BOGUDDRAG – Mange kvinder har svært ved at opbygge og udvikle netværk. Er det generthed, skræk for afvisning eller simpel mangel på øvelse? Katja Iversen, kendt fra Women Deliver-organisationen, der kæmper for pigers og kvinders rettigheder verden over, mener det sidste og har skrevet en bog om det, som netop er udkommet. Selv er hun beviset på, at øvelse gør mester, for Katja er netværksdronning par excellence: Hun lever af det. I Netværk for Kvinder deler hun rundhåndet og sjovt ud af sine erfaringer og tips, så det aldrig mere bliver det samme at gå til en reception. Vi har fået lov at dele et kapitel med jer. God fornøjelse.
Kap. 7 Fornuft og følelse
Kærlighed er ikke et krav. Du kan nøjes med at være venlig
Min far gik med lapper på tøjet, og hans skæg var langt og rødt. Min far var hippie. Min mor var den første kvindelige lærer, der mødte op på arbejde i lange bukser. Ingen af delene var velset i Vestjylland i 1969.
Jeg er født i Skolegade 5 i Sørvad i Vestjylland i et stærkt indremissionsk område, hvor tilflyttere normalt blev betragtet med skepsis de første fem generationer.
Begge mine forældre var lærere. Min far kom fra Aarhus og min mor fra Svendborg, og de var flyttet til fjerne Sørvad for at få job på samme skole. Selv om de havde alle odds imod sig, evnede de at skabe sig et godt socialt liv. Jeg tror nu nok, at de var ensomme i begyndelsen og uden rigtige venner blandt de lokale, men de var aldrig alene. Far var fodboldtræner og mor var formand for haveforeningen. De engagerede sig begge i lokalsamfundet og blev efterhånden et respekteret par, ikke for deres tøj, livsstil eller venstreorienterede synspunkter, men fordi de var gode lærere og meget dygtige til at netværke og til at skabe synlige resultater til gavn for hele Sørvad.
Jeg har også lært, at man ikke behøver at elske de mennesker, man netværker med, eller være enige med dem om alt. Det er nok at se dem som mennesker og respektere dem for det, de bidrager med
Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har gået rundt med min far i hånden og stemt dørklokker for at sælge lodsedler eller for at indsamle penge eller underskrifter til et eller andet projekt til gavn for byen og dens borgere. Nogle gange blev døren smækket i. Det var ikke altid rart. Så gik vi videre til den næste. Med min far og mor blandt drivkræfterne fik Sørvad et friluftsbad og senere en idrætshal og en venskabsby i Norge.
Af min far og mor har jeg lært, at man har ansvar for sin verden, både den store og den lille. Jeg har også lært, at man ikke behøver at elske de mennesker, man netværker med, eller være enige med dem om alt. Det er nok at se dem som mennesker og respektere dem for det, de bidrager med.
Jeg har hørt nogle kvinder sige, at de ikke bryder sig om at netværke, fordi de ikke har lyst til at forstille sig. De forbinder systematisk netværksarbejde med en vis kynisme.
Derfor viger disse kvinder tilbage fra at arbejde strategisk med at skabe nye forbindelser. De ønsker ikke at virke udspekulerede eller uærlige i andres opfattelse.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den indvending, ud over at jeg aldrig, og jeg mener aldrig, har oplevet samme betænkelighed hos mænd.
Umiddelbart lyder det jo som en nobel holdning, at man gerne vil optræde ærligt og oprigtigt, men ofte bliver den brugt som en omskrivning af et generelt ubehag ved at tænke strategisk om sin sociale kapital.
Påstanden om falskhed, sådan som jeg har hørt den fremført, bygger på en bevidst eller ubevidst antagelse om, at vi skal elske dem, vi netværker med. At netværk er en form for misbrug eller udnyttelse, hvis ikke følelserne er hundrede procent ærlige og positive.
Problemet er da heller ikke de andre, vil nogle kvinder sige. Problemet ligger hos mig selv. Jeg ønsker ikke i min egen opfattelse at være sådan en, der udnytter og udbytter andre menneskers følelser ved at foregøgle dem, at jeg godt kan lide dem
Nogle kvinders udfordring med netværk, tror jeg, ligger i netværkets blanding af professionel gavn og personlig sympati. Efter min bedste overbevisning er bekymringen overflødig.
Verden er stor og mangfoldig. Du skal nok finde nogle gode personer at samarbejde med. Nogle vil vise sig at være dygtige. Nogle vil vise sig at være rare. Nogle vil du få nytte af. Nogle vil du have det sjovt med.
Personerne i dit netværk behøver ikke alle sammen at være alt på en gang. De skal bare være ordentlige mennesker, som du kan lide godt nok til, at I kan samarbejde.
