REPUBLIKA SRPSKA // INTERVIEW – Efter en dom er Milorad Dodik formelt ikke præsident for udbryderrepublikken Srpska længere. Det ser dog ikke ud til, at han har opgivet at blive på posten.
Bøllen i Bosniens politiske eliteklasse, Milorad Dodik, har omsider fået et alvorligt rap over fingrene og står nu til regulær udsmidning på grund af dårlig opførsel. Der står 1–0 til den bosniske forvaltning, der til manges overraskelse har reageret hurtigt på en dom, der satte Dodik skakmat efter gentagne lovbrud.
Der kan dog opstå et forklaringsproblem, hvis det ikke hurtigt lykkes at få vippet Dodik ud og få gennemført et nyt valg til embedet som præsident for den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska. Dodik har en bevæbnet enhed under sin kontrol, et relativt stærkt folkeligt mandat og en tradition for at skrue op for blusset, når han er i krise. Som svar på dommen er han i fuld gang med at returnere krisebolden ved at signalere med et ”… og hvad så, hvis jeg er ligeglad?”
Valgkomitéen handlede resolut
Essensen i sagen mod Dodik er, at han i februar 2025 ved en domstol blev dømt skyldig i at modarbejde afgørelser, som er blevet truffet af den topembedsmand, som det internationale samfund har indsat i Bosnien for at sikre, at Dayton-fredsaftalen fra 1995 bliver overholdt.
Dommen lød på et års fængsel, men mere væsentligt er, at Dodik også blev frakendt retten til at varetage politiske hverv i seks år. Ifølge bosnisk lov bliver man, hvis man som folkevalgt får en dom på over seks måneder, fjernet fra sine politiske poster.
Som konsekvens af dette afsatte Bosniens Central Election Committee (hvilket her oversættes som Valgkomité) 6. august 2025 formelt Dodik som præsident for Republika Srpska.
Eftersom Dodik er en af de mest centrale figurer på den politiske scene i Bosnien, overraskede det i den grad, at Valgkomitéen ikke lod Dodik slippe gennem nettet, men derimod handlede relativt hurtigt og fratog ham embedet.
Adnan Ćerimagić er senioranalytiker ved tænketanken European Stability Initiative. Han kommenterer jævnligt politiske forhold på Vestbalkan på blandt andet tv-stationerne Al-Jazeera, CNN og BBC.
Jeg mødes med ham digitalt for at høre, hvordan han ser på den aktuelle situation, og begynder med at spørge, om det rent faktisk kan ses som positivt, at Valgkomitéen handlede hurtigt i forhold til Dodik-dommen?
”Det er positivt, at de ikke var bange for at gøre det, som loven giver dem mandat til at gøre, og at de gjorde det så hurtigt. Det var lidt overraskende at Komitéen handlede i enighed.”
Ćerimagić understreger, at ”det var ikke en handling, der var ny eller uden præcedens. I år har der været to andre politikere, der også fik frataget deres mandater på grund af domme”.
”Dodik modtog sin dom med posten 11. august og appellerede inden for 48 timer. Domstolen skal forholde sig til det inden for få dage, så der må komme en endelig konklusion i sagen inden for de allernærmeste dage.”
Adnan Ćerimagić gør det klart, at han ikke umiddelbart forventer, at der kommer nogen ændringer i dommen. Hvis det holder stik, at Dodik skal forlade posten som præsident for den serbiske del af Bosnien, må det ses som et politisk jordskælv i Bosnien, der er lige på trapperne.
”Den største overraskelse har faktisk været Dodiks reaktion til august-budskabet om, at han mister sin præsidentpost,” vurderer senioranalytikeren.
Dodik beskytter sig selv
På trods af alle sine forsøg på at blokere for, at den bosniske stat kan fungere, så har Dodik i forhold til dommen ageret, som om han faktisk accepterer domstolens afgørelser.
Dodik synes stadig mere optaget af at beskytte sig selv. Han har fået omgjort fængselsdommen, så han skal betale en større bøde i stedet for at afsone, hvilket ikke er helt unormalt.
Ćerimagić forklarer, at Milorad Dodiks reaktion på den førte domsafsigelse i sagen var betydelig mere firkantet:
”Ved den første dom 26. februar satte Milorad Dodik alle sejl til for at vise sin modstand, fx truede han med at indkalde parlamentet i Republika Srpska for at få vedtaget udtalelser og love imod afgørelsen. Det skete dog ikke.
