Er børnene på Det Kongelige Teaters balletskole hårdere ramt end den almindelige befolkning?

Tom Skyhøj Olsen 10.12.2023

MEDIER // KOMMENTAR – Skandalen om Det Kongelige Teaters Balletskole har det hele: Blod, bræk og rystende radmagre nervevrag. Det er chokerende læsning, og vi venter bare på, at balletmesteren bliver vippet af pinden. Historien mangler bare én ting: Substans, skriver Tom Skyhøj Olsen, overlæge dr. med.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Blod, bræk og rystende radmagre nervevrag er hverdagen på Det Kongelige Teaters balletskole, skal man tro Politiken.

Derfor bliver der nu foranstaltet en advokatundersøgelse, balletmesteren hænger i en tynd tråd og en lind strøm af erstatninger til de krænkede vil være i anmarch – alt sammen takket være Politikens utrættelige journalister.

En balletpige har fået næseblod under træningen. Ikke fordi balletmesteren har stukket hende en blodtud, men ene og alene fordi træningen har stresset hende. Jeg har spurgt journalist Ida Herskind, som har bragt historien til torvs, om man kan få næseblod af ballettræning, men det vil hun ikke svare mig på.

Jeg er selv læge og har været det i mange år, men jeg er dog aldrig stødt på den sammenhæng i den lægevidenskabelige litteratur eller i mit daglige virke.

Kan advokater finde ud af om spiseforstyrrelser forekommer hyppigere på balletskolen end ude i samfundet, hvor man ikke går til ballet

Næseblødning forekommer hos op til 60% af befolkningen og kommer ofte ud af det blå ved jeg, men altså nu også som følge af ballettræning, skal man tro Politiken. Det er helt nyt.

En balletdreng har udviklet tics. Det kan kun skyldes balletskolens hårde pædagogik, mener Politikens journalist, trods det at tics er såre almindeligt og forekommer periodevist hos 15-25% af alle børn – også selvom de ikke går til ballet.

Politikens journalist har fundet frem til, at 17 tidligere balletelever har fået spiseforstyrrelser. Jeg har spurgt hende, om det er en hyppigere forekomst end i den almindelige befolkning, der ikke går til ballet. Det kan hun desværre ikke svare på: ”Vores tal er på ingen måde repræsentative”, skriver hun i en mail til mig. ”Så jeg kan ikke sammenligne tallene fra balletskolen med andre steder”, fortsætter hun.

Advokater er jo bare advokater

Men hvad kan man så bruge hendes tal til, tænker jeg i mit stille sind, når de nu ikke er repræsentative for noget som helst.

Jeg har spurgt Politiken om behandlingskrævende angst og depression forekommer hyppigere på Det Kongelige Teaters balletskole end i den almindelige befolkning

Tænk hvis hyppigheden ikke er større end i den almindelige befolkning. Så er man gået i gang med en advokatundersøgelse af et problem, der ikke eksisterer. Og det er en nærliggende mulighed efter som op mod 1% af alle unge piger og kvinder udvikler anoreksi og op mod 3-4% udvikler bulimi – uden de går til ballet, vel at mærke.

Jeg har i øvrigt også spurgt Politikens journalist om hvad hun egentlig forstår ved spiseforstyrrelse og hvor mange af de 17 der lider af lægebekræftet anoreksi eller bulimi. Det vil hun ikke svare mig på.

Man må håbe, at advokaterne har forstand på epidemiologi, så de kan finde ud af, om spiseforstyrrelser forekommer hyppigere på balletskolen end ude i samfundet, hvor man ikke går til ballet. Men det vil nok næppe være tilfældet.

Advokater er jo trods alt kun advokater og forstår sig på love og forordninger, om end der ikke er noget i vejen med deres honorarer.

Det er godt for Politiken, at avisen ikke selv skal betale for den advokatundersøgelse, den har trumfet igennem.

Historien mangler substans

”Den hårde pædagogik har for nogle fået så alvorlige følger, at de udviklede behandlingskrævende angst og depression”, skriver Ida Herskind i Politiken. Jeg har spurgt hende, om behandlingskrævende angst og depression forekommer hyppigere på Det Kongelige Teaters balletskole end i den almindelige befolkning, der ikke går til ballet.

Omkring 15-20% af alle kvinder rammes af en behandlingskrævende depression i løbet af livet, ligesom 10% rammes af angst

Mit spørgsmål er desværre forblevet ubesvaret, om end jeg forstår hendes vægring, eftersom hendes ”tal på ingen måde er repræsentative” og derfor ikke kan bruges til noget som helst fornuftigt – inklusiv i den iværksatte advokatundersøgelse.

Omkring 15-20% af alle kvinder rammes af en behandlingskrævende depression i løbet af livet, ligesom 10% rammes af angst. Følgelig må man forvente, at en vis del af balletskoleeleverne vil blive ramt af depression eller angst uanset den omstændighed, at de danser ballet.

Jeg er ikke i tvivl om, at Ida Herskind og Politiken læner sig stærkt op ad en Cavlingpris. Historien har det hele: Blod, bræk og rystende radmagre nervevrag. Det er chokerende læsning og formidling når den er bedst og vi venter bare på, at balletmesteren bliver vippet af pinden. Historien mangler bare én ting: Substans!

Læs mere om ballet i POV her.

