TEATER // ANMELDELSE – Da Idioten på Aarhus Teater Scala er lige ved at gå i tomgang, sætter Emil Prenter på imponerende vis turbo på rollen som den epilepsi-ramte Fyrst Mysjkin og forvandler Dostojevskijs roman fra 1869 til et aktuelt spejl af nutiden.
”Om en time og 45 minutter, så vil vi vide, hvem der dræbte Nastasja Filippovna, og hvem der havde ansvar.”
Sådan begynder Sigrid Johannesens nyfortolkning og dramatisering af Fjodor M. Dostojevskijs romanklassiker Idioten på Aarhus Teaters Scala-scene.
På scenegulvet er der en stor blodplet. Rundt om går og står de seks potentielle forbrydere. “Ikke tale i munden på hinanden”, lyder det fra scenen, da alle karaktererne vil give præcis deres version af historien. For i den moderne verden er vi mere præget af forskellige virkelighedsopfattelser end af fælles fakta. Som instruktøren siger i programmet: “Jeg synes helt personligt, at det er så vildt at leve i en tid, hvor virkeligheden hele tiden er til grundlæggende forhandling.”
Selvom man lyver, kan man godt sige sandheden
Inden morderen afsløres, skal vi gennem et intenst kærlighedsdrama. Et trekantsdrama, der centrerer sig om Fyrst Mysjkin, der er dybt forelsket i Nastasja Filippovna. Hun er til gengæld splittet mellem hans uskyldighed og den lidenskab, hun møder hos Rogozjin. Nastasjas ødelagte sind og fortid gør det umuligt for hende at finde fred. Kærlighedstragedien er med til at afsløre menneskets mørke sider og de ødelæggende kræfter, som begær og misforståelser kan skabe.
Når man på Aarhus Teater vælger at lave Dostojevskijs næsten 850 sider lange roman om til 1 time og 45 minutters teater, så kræver det præcision i udvælgelsen. Sigrid Johannesen har valgt et fokus, der i den grad undersøger sandheden over for løgnen. Ændrer man sandheden, hvis man flytter det narrative perspektiv? Kan de samme oplevelser opfattes og tolkes på forskellige måder? Og hvilke svar står vi så tilbage med, når livets store spørgsmål skal besvares? Hvad er godt, hvad er ondt? Hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad sker der med fællesskabet, hvis alle følelser og oplevelser er lige gode og eller lige forkerte?
I den perspektiv har Fyrst Mysjkin to vigtige replikker: ”Det er umuligt at sige, hvem der har skylden” og ”Selvom man lyver, kan man godt sige sandheden.”
De syv hovedkarakterer
Idioten er – både i Dostojevskijs roman og i Sigrid Johannesens bouillonterning – meget karakterdrevet. Fokus er lagt på interaktionerne mellem Fyrst Mysjkin, Nastasja Filippovna, Rogozhin og fire andre nøglepersoner. Hver karakter repræsenterer forskellige filosofiske og moralske sider, derfor kan det være interessant lige at se på forestillingens syv karakterer.
Fyrst Mysjkin (Emil Prenter) er forestillingens titelrolle, den såkaldte “idiot”, en uskyldig, lidt naiv, sandhedssøgende og godhjertet mand, der efter flere år i Schweiz, hvor han er blevet behandlet for sin epilepsi, nu er vendt tilbage til Rusland.
Nastasja Filippovna (Rosemarie Mosbæk) er en kompleks og tragisk karakter. En smuk, men plaget kvinde, der er blevet misbrugt og manipuleret af mænd gennem hele sit liv. Hendes indre konflikt og selvdestruktive natur driver i forhold til både Prins Mysjkin og Parfjon Rogozjin, hvilket gør hende til en central figur i romanens udforskning af menneskets moral og lidenskab.
Rogozjin (Daniel Mortensen), som Mysjkin møder i toget på vej mod Skt. Petersborg, er kontrasten. Jævnaldrende, mere lidenskabelig og kontant, gående mod det brutale i sin attitude. Han er fuld af skepsis mod omverdenen og alle, han møder.