Ingen er dog helt klar over hvor langt Serbien og Ungarn egentlig er villige til at gå i deres støtte, hvis Milorad Dodik vælger at eskalere problemerne
Et andet eksempel: Politiet i Republika Srpska tvang det bosniske statspoliti til at forlade området, og han opfordrede serbere, der repræsenterede Srpska-republikken i Bosniens statslige institutioner til at forlade deres poster. I en periode gjorde det vedtagelse af nationale love og funktionaliteten af offentlige institutioner yderst kompliceret.”
Udsigter til nyvalg
Det springende punkt for den videre politiske udvikling i Bosnien bliver, som antydet, hvad der kommer til at ske, efter at Valgkomitéens endelige udtalelse bliver offentliggjort.
”Når Valgkomitéens beslutning træder i kraft, formodentligt i løbet af de allernærmeste dage, skal der organiseres og afholdes nyvalg til præsidentposten inden for 90 dage. Der kommer også en deadline for, hvornår potentielt interesserede skal melde deres kandidatur. Og kandidater skal udfylde diverse ansøgninger og formularer, der skal indsendes til Valgkomitéen.
Dodik håber stadig, at han ved hjælp af internationale kontakter og pres kan få ændret situation til egen fordel og slippe ud af problemerne
Samtidig skal den praktiske del af valget organiseres ude i kommunerne. Borgere skal informeres, der skal sikres økonomiske ressourcer til selve afholdelsen af valget, der skal trykkes stemmesedler, osv. Hvis Dodik, hvilket han truede med i februar, vil få alle sine tilhængere og politiet i Republika Srpska til at gøre, hvad der står i deres magt for at forhindre, at dette valg bliver afholdt, så vil vi havne i en ny situation, hvor ting kan eskalere yderligere. Men som sagt, så vil det kræve, at processen er sat i gang, før vi kan nå dertil.”
Mange aktører i det internationale samfund har på godt og ondt været involveret i Bosniens interne forhold i de seneste årtier. Jeg spørger Adnan Ćerimagić, hvordan han vurderer omverdenens reaktion på den politiske situation i Bosnien lige nu. I forhold til det regionale forklarer han:
”Kroatien har signaleret, at de respekterer dommen og opfordrer til, at den bliver implementeret. Det er også EU-reaktionen. Serbien og Ungarn har derimod afvist dommen og kaldt det en politisk heksejagt. Serbien har signaleret, at man gerne ser en ”elegant politisk løsning” på problemet, hvilket i virkeligheden betyder, at de ikke nødvendigvis ønsker, at dommen bliver implementeret.
Ingen er dog helt klar over, hvor langt Serbien og Ungarn egentlig er villige til at gå i deres støtte, hvis Milorad Dodik vælger at eskalere problemerne,” siger Ćerimagić.
Med de betydelige interne uroligheder, der finder sted lige nu i Serbien, kunne man argumentere for, at den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, næppe ønsker at involvere sig i en større konflikt i nabolandet – medmindre det kan bruges som en indenrigspolitisk distraktion.
Ćerimagić påpeger også, at Dodik selv har været meget aktiv på den internationale scene i den seneste tid:
”Han besøgte Ungarns premierminister Orbán sidste uge. Han bekræftede indirekte, at han mødtes med den tidligere amerikanske udsending, Richard Grenell, for nylig i Montenegro.
Dodik signalerer derudover, at der er en mulighed for, at USA kunne gøre noget, der kunne ændre situationen til hans fordel. Hans kommunikationsfolk har antydet, at Trump og Putin ville diskutere hans fremtid på topmødet i Alaska i sidste uge.
Så Dodik håber stadig, at han ved hjælp af internationale kontakter og pres kan få ændret situation til egen fordel og slippe ud af problemerne.”
Jeg kan ikke lade være med at smile lidt over signalerne fra Republika Srpskas hovedby, Banja Luka, om at Trump og Putin ville bruge tid på Dodik.
Dodik satser
USA har netop udgivet en årlig rapport, der redegør for status på menneskerettigheders overholdelse i bl.a. Bosnien. Her bliver der ikke lagt fingre imellem i kritikken af situationen i Republika Srpska. Også Milorad Dodik får med grovfilen i rapporten, blandt andet for hans forsøg på at modarbejde den forfatningsmæssige orden og grøftegravende hadtale mod andre etniske grupper.
Ćerimagić smiler også i forhold til den påståede amerikansk-russiske interesse: ”Ja, det er lidt det samme her.”
Alaska-mødet mellem Trump og Putin fandt sted umiddelbart efter min samtale med Adnan Ćerimagić, og ganske som forventet kom der ikke så meget som antydning af informationer om, at Bosnien havde været på dagsordenen.