REPLIK

Af Ida Herskind & Emilie Maarbjerg Mørk,
11. december 2023

Politiken har hverken ønsket eller foregivet at præsentere en repræsentativ undersøgelse af spiseforstyrrelser på Det Kongelige Teaters Balletskolen. Vi har ønsket at afdække den adfærd, som balletelever er blevet udsat for af skolens ansatte. Vi har interviewet en lang række tidligere elever om deres konkrete oplevelser – i alt over 50 personer. Til den første artikel har vi interviewet 17 tidligere elever, der med egne ord fortæller, at de har udviklet spiseforstyrrelser. Vi kan ikke udelukke, at der er et mørketal, da vi ikke har talt med alle. Andre har haft mén i form af andre psykiske lidelser eller kroniske skader. Elever beretter om, at nogle balletundervisere har haft en brutal adfærd og ultratyndt kropsideal. Tidligere elever er blevet bedt om at tabe sig og springe måltider over. Ifølge eksperter er en balletskole et såkaldt ’høj risikomiljø’, når det kommer til spiseforstyrrelser og netop derfor bør undervisere og ledelsen ikke opfordre børn og unge til at tabe sig, men i stedet forsøge at forebygge den psykiske sygdom, lyder det fra eksperter.

Eksperter og organisationer udtaler sig til artiklerne om de konkrete beskrivelser, som bliver vurderet med ord som »utilgiveligt svigt« og »psykisk vold«. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt stempler de konkrete forhold, eleverne beskriver, som »fuldstændig uacceptabelt«. Selv den ansvarlige forstander for Det Kongelige Teaters Balletskole har erkendt, at de tidligere elevers beretninger er »forfærdelig læsning«. Også Det Kongelige Teaters chef Kasper Holten har taget afstand fra forholdene og har bedt om den omtalte advokatundersøgelse, som Tom Skyhøj Olsen problematiserer, fordi den ikke kan svare på »om spiseforstyrrelser forekommer hyppigere på balletskolen end ude i samfundet«. Det fremgår ikke af teatret pressemeddelelse, at undersøgelsens formål er at kortlægge den procentuelle forekomst af spiseforstyrrelser, men at den skal sikre, at alle bliver hørt, så teatrets nuværende ledelsen kan forstå sagerne til bunds og i fremtiden uddanne balletdansere på højeste niveau i et trygt miljø. Derudover skal den afdække placeringen af et eventuelt ansvar for den adfærd, balletelever er blevet udsat for af skolens ansatte.

Det virker besynderligt, at Tom Skyhøj Olsen slet ikke forholder sig til de mange vidnesbyrd, sundhedsjournaler, skriftlige klager og konkrete beskrivelser af ansattes adfærd overfor børn, men i stedet prøver at gøre dækningen til et spørgsmål om statistisk forekomst af spiseforstyrrelser, tics og næseblod. Spiseforstyrrelser har længe været et alvorligt tema i balletverdenen, som også er problematiseret af kompagniets professionelle danseres forening og i mange internationale sammenhænge.

DUPLIK

Af Tom Skyhøj Olsen
12. december 2023

Som ung reservelæge passede jeg skadestuen på Nakskov Sygehus, og der kom jævnligt patienter, der ud af det blå havde fået næseblod. Jeg har sidenhen været læge i mange år. Derfor kan jeg med sikkerhed sige: ”Man får ikke næseblod af at gå til ballet”.

Det er derfor uforståeligt, at Herskind og Mørk (H&M) har anbragt en blodtud i deres historie om balletskolen. Hvad laver den der? Med mindre altså, at de har ønsket ekstra kolorit på historien for derved at kunne kaste et dårligt lys over det Kongelige Teater.

H&M har fundet 17 personer, som er droppet ud af balletskolen og som nu slås med spiseforstyrrelser. Det stilles teatrets ledelse nu til ansvar for. Spiseforstyrrelser er desværre så almindeligt forekommende, at hvis journalisterne ringede rundt til studerende, der er droppet ud af universitet, ville de snildt finde et lignende antal med spiseforstyrrelser. Men skal universitetets rektor stilles til ansvar for det?

H&M har spurgt kulturministeren og generalsekretæren fra Red Barnet, hvad de siger til, at 17 elever fra balletskolen har fået spiseforstyrrelser. ”Utilgiveligt svigt og psykisk vold” svarer de i kor og tilføjer et yderligere antal malende adjektiver. Men hvad havde H&M tænkt sig de ellers skulle svare? Svaret er forudsigeligt. Det er jo professionelle mennesker, der svarer, som det forventes af dem.

Havde spørgsmålet angået studerende, der var droppet ud af universitetet, ville svaret være akkurat det samme: ” Utilgiveligt svigt og psykisk vold”. Men skal det foranledige advokatundersøgelse og afskedigelser på universitetet?

Spiseforstyrrelse er ikke godt. Det har H&M udpenslet i detaljer. Men hvad er der interessant ved det? Det forekommer desværre overalt i samfundet. Det, der er interessant, er imidlertid, om det er noget, som knytter sig særligt til det Kongelige Teater og ballet som kunstart. Det kommer H&M ikke i nærheden af at påvise. I deres ivrige søgen efter skyld og afstraffelse glemmer de helt at fremlægge bevis for den forbrydelse, de påstår er blevet begået.

Tænk hvis spiseforstyrrelser ikke forekommer hyppigere på balletskolen end i andre tilsvarende miljøer. Så er der foranstaltet advokatundersøgelse af et problem, der ikke eksisterer, og folk risikerer at blive dømt for noget, de ikke har gjort. Er det dét, der nu er gang i?

Skulle det imidlertid være tilfældet, er det selvfølgelig noget, som alle, der holder af ballet, i forening skal gøre noget ved.

Tom Skyhøj Olsen

Tom Skyhøj Olsen er speciallæge i neurologi og har i en årrække arbejdet som overlæge på neurologisk afdeling, Bispebjerg hospital. Han er dr. med. og har et omfattende forfatterskab om behandling af hjerneblodpropper og hjerneblødning.