Bliver næste Folketingsvalg demokratisk?

Finn Kristiansen 22.06.2022

DEMOKRATI // KOMMENTAR – Landmændene tæller væsentligt mere end håndværkerne i hovedstaden ved beregning af kreds- og tillægsmandater til folketingsvalg. Det må være på tide, at ”bondevældet” fjernes helt fra valgloven, skriver Finn Kristiansen.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er skolelærdom, at efter nedlæggelse af Landstinget ved grundlovsændringen i 1953, var det danske valgsystem demokratiseret.

Den tidligere grundlovsreform i 1915 opretholdt Landstinget med højere alder for stemmeret til Landstinget end til Folketinget. Der var delvist nyvalg til Landstinget af det gamle landsting, og tidligere havde store godsejere særlige rettigheder i Landstinget. Alt det sluttede i 1953, og i 1976 besluttede Folketinget at nedsætte valgretsalderen til Folketinget til 18 år for danske statsborgere. Danmark har et demokratisk valgsystem. Punktum.

Det er desværre bare ikke helt rigtigt. Dem, der ejer jord, har stadig mere indflydelse end dem, som ikke gør. Ikke direkte, men indirekte vejer landmandsfamilien væsentligt tungere ved fordelingen af folketingsmandaterne på de enkelte storkredse end byfamilien i Aarhus og København.

Mandaternes fordeling

Nu bliver det lidt tungt, men hold fast.

Danmark (Syddanmark) er ved fordeling af de 175 folketingsmandater opdelt i de 3 landsdele. Hovedstaden (Region Hovedstaden inkl. Bornholm), Sjælland-Syddanmark (Region Sjælland og Region Syddanmark) og Midtjylland-Nordjylland (Region Midtjylland og Region Nordjylland). De 175 mandater er fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

Fordelingen af kreds- og tillægsmandater er en afvejning af et fordelingstal, som er summen af 3 elementer. Folketallet (alle med bopæl uanset nationalitet og alder) i storkredsen opgjort 1. januar hvert femte år, senest 2020, tillagt vælgertallet (de stemmeberettigede) i storkredsen ved seneste folketingsvalg, senest 5. juni 2019, tillagt storkredsens areal i km² gange 20!

Til næste folketingsvalg koster et kredsmandat ved en stemmeprocent på 85 25.066 stemmer i Vestjyllands Storkreds, mens det koster 28.620 stemmer – 14,2% mere – i Københavns Omegns Storkreds

Først beregnes det samlede antal mandater i landsdelene og herefter kredsmandaterne. Tillægsmandaterne fordeles på landsdelene som forskellen imellem det samlede antal mandater og kredsmandaterne.

For eksempel tildeles landsdelen Sjælland-Syddanmark 64 mandater i alt og heraf 49 kredsmandater, som fordeles på storkredsene Sjælland (20), Fyn (12) og Sydjylland (17). Tillægsmandaterne til landsdelen Sjælland-Syddanmark er således 64 minus 49 = 15, som fordeles på storkredsene i landsdelen efter stemmetal ved valget. Bornholm tildeles forlods 2 af kredsmandaterne, selvom fordelingstallet for Bornholm (indbyggertal + folketal + 20 gange areal) ikke er stort nok til 2 mandater.

Udemokratisk skævvridning

Så er mandaterne fordelt, og tiden er kommet til at dykke dybere ned i resultatet. Bornholm skulle kun have haft 1 mandat, men de 2 mandater er en kendt politisk beslutning, så det vil ikke blive behandlet nærmere.

Kredsmandaterne er de mest interessante, fordi kandidaterne opstiller i storkredse, og det er i storkredsen, at man kan stemme personligt på en kandidat. Det er også kredsmandaterne, der giver partier under 2 % spærregrænsen eller uafhængige kandidater en chance. Opnår en opstillet kandidat tilstrækkeligt med personlige stemmer i sin storkreds til et kredsmandat, kommer kandidaten under alle omstændigheder i Folketinget. Det sker sjældent, men måske huskes Kirsten Jacobsen (Nordjylland) og Jacob Haugaard (Aarhus).

Der går over 13.000 københavnerfamilier på et kredsmandat, mens der bare går 3.704 landmandsfamilier på et kredsmandat. Tallene taler for sig selv

Til næste folketingsvalg koster et kredsmandat ved en stemmeprocent på 85 25.066 stemmer i Vestjyllands Storkreds, mens det koster 28.620 stemmer – 14,2 % mere – i Københavns Omegns Storkreds. I Nordsjællands Storkreds er kredsmandatet også 14 % dyrere end i Vestjylland, og i Københavns Storkreds er det 7 %.

Ved fordelingen af mandaterne på storkredsene bliver det endnu mere grelt. Hvis man sammenligner 2 familier med 2 børn i Københavns Storkreds og en landbrugsfamilie i Vestjylland med et gennemsnitslandbrug på 79 Ha (Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2020-tal), går der over 13.000 københavnerfamilier på et kredsmandat, mens der bare går 3.704 landmandsfamilier på et kredsmandat. Tallene taler for sig selv.

Selv om stavnsbåndet er ophævet, og Landstinget er lukket, er der stadig via stemmevægten fra arealet i storkredsene en udemokratisk skævvridning i fordelingen af folketingskandidaterne imellem land og by. Det er ikke som i 5. juni Grundloven fra 1849, men mange tønder land tæller stadig godt.

Det virker fornuftigt, at summen af beboere (alle, også børn og dem uden stemmeret) og valgberettigede (Statsborgere over 18) i en landsdel vejer i mandatfordelingen, men det kan være svært at forstå, at Tøndermarsken, Gribskov og bygmarkerne skal blandes ind i mandatfordelingen.

Arealet blev ganget med 25 ved det første folketingsvalg efter 1953-Grundloven og -Valgloven, så lidt mindre uforståeligt er det blevet siden 1953, men det må være på tide, at ”bondevældet” fjernes helt fra valgloven.

Fordelingen af mandaterne på Storkredsene er fastsat i Valgloven, som kan ændres ved almindeligt flertal i Folketinget. Måske var det en idé at indsamle 50.000 underskrifter til et Borgerforslag om ”fjernelse af storkredsenes areal fra mandatfordelingen”, for hvor længe skal uligheden fortsætte?

Find mere info, tabeller og links her.

Kilder: Danmarks Statistik 3. marts 2020: ”Beregning af kreds- og tillægsmandaternes stedlige fordeling ved folketingsvalg” og tidligere udgivelser samt egne beregninger på baggrund heraf.

Læs mere om demokrati i POV her.

Finn Kristiansen

Finn Kristiansen er konsulent for SMV og har i mange år været direktør i internationale virksomheder i Danmark og i udlandet. Tidligere opstillet til kommunalvalg og nu medlem af Østerbro Lokaludvalg i København.