart kunne have potentiale for at blive nye klassikere, hvis de fik mere plads, synlighed og tilgængelighed. Men der er et strukturelt problem i branchen generelt, fordi det er svært at få lov til at finde rum og økonomi til at folde en vellykket forestilling bredt ud, så den får mulighed for at blive en del af den offentlige samtale. I “gamle dage” var teateret jo et massemedie, og det var på teatret, at flest borgere fik en oplevelse af en fælles fortælling, som de kunne spejle sig i. I dag er teatret, i forlængelse af den teknologiske udvikling, blevet en niche, og en efter forholdende “smal” kunstart. Selv de største danske teatersucceser kan på ingen måde – i forhold til tilgængelighed – hamle op med, at man kan lægge en video ud på nettet, som i løbet af en weekend kan nå ud til en halv eller en hel million mennesker. SÅ det er også en del af udfordringen. Hvad vil, skal og bør teatret være i vores samtid.
Hvad betyder det, at et stort sted som Tivoli sætter Dyrene i Hakkebakkeskoven/børneteater op?
– Det betyder, at vi som et lille Teater fra Valby får mulighed for at brede vores forestilling ud til endnu flere publikummer, og at vi når ud til nogle publikumsgrupper, som måske aldrig ville overveje at tage turen til Valby for at se Dyrene i Hakkebakkeskoven. Det øger tilgængeligheden og opmærksomheden på teateret generelt, som kunstart. Det er jo bare dejligt for os, som elsker at arbejde med teater – og forhåbentlig også for publikum. Publikums tilfredshed er vi netop nu i fuld gang med at undersøge lokalt i Valby.
Hvis du kan lide artikler om teater & scenekunst, kultur & kunst,
så MobilePay 53644413 til skribenten, Ole Blegvad.
Fotos: Tivoli PR, samt Ditte Valente / Teatercentrum.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her