Måske fordi alt, hvad han foretager sig på scenen, virker så naturligt, så let og autentisk – altså, når autentisk betyder ægte, pålidelig og troværdig
Generalinde Epanchin (Mette Døssing) er Aglajas mor. Hun er en respekteret og praktisk orienteret kvinde fra overklassen, der har stærke meninger om samfundets normer og moral. Hun ser Prins Mysjkin som en naiv og mærkelig person, hvilket skaber spændinger mellem hende og datteren Aglaja, der er tiltrukket af Mysjkin.
Aglaja Ivanovna Epanchin (Laura Kronborg Kjær) er datter af generalinde Epanchin. Hun er en ung, intelligent og stærk kvinde – både stolt og viljefast, og hendes følelser for Fyrst Mysjkin er præget af fascination og forvirring. Aglaja står i kontrast til Nastasja Filippovna.
Totskji (Thorbjørn Hedegaard) er fortællingens moralsk tvivlsomme karakter. Han voldtog og misbrugte Nastasja, da hun var (alt for) ung. Han repræsenterer overklassen, egoismen og magtstrukturerne. Nu vil Totskji gerne have Nastasja afsat, så han kan få Aglaja.
Ganja (Emil Busk Jensen) er en mindre karakter. Han er en ung mand, lidt tilbageholdende og praktisk. Måske forestillingens voyeuer, der ser med sin fornuft og sine skeptiske øjne på kærlighedsdramaet.
Lys, blitz-lyd, sceneskift
For at komme rundt i personlighederne i de forskellige karakterer, så svitser forestillingen rundt, så man hører fortællingen igennem de syv karakterers point of view.
For at give noget fremdrift i historien og for at give os indsigt og vække sympati for personerne, så bruger Sigrid Johannesen forskellige teatertricks. Som i dramatiseringen af Charlotte Brontës klassiske og romantiske fortælling Jane Eyre fra 1847 (opført på Aarhus Teaters Scala-scene i 2023), bruger instruktøren lys og høj blitz-lyd, når scenen skifter.
Det giver to spor – et med en fortællende fremdrift, hvor lyset er tændt i salen. Her er skuespilleren både i spil, men samtidig giver de regibemærkninger som ”tal en ad gangen”, ”kan vi få musik”, ”skal du ikke lige annoncere, hvem jeg er”, ”det blod er altså bare teatersminke” o.s.v., eller hvor skuespillerne fortæller/skændes om uenigheder blandt karaktererne.
Det andet spor er, når lyset kun er på scenen, hvor den ”reelle” dramatik foregår.
Et aktuelt nutidspejl, hvor løgnen går hånd i hånd med samvittigheden, hvor grådigheden og magten komplimenterer hinanden, og hvor følelserne vinder over fakta
Det fortælletrick er, som sagt, set før. Det fungerer til at springe i tid og sted, til at give dynamik og humoristisk energi, som da Mette Døssing med sjov mimik og attitude ændrer scenografien fra at være en bæk i en park til at være et spisebord.
Fortælleformen kan være en god motor til at skifte mellem tid og sted, men den er set før, og Sigrid Johannesen har brugt den før, så det bliver hurtigt en kende stereotypt. Derfor er det en gave, at Emil Prenter, lige før forestillingen er ved at gå i tomgang, sætter turbo på sin karakter, Fyrst Mysjkin.
Hør POVs podcast med Sigrid Johannesen fra maj, 2025:
Formidable Emil Prenter
Da Fyrst Mysjkin bliver ramt af et epileptisk anfald, løfter Emil Prenter intensiteten i forestillingen. ”Jeg er jo bare en idiot,” fremstammer han i en lang monolog, hvor han fylder både på scenen og ude i salen blandt publikum.
