NORDMAKEDONIEN // EUROPÆISKE STEMMER #6 – Et land, som endnu blot er kandidat til optagelse i det europæiske fællesskab, kæmper for at finde sin egen identitet. Jugo-nostalgi er en faktor, sammen med masser af statuer.
En tur som rejseleder til Nordmakedonien en uge i juni 2022 gav en god mulighed for at høre nogle europæiske stemmer, der oftest ikke høres. Nordmakedonien er ikke et land, der hyppigt besøges af danske rejsende, hvilket er en skam, da både fortid og nutid i den grad mødes her. Alt sammen kombineret med lækker mad, god vin og billige priser.
Hovedstaden Skopje blev ramt af et voldsomt jordskælv den 26. juli 1963, af hvilken grund der ikke er meget gammelt tilbage i hovedstaden. Til gengæld ser man her tydeligt, hvordan den unge stats nationsbygning er i gang. Det sker i høj grad ved, at man knytter an til den hellenistiske oldtid, hvilket har givet en del problemer i forholdet til Grækenland.
Kitschhovedstad
På grund af Nordmakedoniens omskiftelige historie befinder landet sig på mange måder i en endnu uafsluttet nationsbygningsproces. Skopje er plastret til med kæmpe statuer og monumenter i ny-klassicistisk stil. I 2010 annoncerede den makedonske regering et projekt med titlen ”Skopje 2014”, da projektet dengang forventedes afsluttet i 2014.
Meningen med projektet var at give Skopje et mere klassisk udseende ved blandt andet at anlægge statuer af betydelige personer fra landets historie. Hermed var der tydeligvis tale om et nationsbygningsprojekt, der skulle give den unge stat en identitet ved at hævde, at der er en ubrudt makedonsk identitet fra oldtiden til i dag.
Projektet har været meget omdiskuteret, lige siden det blev søsat, og det er da også overordentlig vanskeligt at finde makedonere, der udtrykker sig positivt om projektet. De mange statuer lægger et vist kitschagtigt skær over byen, og den britiske avis The Guardian har da også omtalt byen som Europas kitschhovedstad. Ikke uventet har omkostningerne været store. I begyndelsen forlød det, at prisen på projektet ville være cirka 80 millioner euro, men det er allerede længe siden, prisen kom op på 633 millioner euro.
Skyggen fra Holocaust
Der er dog også anlagt mere relevante nyskabelser i Skopje de seneste år. I 2011 åbnede i centrum af byen et center for Holocaust. I marts 1943 blev samtlige godt 7.000 jøder i det, der i dag er Nordmakedonien arresteret og sendt til udryddelseslejren Treblinka.
Uanset hvad kan man tage det som et eksempel på, at der også på Balkan er både evne og vilje til at se en ofte ubehagelig fortid i øjnene
Det, der i dag er Nordmakedonien, var på det tidspunkt besat af Bulgarien, og det var derfor bulgarske tropper, der gennemførte denne aktion i området. Det er ganske tankevækkende, al den stund at i selve Bulgarien blev jøderne ikke deporteret, men i de bulgarskbesatte områder i Jugoslavien og Grækenland holdt de bulgarske tropper sig på ingen måde tilbage med at arrestere jøder.
Ved en mindehøjtidelighed i 2018 deltog for første gang en bulgarsk premierminister. Det var Bojko Borisov, og hans deltagelse var naturligvis kontroversiel, da nogle syntes, han gav for store indrømmelser og andre for få. Uanset hvad kan man tage det som et eksempel på, at der også på Balkan er både evne og vilje til at se en ofte ubehagelig fortid i øjnene.
Problemer med Grækenland og Bulgarien
Omgivet af naboer, der af mange forskellige grunde havde svært ved at anerkende den unge stat, fik landet en svær start. Det er ikke let at være en stat med en national bevidsthed, der dybest set ikke er særlig gammel. Mest bemærkelsesværdige har nok Grækenlands reaktioner på Makedoniens uafhængighed været.
