Ude i Østersøen ligger en populær lille ø, Fårø. Lige nord for og meget tæt på Gotland. Færgen mellem Fårøsund og Fårø er gratis, og den går nonstop i sommerperioden. Men vi nåede aldrig derover.
Både Skagen og Bornholm har det vidunderlige lys, der tiltrækker kunstnere og turister. Det har Gotland også, det fik også de svenske malere til øen omkring 1900-tallet. I dag er det en meget populær ferieø, langt ude i Østersøen.
En blodig historie
Hvis du kigger på Sverigeskortet, skal du helt over på østsiden af landet, men det er ikke den lange ø, der ligger ved kysten. Den hedder Øland, nej du skal længere ud i Østersøen, med færgen, der sejler i tre timer østpå. Men så ankommer du også til Visby, den gamle hansestad, hvor Valdemar Atterdag for evigt har slået sit og danskernes navn fast.
Han kom ikke for at opsøge lyset dengang i 1361, han kom for at samle penge til at generobre det danske rige. Her kan man virkelige sige, at ‘Hvad indad tabes, skal udad vindes’, så Valdemar havde udvalgt Visby som tag-selv-skatkammer. Gotlands bønder ‘gutterne’ samlede sig til en forsvarshær, da Valdemars hær kom sejlende. Forholdet mellem de fattige bønder og de særdeles velhavende borgere var ikke det bedste.
(Carl Gustaf Hellquist, 1882)
Borgerne bag den store bymur holdt portene lukket til deres meget rige by og overlod gutterne til deres skæbne. 2000 gotlandske bønder blev slået ihjel den dag. De havde kun primitive våben at forsvare sig med overfor kong Valdemars professionelle hær med armbrøster og effektive håndvåben. Byens borgere åbnede derefter portene for kongen og kom til at betale dyrt for at beholde livet. Valdemar brandskattede gotlændingene og lettede dem i bedste Prins John-stil for alt det guld og de værdier, de havde i deres gemmer. Tre store tønder skulle fyldes, ifølge sagnet, og gengivet på det kendte historiske maleri.
Valdemar Atterdags projekt lykkedes, og det er for altid en lidt speget affære på Gotland at sige, at man er dansk. Vi lærte om det i historietimen, men det er nu engang anderledes at stå der, hvor det skete, og hvor man stadig graver menneskeknogler frem fra den store nedslagtning. I august er der hvert år en middelalderuge, hvor fortidens traumer genopføres i de stemningsfulde gamle ruiner, på de brostensbelagte torve og stræder i den gamle by indenfor murene. Historierne fortælles i datidens klædedragter, med musik, mad og drikke, og hvor byen er proppet af turister.
Visby var en af de velhavende hansestæder, og der boede også mange danskere dengang. Det mærkes på sproget, der den dag i dag rummer flere danske ord i stedet for de svenske. Gotlændingene siger f.eks. peinsvein i stedet for det svenske igelkotta, når det er pindsvin, der er tale om.
En vidunderlig ferieø
Masser af danskere, ikke mindst sejlerne, finder vej til den smukke ø i ferietiden, enten i Visbys middelalderby indenfor de ældgamle bymure eller rundt på øen, med fyrreskove, landbrugsarealer, gamle bondegårde og de smukke grøfter langs landevejene. Glem alt om kommunal vedligeholdelse med glubske plæneklippere og sprøjtegift for at holde grøfterne fri af græs. Her hersker de vilde blomster, helt økologisk, og byder velkommen med deres farveorgier langs landevejene, kilometer efter kilometer.
Det er her på Gotland, at Stockholmere gerne vil have sommerhus, og det betaler de dyrt for. Enten i nærheden af Visby på vestsiden af øen eller ved Ljugarn på østsiden, og her er priserne som i Skagen steget voldsomt de sidste mange år. Der udstykkes og bygges, så man stadig flere kan nyde ferien de fire-fem uger om året sommeren varer. Ljugarn f.eks er en lille by med 200 indbyggere, som huser over 5000 mennesker i sommerperioden.
Det er her på Gotland, at Stockholmere gerne vil have sommerhus, og det betaler de dyrt for
Det hjælper meget, at man kan spare den lange (og dyre) bil- og færgetur og flyve direkte til øen fra den skånske lufthavn Sturup nær Malmø. På den måde kan storbyen Hälsingborg og hele Skåne få let adgang til øen. Én times flyvning er også interessant for danskere, der gerne vil opleve Gotland.
Folkemødets oprindelse Almedalsugen
I begyndelsen af juli er det umuligt at få overnatning i Visby pga. Almedalsugen. Den store politiske sammenkomst, med politikere, interesseorganisationer og publikum i debatter og møder. Almedalsugen er forbilledet for Folkemødet på Bornholm.
På mange måder deler Gotland skæbne med Bornholm. Begge er placeret langt ude i Østersøen, enkelte offentlige styrelser placeres dér for at stimulere befolkningsgrundlaget udenfor turistsæsonen, og begge øer er ofte dækket af tv-meteorologerne, når de fortæller om vejret.
Her ser du Gotland markeret med grøn farve på svenskernes nye 200-kroneseddel.
Naturens vidunder: Raukerne
Resten af den nye pengeseddel viser det, som mange turister rejser dertil for at opleve: raukerne. Store sort-hvide kalkstensformationer, der står som rester af kæmpers uregelmæssige tandsæt langs kysten, i vidunderlige formationer, hvor lyset fra solen og havet spiller, og får dem til at ændre karakter fra det ene øjeblik til det næste.
Det er Gotlands særkende, og intet sted i så rigelig mængde som på Fårø, nordøst for Gotland. Her kan man køre kilometer efter kilometer langs kysten og nyde de små og store rauker. Intet under at mange rejser til Fårø for at opleve det smukke syn.