Hvad er rigtigt, og hvad er sandt? Kan der være flere virkeligheder, og kan man blande tingene så meget sammen, at man bliver i tvivl om sit eget jeg, og i tvivl om i hvilken virkelighed jeg’et befinder sig i?
Emil Prenter fylder Mysjkins karakter med uskyld, naivitet og idealisme på samme tid, mens han stammende og til sidst kun rystende og sparkende falder om af sit anfald. Han spiller så overbevisende, når han i en og samme figur bærer den indre konflikt sammen med den psykologiske kompleksitet. Her rammer han blandingen af monolog og fysisk skuespil.
Jeg kunne godt have tænkt mig, at karaktererne havde fået bare lidt mere indhold og passion
Hvis jeg skal være skuespiller i mit næste liv, så vil jeg være Emil Prenter. Jeg har efterhånden set ham i mange stykker – Teaterkoncert C.V. Jørgensen, Ordet, Erasmus Montanus, Tro, håb og kærlighed, A Clockwork Orange for at nævne nogle stykker, siden han blev færdiguddannet i 2018.
Emil Prenter er altid en fornøjelse at se. Måske fordi alt, hvad han foretager sig på scenen, virker så naturligt, så let og autentisk – altså, når autentisk betyder ægte, pålidelig og troværdig. Hvis Prenter var fodboldspiller, ville man sige, at hans bundniveau er ufatteligt højt.
Rosemarie Mosbæk ses i den anden store rolle som den kvindelige hovedfigur, Nastasja Filippovna. Hun er kendt for at spille hovedrollen som “Asta” i DR3-serien Doggystyle. Hun er uddannet som skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2023. Hendes rolle som Nina i Tjekhovs Mågen på Odense Teater kaldte flere anmeldere hendes sceniske gennembrud.
Nu er hun tilbage med en af de store russiske forfattere. Rosemarie Mosbæk spiller rollen som stykkets unge femme fatale. Med lige dele skønhed og usikkerhed placerer hun sig mellem de to bejlende mænd, Fyrst Mysjkin og Rogozjin.
Helt enestående er scenen, hvor hun fortæller om sin forelskelse i den ældre Totskji. Smerteligt fortælles om, hvordan den ældre mand voldtager og derefter begynder et forhold til den kun 13-årige Nastasja. ”Du voldtog mig, hvorfor tror I alle sammen, at jeg lyver?” råber Nastasja og fortsætter, ”Måske er jeg vanvittig, som de siger.” Rosemarie Mosbæk spiller sin karakter, som var hun splittet mellem renhed og fordærv.
Hvem er nutidens idiot?
Konfrontationen mellem Rogozjin, Mysjkin og Nastasja er stærkt ladet med uafsluttede følelser. Og fra begyndelsen af kender vi med blodpølen til den uundgåelige tragedie. På vejen derhen har vi mødt en stærk rollebesætning bestående af Daniel Mortensen, Emil Busk Jensen, Mette Døssing, Thorbjørn Hedegaard og Laura Kronborg Kjær. Jeg kunne godt have tænkt mig, at karaktererne havde fået bare lidt mere indhold og passion. Måske skulle tiden have været brugt til Dostojevskijs komplekse psykologi og moralsk tvetydighed fremfor at illustrere sceneskift med lys og blitz.
Når det er sagt, så rammer Sigrid Johannesens og Aarhus Teaters litteratur på scenen med Dostojevskijs Idioten perfekt ned i vores tid. Det er lykkedes at lave en klassikerfortolkning af romanen fra 1869 om til et aktuelt nutidspejl, hvor løgnen går hånd i hånd med samvittigheden, hvor grådigheden og magten komplimenterer hinanden, og hvor følelserne vinder over fakta. Som Mysjkin siger et sted: ”Politik er følelser, og historien skrives af den sejrende.”
Men hov, hvem myrdede Nastasja? Og hvem er nutidens konkrete idiot? Ja, se, det må du selv finde ud af ved at gå ind og se forestillingen. For den er faktisk rigtig god at blive klog af.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