Grækenland havde svært ved at anerkende, at der efter Jugoslaviens opløsning nu fandtes en stat med navnet Makedonien ved Grækenlands nordgrænse. Grækenland hævdede, at det var et forsøg på at annektere den del af Nordgrækenland, der også hedder Makedonien. Her var det sporene fra slutningen af 1940’erne der skræmte. Under den græske borgerkrig efter 2. verdenskrig støttede Tito de kommunistiske partisaner i Nordgrækenland.
I nyere tid har striden om, hvordan den antikke konge og hærfører Alexander den Store skulle fortolkes, dog været et større problem. I 300-tallet før Kristi fødsel erobrede Alexander den Store betragtelige dele af den dengang kendte verden og kom med sin hær helt til Indien. Hans erobringer medførte en stor spredning af græsk kultur i Mellemøsten, af hvilken grund han naturligvis har en helt central rolle i græsk historie.
Konflikten med Grækenland blev dog i det store og hele løst med den såkaldte Prespa-aftale i 2018. Ifølge denne aftale måtte landet skifte navn til Republikken Nordmakedonien for klart at markere, at der var tale om noget andet end den nordlige del Grækenland. Prespa er navnet på en stor sø på grænsen mellem Nordmakedonien, Albanien og Grækenland, og det var ved denne sø i byen Psarades i Grækenland, at aftalen blev indgået. Aftalen medførte også, at Grækenland opgav sin modstand mod Nordmakedoniens optagelse i Nato, og i 2019 blev Republikken Nordmakedonien Natos medlem nummer 30.
Navneændringen til Republikken Nordmakedonien er også nu slået igennem på facaden på landets arkæologiske museum i Skopje.
Hvis landets problemer med Grækenland blev løst for et par år siden, er det måske først nu, problemerne med Bulgarien bliver ryddet af vejen. Bulgarien anser på mange måder Nordmakedonien for at være en del af et historisk Bulgarien.
Det sproglige, historiske og kulturelle slægtskab mellem de to lande er da også ganske nært. Det betyder dog ikke, at der ikke i dag er en makedonsk identitet, der er adskilt fra den bulgarske. Bulgarien har de sidste 2 år blokeret for forhandlinger om nordmakedonsk EU-medlemskab. Det franske EU-formandskab fremlagde tidligere i juli et forslag, der nu er blevet vedtaget i det makedonske parlament med 68 stemmer ud af parlamentets 120.
De første dage af juli var der i hovedstaden Skopje store demonstrationer mod forslaget, der i høj grad vil imødekomme den bulgarske opfattelse af Nordmakedonien. Nordmakedonien skal anerkende eksistensen af en bulgarsk minoritet i landet, men spørgsmålet om bulgarsk anerkendelse af et særskilt makedonsk sprog er skudt ud i fremtiden.
Balkan er ikke et fyord
Mange steder i Sydøsteuropa er det kontroversielt at hævde, at man befinder sig på Balkan. Det er dog ikke tilfældet i Nordmakedonien. Lige meget hvem man spørger, er svaret, at naturligvis ligger Nordmakedonien på Balkan.
Det er en ganske stor kontrast til andre steder i det tidligere Jugoslavien, hvor man særlig i Slovenien og Kroatien skal vare sig for at sige, at man befinder sig på Balkan og helst sige, at man befinder sig i Centraleuropa og henføre det til disse to landes katolske arv og det faktum, at disse to lande i århundreder var en del af det habsburgske rige.
Jeg spurgte, hvorfor portrætterne af Tito var der, og den søde servitrice svarede, at det var, fordi ejeren af restauranten en gang havde mødt selveste Marskal Tito
Den bulgarsk-amerikanske forsker Maria Todorova har i sin bog Imagining the Balkans fra 1997 detaljeret redegjort for, hvordan Balkan fra slutningen af det 19. århundrede i høj grad blev synonymt med problemer og underudvikling, og hvordan 1990’ernes krige i det tidligere Jugoslavien blev set som symptomatiske for hele Balkan – selvom krigshandlingerne aldrig bredte sig uden for det tidligere Jugoslaviens grænser.
