DAYTON 30 ÅR // INTERVIEW – I den serbiske del af Bosnien og Hercegovina, i Republika Srpska, var den tidligere præsident, Milorad Dodik, en farlig mand på posten, siger analytikeren Adnan Ćerimagić. Dodik manglede respekt for retsstatsprincippet, hvilket blev tydeligt, da han nægtede at trække sig efter at domstolene i februar og igen i august 2025 fratog ham retten til at bedrive politik i seks år.
Nu er Dodik endelig væk, men spørgsmålet er så, hvad Bosnien gør nu? POV’s Anders Stubkjær har mødt Adnan Ćerimagić for at få et bud på nogle svar.
BERLIN – Bladene på Berlins lindetræer er ved at skifte til kraftige gule og rødlige efterårsfarver. Et par minutters gang fra Brandenburger Tor ligger Glinkastrasse. Her skal jeg mødes med Adnan Ćerimagić på en café til en snak om, hvordan den politiske situation i Bosnien-Hercegovina ser ud lige nu.
Ćerimagić er bosnisk-født og arbejder i dag som senioranalytiker for Vestbalkan for tænketanken European Stability Initiative i Berlin. Han bliver flittigt brugt som kommentator af internationale medier.
Og der er nok at tale om: I november er det 30 år siden, Dayton-aftalen afsluttede krigen i Bosnien, og for nylig har den magtfulde politiker Milorad Dodik fået frataget hvervet som præsident for den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska (RS) ved en dom, som blev stadfæstet i august.
Jeg interviewede Ćerimagić første gang i sommer i forbindelse med POV-artiklen ”Bøllen i Bosnien giver ikke slip”, hvor han bl.a. opridsede mulige scenarier for, hvordan situationen omkring Milorad Dodik kunne udspille sig.
Bosnien og EU
Ét scenarie var, at Dodik nødtvunget ville trække sig som RS-præsident og i stedet søge at positionere sig som central politisk dukkefører i Republika Srpska. I dag har Dodik trukket sig, og Ana Trisic Babic, Dodiks nærmeste rådgiver igennem 15 år, er blevet udnævnt som fungerende RS-præsident indtil nyvalget 23. november 2025. Så det er dét scenarie, der nu ser ud til at udspille sig.
Jeg starter med at spørge, hvorvidt Milorad Dodik kan gøres ansvarlig for de politiske konflikter, der har martret Bosnien i de senere år. Han tænker et øjeblik i stilhed og kommer så med et overraskende svar:
”Den bosniske stat er lidt som Den Europæiske Union. Der er flere politiske enheder, der ligesom EU’s medlemsstater har en høj grad af selvstændighed. Der er en fælles overordnet regering, men der sker meget lidt, medmindre der er en høj grad af politisk enighed. Det vil sige, at det afgørende er konsensus og koordinering af positioner, ikke centralisering.”
Han uddyber:
”Det vil så også sige, at for eksempel en påstand om, at hovedstaden, Sarajevo i Bosnien og Bruxelles i en europæisk kontekst, dikterer alle mulige regler på egen hånd, er forkert. Systemet fungerer, men det kan i værste fald kollapse, hvis nogen går seriøst imod det.”
Det politiske system kollapsede ikke, trods Dodiks flerårige forsøg på at løsrive og modarbejde det
Dodik har i adskillige år, som en del af sin løsrivelsesretorik, netop beskyldt hovedstaden Sarajevo for at tvinge regler og love ned over hovedet på Republika Srpska.
”Retorikken om, at der kommer alle mulige og umulige love fra Sarajevo, som bliver trukket ned over hovedet på RS, har således været uden hold i noget,” pointerer Ćerimagić.
Så Dodik har altså en del af ansvaret for den nuværende politiske tilstand?
”Ja. Som sagt er systemet skrøbeligt. Dodik var farlig, fordi han havde magt til at forandre den politiske virkelighed i en af enhederne, altså i Republika Srpska. Derigennem påvirkede han og søgte ultimativt et kollaps på statsniveau. I marts 2025 var der for eksempel en reel risiko for, at to politistyrker i Bosnien kunne komme til at stå over for hinanden i en væbnet konflikt på grund af Dodik.”
Men det politiske system kollapsede ikke, trods Dodiks flerårige forsøg på at løsrive og modarbejde det:
”Det farlige ved Dodik har været og er hans mangel på respekt for retsstatsprincippet, The Rule of Law. Hvis der er tiltro til institutionerne i Bosnien-Hercegovina, så vil integrationen komme gradvis, er formodningen. Og det har han forsøgt at undergrave.”