Problemet er da heller ikke de andre, vil nogle kvinder sige. Problemet ligger hos mig selv. Jeg ønsker ikke i min egen opfattelse at være sådan en, der udnytter og udbytter andre menneskers følelser ved at foregøgle dem, at jeg godt kan lide dem.
Mit svar er enkelt: Du behøver ikke at foregøgle noget som helst. Det er nok, at du ikke har noget imod dem. En neutral indstilling er faktisk okay. Sådan en, som mænd er rigtig gode til.
Jeg er ikke psykolog eller kønsforsker og skal ikke gøre mig klog på denne forskel mellem mænd og kvinder, men jeg kan se konsekvenserne: Piger og kvinder har dårligere chancer for at få indflydelse, fordi deres netværk bliver mindre.
Det er uretfærdigt. Derfor vælger jeg at trampe lidt videre rundt i emnet og håber ikke, at jeg rammer nogen ømme tæer. Det er ikke min mening at såre eller fornærme dig.
Lad os et øjeblik erstatte netværkspersoner med kolleger. Hvis du på din arbejdsplads sagde:
„Jeg kan ikke arbejde sammen med ham/hende, for vi bliver aldrig rigtige venner/veninder. Der er ikke noget i vejen med det faglige, men jeg har ikke følelserne med i vores relation, og jeg vil ikke hykle.“
Ikke helt rimeligt, vel? Hvor der burde være et fælles projekt, er der nu en magtkamp. Hvis ingen kan flyttes, er din chef nødt til at fyre enten dig eller kollegaen. For hvad? For fraværet af en følelse.
På arbejdspladsen er de fleste af os indstillet på, at faglighe62
den er fundamentet i et sundt samarbejde. Med mindre kemien er helt umulig, vil de fleste af os affinde os med at have et neutralt forhold til dem, vi løser opgaver sammen med.
Enkelte synes vi måske særlig godt om. De rykker ind i indercirklen og bliver vores venner og veninder. Men du vil næppe se det som et krav i dit job, at du skal være ven med alle dine kolleger. Sådan er det også med netværk. En professionel, neutral og venlig indstilling er nok.
Lad din professionelle holdning præge arbejdet med at danne, udbygge og vedligeholde netværk.
Hvis du er skeptisk over for netværk, krydser jeg fingre for, at du vil lade dig flytte, bare en lille smule. Din sag og du selv fortjener det
Specielt hvis du netværker med et højere formål, altså hvis din indsats skal komme andre til gode, må du for deres skyld skrue en anelse ned for kravet til dine egne følelser.
Du behøver ikke at føle alt muligt for de mennesker, du netværker med. Du skal blot evne at indgå i en meningsfuld udveksling af viden, tjenester og forbindelser.
Hvis du hører til dem, der mener, at netværkeri er forbundet med kynisme, så gør dig selv den tjeneste at finde ud af, om du i virkeligheden er utilpas ved situationen.
Måske er din egentlige barriere ikke bekymring for, om du er ærlig nok i dine relationer, men snarere et ubehag ved at gøre noget nyt. Det er helt i orden. Det er bare noget andet.
Hvis du ikke har lyst til at netværke, fordi du bliver utryg, kan du træne dig i at overvinde dig selv. Du kan ikke træne dig ud af den anden klemme, den med ærlighed i relationen.
Med øvelse vil du finde din egen balance mellem en professionel tilgang til netværk og et personligt engagement i de mennesker, du møder.
Netværkets natur er at bevæge sig på kryds og tværs af den formelle magt.
Udøvelsen af uformel magt og soft power kræver, at forbindelsen mellem jer ikke udelukkende hviler på titler, men også har en anden dimension som for eksempel fælles interesser eller fælles mål.
Derfor må du fremstå som en hel person, og derfor må du se de andre som hele personer. Men det er ikke det samme som at nære dybe, positive følelser.
Min egen erfaring er, at når jeg lærer folk bedre at kende, finder jeg næsten altid noget, jeg kan lide ved dem. Det gælder også mennesker, som jeg er rygende uenig med.
Hvis du er skeptisk over for netværk, krydser jeg fingre for, at du vil lade dig flytte, bare en lille smule. Din sag og du selv fortjener det.
Især håber jeg, at du flytter dig fra tribunen og ned på banen. Forbeholdet over for strategisk tænkning er en klassisk tilskuerreplik.
Mennesker, der rent faktisk netværker, ved, at kynisme er en teoretisk bekymring. De møder og mailer og taler med interessante personer. Eller de går videre.
Måske fornærmede jeg dig alligevel. Undskyld.
“Kvinde kend dit netværk” (Indbundet) af Katja Iversen og Lisbeth Bille, pris 249,95 kr. Køb den bl.a. her
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