Den albanske minoritet
Republikken Nordmakedonien blev selvstændig i 1991 i forbindelse med Jugoslaviens opløsning, men blev i det store og hele forskånet for de voldsomme krigshandlinger, som særlig Bosnien-Hercegovina blev udsat for.
Dog var der i 2001 optræk til endnu et blodigt afsnit i fortællingen om opløsningen af Jugoslavien. Her var det konflikten mellem albanere og makedonere, det drejede sig om. Overordnet blev denne konflikt løst med Ohrid-aftalen fra august 2001. Aftalen blev indgået mellem den makedonske regering og repræsentanter for Nordmakedoniens albanske minoritet.
Etniske stridigheder i Nordmakedonien er hovedsagelig mellem albanere og makedonere. Vores lokalguide fortalte, at der ikke er mange ægteskaber mellem albanere og makedonere i Nordmakedonien. De findes, og vores lokalguide kendte da også et blandet makedonsk-albansk par. Familierne til parret var dog imod forholdet, men ikke desto mindre trodsede parret altså både statistikken og deres respektive familier.
Jugo-nostalgi
Som alle steder i det tidligere Jugoslavien findes jugo-nostalgien også i Nordmakedonien. En Gallup-undersøgelse fra 2016 viser, at 61 % af de adspurgte i Nordmakedonien anså Jugoslaviens opløsning som noget, der bragte mere skade end gavn til landet. Kun 12 % mente det modsatte.
Ved fæstningen i byen Ohrid, ved søen af samme navn, ligger en restaurant, der også dyrker mindet om Titos Jugoslavien. Indenfor hænger to statelige portrætter af Tito samt det vel mest kendte slagord fra Tito-tidens Jugoslavien – nemlig ”Bratsvo i Jedinstvo” (Brodeskab og Enhed). Jeg spurgte, hvorfor portrætterne af Tito var der, og den søde servitrice svarede, at det var, fordi ejeren af restauranten en gang havde mødt selveste Marskal Tito.
Ved Stenbroen i centrum af Skopje mødte jeg også en stemme fra det tidligere Jugoslavien. En gadesælger havde en kasse med LP’er stående, og øverst i denne kasse lå en plade med sangeren Lepa Brena. Lepa Brena er mere end nogen anden indbegrebet af Jugoslavien. Selv er hun bosnisk muslim, men flyttede i 1980 til Beograd. I 1980’erne var hun en populær folkesanger, men sang også jugoslaviske patriotiske sange.
I 1985 optrådte hun med sangen Živela Jugoslavija (Længe leve Jugoslavien) ved Titos grav i forbindelse med fejringen af ungdommens dag, som også var Titos fødselsdag. En anden kendt sang i samme genre fra tiden efter Titos død er sangen ”Ja sam Jugoslovenka” (Jeg er jugoslav).
Den vakte opmærksomhed igen i december 2019, da hun optrådte med sangen i Kroatiens hovedstad Zagreb. Mange blandt publikum viftede med jugoslaviske flag, hvilket faldt 4 kroatiske generaler for brystet. De påpegede, at det var en national skamplet, at der blev viftet med jugoslaviske flag i Kroatien, når man huskede på, hvor mange kroater, der blev dræbt under det jugoslaviske flag under krigene i 1990’erne.
Med Nordmakedoniens accept af det franske forslag til forsoning med Bulgarien, ser det ud til, at den sidste hindring for forhandlinger om landets optagelse i EU er ryddet af vejen. Om det medfører Nordmakedoniens optagelse i EU eller ej, er det naturligvis endnu for tidligt at sige noget om. Imidlertid er det positivt, at landet nu efter mere end 30 års uafhængighed endelig har opnået den accept af nabolandene, som er en forudsætning for enhver form for fredelig sameksistens.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