Ansvaret ligger også hos EU
Tilbage til Ćerimagićs EU-analogi, som kan bruges til at nuancere det billede af Bosnien, der ofte bliver præsenteret i medierne. Overskrifterne har som regel forudsigelser om Bosniens snarlige opløsning som primært omdrejningspunkt.
På grund af landets politiske og historiske kompleksitet og den begrænsede mediedækning er det sjældent nyheder om de mere begrænsede positive udviklinger, der slår igennem. Det er et problem, EU også døjer med.
Men der mangler en utvetydig melding fra EU om, at der er en vision for udvidelse, og at ’det er det her, vi gør!
Efter Ćerimagićs vurdering ligger en betydelig del af ansvaret faktisk ikke kun hos Dodik, men blandt andet også hos Den Europæiske Union:
”EU-elitens ansvar for Bosniens politiske stilstand i dag er betydelig. I begyndelsen af 00’erne valgte den politiske EU-elite, at Bosnien ikke skulle inkluderes i udvidelsesdiskursen. Daværende politiske ledere, som den franske præsident, Nicolas Sarkozy, eller den tyske kansler, Angela Merkel, var ikke entusiastiske i forhold til udvidelse med Bosnien. Det sagde de officielt.”
Adnan Ćerimagić fortsætter: “Fokus var på Central- og Østeuropa. Man havde set, hvad der var sket i Jugoslavien. Det var en klar motivationsfaktor, at det ikke skulle få lov til at udspille sig andre steder i Europa. Problemet i dag er en EU-diskurs, der fokuserer på benchmarking og politisk stabilitet. Men der mangler en utvetydig melding fra EU om, at der er en vision for udvidelse, og at ’det er det her, vi gør!’.”
Det taler ind i den opfattelse af, at nok gjorde EU Bosnien til et kandidatland i december 2022, men EU’s entusiasme blev af de fleste karakteriseret som mildt sagt kontrollerbar.
Men 30 år efter Dayton-fredsaftalen afsluttede krigene på Balkan, er det dog ikke kun EU’s holdninger, der udgør et problem for landets udvikling. Også Bosniens indre forhold er en udfordring:
”Bosniens problem er, at den ’sociale kontrakt’ ikke er underskrevet. Den er ikke i funktion,” siger Ćerimagić.
Pointen her er, at borgere i ethvert land ideelt set skal føle sig tilfredse og acceptere at være underlagt et politisk system. De skal acceptere, at politikerne tager beslutninger om, hvordan deres liv og samfundet skal udformes, og det befolkningen generelt ikke i Bosnien.
Få dage efter min samtale med Adnan Ćerimagić udgiver Balkan Insight artiklen ”Bosnians ’Most Dissatisfied in the Balkans’ with their Politics – is Brussels Listening?”. Her redegør Kurt Bassuener for resultaterne af ny undersøgelse, ”Public Opinion Survey on Foreign Policy Perceptions in the Western Balkans and Eastern Partnership”.
59 % af de adspurgte i undersøgelsen var generelt utilfredse med landets politiske retning. Demokrati, menneskerettigheder, velfærd og social lighed var nogle af de centrale emner, inden for hvilke der herskede størst utilfredshed. Der kunne heller ikke spores nogen synderlig fremtidsoptimisme, da kun 23 % så på fremtiden som noget mere positivt end nutiden.
I forlængelse af dette var det bemærkelsesværdigt, at 54 % af de adspurgte havde sat kryds ved kategorien ”har ikke påtænkt at stemme / vil ikke svare / ved ikke”. Ikke just et positivt signal om engagement i det politiske system. I øvrigt så 72 % af de adspurgte et EU-medlemskab som ønskværdigt. Dette understøtter Ćerimagićs påstand om den sociale kontrakt.
Konklusionen må være, at EU’s relativt beherskede udvidelsesentusiasme og landets ødelagte sociale kontrakt fremstår som de nok væsentligste udfordringer, som Bosnien og Hercegovina står over for i den kommende tid.
Det er fikst at lave parallellen mellem Bosniens politiske system og EU’s. Det kan være med til at forklare noget af kompleksiteten, og måske også hvorfor systemet, trods skrøbelighed, selv ved alvorlige kriser, måske alligevel har en tilpasningsevne og vilje til overlevelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og