Dodik kan vælge at forblive i præsidentpaladset. Han kan få sine folk på kommunalt plan til at ignorere eller modarbejde Valgkomitéens arbejde med at organisere nyvalget.
Ćerimagić fortsætter: ”Men der er to ting: Det er Trump, der er præsident, så hvem ved, hvad der kommer til at ske i forhold til USA’s holdning til spørgsmålet? Der er også den internationale topembedsmand, Christian Schmidt, som har kolossal magt i Bosnien. Han har i realiteten magt til at vågne op i morgen og beslutte sig for at annullere dommen og lade Dodik blive siddende som præsident for Republika Srpska. Det er nok disse to ting, der får Dodik og hans folk til at agere, som om der stadig er en chance for, at det kan gå.”
Jeg spørger om, hvad vi skal se efter i det politiske landskab i den kommende tid: ”Lige nu ser det ud til at Dodiks parti ikke vil stille op, og han agter at fortsætte som præsident og fra den position gøre alt for at forhindre et omvalg til posten.”
Dodik kan vælge at forblive i præsidentpaladset. Han kan få sine folk på kommunalt plan til at ignorere eller modarbejde Valgkomitéens arbejde med at organisere nyvalget. Han kan også prøve – med hjælp fra Serbien – at presse oppositionspartier til ikke at deltage i valget.
Formodningen er lidt, at Dodik vil have parlamentet i Republika Srpska til at vedtage en udtalelse, hvori de forkaster dommen og dermed lader Dodik fortsætte som præsident.
Det kunne også være en beslutning om at udskrive en folkeafstemning, der skulle befolkningen i Republika Srpska mulighed for at give deres mening til kende om dommen mod Dodik.
Idéen om afholdelse af en folkeafstemning i republikken har i mange år været en del af Dodiks grundlæggende trusselsvokabular. Det underliggende signal har altid været, at en sådan folkeafstemning ville markere begyndelsen på den endelige løsrivelse fra den bosniske stat. Det er dog indtil videre blevet ved truslen.
Det er muligt at få 20-30 politifolk til at sørge for din sikkerhed, men det kræver temmelig meget mere at få hundredvis af mennesker til at deltage i en ulovlig handling
Ćerimagić opsummerer: ”Med andre ord ser det ud til, at Dodik stadig håber, at han kan smyge sig uden om problemet og forblive præsident. Han har tydeligvis ikke helt accepteret, at der kan komme et nyvalg, og at han ikke kan fortsætte som præsident. Så vi er faktisk stadig ikke sikre på, hvad der kan komme til at ske.”
Et andet scenarie er, hvis Dodik indser, at USA ikke vil ændre sin holdning til Bosnien og hjælpe ham med at få sin politiske karriere tilbage på skinner. Så vil han formodentlig arbejde på at sikre, at hans støtter og andre, der er loyale over for ham, får mulighed for at forblive ved magten i Republika Srpska.
Han vil så skifte strategien til at sikre, at hans kandidat vil vinde i denne omgang – og ideelt set fastholde den politiske magt i republikken ved det næste ordinære valg, der kommer næste år. Så kan det være, at Dodik vil nøjes med positionen som partiformand og holde fast på magten den vej. Det er et scenarie, som Dodik selv har beskrevet i udtalelser.
Et tredje scenarie kan så ligge et sted midt i mellem. Det kan tænkes, at han kører situationen op i en spids med diverse mere eller mindre lovlige tiltag, og så til sidst vælger at trække sig, hvis det ultimativt gavner partiet på lang sigt.
Hans meget firkantede reaktion i februar har kostet ham megen politisk kapital hos hans nærmeste folk. Det kræver mange ressourcer at holde situationen kørende, når man er eftersøgt, hvilket Dodik var i en periode.
”Det er muligt at få 20-30 politifolk til at sørge for din sikkerhed, men det kræver temmelig meget mere at få hundredvis af mennesker til at deltage i en ulovlig handling. Det vil kræve, at der virkelig er mange, der elsker dig,” siger Ćerimagić med et skævt smil.
Hvis Dodik formår at smyge sig udenom, og det bliver udkrystalliseret, at den bosniske stat ikke evner at håndhæve beslutningen om Dodiks afsættelse, så kan konsekvenserne blive alvorlige. På den anden side kunne meget tyde på, at hvis Dodik bliver afsat, eller i det mindste kørt ud på et politisk sidespor, vil det fjerne en af de faktorer, der i høj grad har været med til at skubbe Bosnien og Hercegovina ind i en politisk udviklingsderoute og højne de etniske spændinger. Som det politiske landskab ligger i Bosnien lige nu, så er der kort sagt ingen, der har råd til at være ligeglad.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og