Man kan gå i timevis rundt i kalkstens-formationerne. Lege skjul, betragte havet, nyde solen, klatre rundt med fare for liv og lemmer, få en sok, når man alligevel fejlbedømmer afstanden i et letsindigt spring, og om sommeren bade med de flade rauker som trædesten. Hovedspring i vandet er farefuldt, klipperne er også under vandet.
Her er øde, der er ingen iskiosker, ingen hoteller, kun et par små havne og de vejrbidte maleriske træhytter til fiskernes grej.
Der værnes om at bevare naturen her på Fårø, og det har sikkert hjulpet en hel del, at der indtil 1998 var adgang forbudt for udlændinge (!) til det nordlige Gotland, og dermed også til Fårø. Det var militært område. Her overvågede man nemlig, hvad Rusland og tidligere Sovjetunionen foretog sig, mens der blev spejdet efter ubåde i havet og holdt øje med den svenske kyst.
Her er øde, der er ingen iskiosker, ingen hoteller, kun et par små havne og de vejrbidte maleriske træhytter til fiskernes grej
Jeg oplevede denne sommer svenskere på østkysten af Gotland, der nu igen frygter, hvad der kommer fra russisk side, på samme måde som de baltiske lande gør.
Men hvorfor var det kun udlændinge, der ikke måtte komme til Fårø? Det var fordi, der jo boede folk på øen. Den svenske statsminister Oluf Palme havde sommerhus på Fårø og ikke mindst den verdensberømte svenske filminstruktør Ingmar Bergman. Han værdsatte ensomheden, boede der også udenfor sæsonen, og ikke mindst den sidste tid af sit liv isolerede han sig fra verdens nysgerrighed og døde i sit hjem på den smukke ø. Flere af hans film er optaget på Fårø: Som et spejl, Persona, Ulvetimen, Skammen, En passion og Scener fra et ægteskab.
Den svenske stat har hædret ham bl.a. ved, at han er på forsiden af 200-kronerseddelen, med både smil og klaptræ og den berømte alpehue, i samtale med sin fotograf eller en af sine medvirkende.
Færgen Fårøsund – Broa
I dag må man gerne besøge Fårø, hvis bare man kunne komme derover. Færgen er gratis, og sejlturen tager kun 10 minutter, men kommer man i sommersæsonen, skal man dukke op tidligt om morgenen. Vi ankom ved 11-tiden og ville lige gense de smukke rauker. Vi var heldigvis blevet advaret om bilkøen, men alligevel. Da vi trillede ind i byen Bunge, før Fårøsund, hvor færgen sejler fra, så vi skiltet:
”Hvis du holder her i køen til færgen, er der 1½ times ventetid.”
Halvanden time i en ferieplanlægning er ret lang tid, og går den tid ovenikøbet med at vente i en bil, med udsigt til at skulle vente lige så lang tid for at komme tilbage til Gotland igen, så er vi ude i tidsspilde. Kunne man så bare bruge tiden til at spise frokost, gav det god mening, men man kan ikke forlade bilen og nummersystemet er ikke opfundet. Hver gang en af de to færger her i højsæsonen fyldes, skal bilerne trille videre. Og ellers skal motoren være slukket. Mega irriterende. Vi var lykkelige for, at vi for nogle år siden havde været der i efteråret, hvor der ingen bilkøer var, så vi droppede projektet.
Hvordan klarer øens beboere at få et tåleligt liv med sådan en ventetid for at komme over? Jo, de har en særlig kø til færgerne, så de kommer hurtigt med og kan passe arbejde og holde aftaler på den anden side.
Vi talte med Linda, der netop bor på Fårø og arbejder som medejer af ‘Maffen’, en dejlig café i Fårøsund: ”Folk, der bor dér, må kunne fortsætte deres liv, selvom det er sommer og alle vil besøge øen”. Jeg glemte at spørge, hvad man gør, hvis man vil invitere gæster til frokost. Det gør man vel bare ikke.
Så byg dog en bro!
Og hvorfor har man så ikke bygget en bro, spørger enhver dansker, der har set broerne brede sig her i landet fra ø til ø siden årtusindskiftet og nu også præger vores pengesedler.
Det begyndte man at tale om og planlægge for over 100 år siden, som jernbanebro, men da jernbanen aldrig nåede helt til Fårøsund, blegnede interessen naturligvis. Planerne fik så nyt liv med henblik på en bilbro. Det huede ikke militæret, der var ved at opbygge deres overvågningsområde og derfor foreslog, at der skulle bygges en tunnel. Et dyrt projekt for at smidiggøre en kort turistsæson. Det forslag blev heller ikke til noget.
Den stigende turisme satte ny gang i broplanerne. Men nu var det de lokale beboere, der protesterede over den ni meter brede og 1500 meter lange bro, der var på tegnebrættet fra Fårøsund til Broa (det hedder stedet faktisk!) på den anden side. En folkeafstemning i 1998 endte med et nej til broen. Til efteråret går politikerne i gang igen, forlyder det.
Mon det denne gang lykkes at få flertal for at bygge en bro? Ikke til at vide.
Forresten er der ingen sammenhæng mellem de mange sorte får med deres vidunderlige uld og så navnet Fårø. Øens navn stammer fra ordet far, som vi kender fra ‘farvand’. Men det er klart, at navneligheden passer fint. Gotlandsk pelsuld er af udsøgt kvalitet og sælges overalt. Den lokale P4-radiostation hedder forresten Radio Four. Det kan kun siges på én måde.
Fotos: Private.
POV International lønner ikke sine skribenter. Men hvis du gerne vil honorere mig for det du har læst, er du velkommen til at donere et beløb via Mobile Pay: 2424 6242. På forhånd tusind tak.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
