DONROE-DOKTRINEN // ANALYSE – Styret i Cuba er mere presset end det har været længe. Det er slut med olie fra Venezuela, den økonomiske krise lægger stort pres på befolkningen, hvilket har fået hver tiende til at forlade landet i løbet af få år, og nu øger USA sit pres yderligere. De kommende måneder bliver afgørende for landets fremtid, vurderer Globalnyts Latinamerika-analytiker Mogens Pedersen.
For nylig udtalte USA’s præsident, Donald Trump, at Cuba udgør en stor trussel for USA, og at regimet snart vil falde sammen. Det påstås i en erklæring fra USA, at Cuba er tilflugtssted for grupper som Hizbollah og Hamas, uden at der dog er fremlagt nogen som helst beviser for påstanden. Hertil kommer, at Rusland og især Kina har betydelige investeringer på Cuba, hvilket generer USA.
I samme erklæring bliver det oplyst, at USA ville lægge ekstra told på import fra lande, som eksporterer til Cuba. Det gælder ikke mindst olie, som der er stigende mangel på i Cuba. Især efter USA’s indgriben i Venezuela i begyndelsen af januar, som blandt andet har betydet, at landets eksport af olie til Cuba er blevet stoppet. Nu er der kun Mexico, der fortsat sender olie til Cuba, men blot i mindre mængder.
Det ser unægteligt vanskeligt ud for regimet i Cuba, som befinder sig i fortsat dyb krise, hvilket dog på ingen måde er nyt for landet.
Generelt har Cuba i de senere år gennemlevet en dyb politisk, social og økonomisk krise, som blandt andet har ført til en stor udvandring til først USA og nu også til flere lande i Latinamerika – især til Mexico.
Krisen er i de senere år blevet forværret, og presset på landet har på ingen måde ført til opblødning eller en mere demokratisk tilgang fra styrets side. Tværtimod er undertrykkelsen af enhver form for opposition blevet forværret, og menneskerettighederne bliver i stigende grad undertrykt.
Mange år under amerikansk pression
I mere end 60 år har Cuba levet under en økonomisk blokade fra USA – uden at det grundlæggende har ændret styret. I mange år indtil murens fald var redningsplanken Sovjetunionen og dets allierede, der sørgede for, at Cuba fik de allermest nødvendige forsyninger.
Samtidig eksporterede Cuba store mængder sukker til Sovjetunionen og andre lande. I de første år i 1990’erne, efter Sovjetunionens fald, gennemlevede Cuba en dyb krise, den såkaldte specialperiode, hvor der var mangel på stort set alt. Siden da har der været en skiftende udvikling, hvor flere lande er kommet Cuba til undsætning. I perioder har turismen blomstret og været den vigtigste kilde til valuta.
Siden 1992 har FN’s Generalforsamling årligt, sidste gang i oktober 2025, med overvældende flertal vedtaget en resolution, der opfordrer USA til at stoppe den økonomiske og handelsmæssige blokade af Cuba, men uden at det har haft nogen effekt.
Mexico har gennem årtier været en stabil støtte for Cuba og er det fortsat – ikke mindst med olie – under den nuværende regering i Mexico med regeringspartiet Morena.
Det er ingen tvivl om, at Mexicos hjælp til Cuba kommer under pres – især fra USA – i den kommende tid. Nok ikke mindst, når frihandelsaftalen mellem de tre nordamerikanske lande (USA, Canada og Mexico) skal genforhandles i indeværende år.
Obama gjorde en undtagelse
Under præsident Barack Obamas præsidentperiode fra 2009 til 2017 skete der en vis opblødning af forholdet til Cuba.
I 2014 blev der indgået en aftale mellem USA og Cuba, og der blev etableret diplomatiske relationer og oprettet en ambassade i Cuba. Det blev nu muligt for cubanere at besøge USA, og ligeledes kunne folk af cubansk afstamning i USA overføre penge til familien i Cuba.
I 2016 besøgte præsident Obama Cuba – det første præsidentbesøg fra USA i over 80 år. Selv om der var en vis dialog med USA, og regimet gjorde visse indrømmelser, blev der ikke ændret fundamentalt på den stramme politiske kurs. Der skete dog en vis åbning af økonomien, og flere virksomheder fra USA investerede i Cuba.
Men så snart Trump kom til magten, første gang i 2017, blev tilgangen rullet tilbage, og USA fortsatte det tidligere pres på regimet. Eksempelvis fik amerikanske virksomheder forbud mod at handle med og foretage investeringer i ø-staten.
Oprøret i Cuba i 2021 – styret strammer grebet
Cuba blev hårdt ramt af covid-krisen, og den førte til en forværring af den sociale og økonomiske situation med generel mangel på fødevarer og medicin.
Den økonomiske udvikling blev yderligere forværret af stærkt faldende valutaindtægter, især på grund af de faldende indtægter fra turismen.
Denne udvikling var baggrunden for det store oprør mod regimet i midten af 2021. Tusindvis gik på gaden i protest mod det siddende regime under præsident Miguel Díaz-Canel, dets mangel på løsninger af de mange problemer og dets manglende forsøg på overhovedet at komme i dialog med de mange, der stod bag de store demonstrationer.
Det regerende kommunistparti udnævnte Miguel Díaz-Canel til præsident i 2018 og dermed efterfølger til Raúl Castro (2008-18), som var frihedshelten Fidel Castros lillebror. Díaz-Canel synes at have den samme uforsonlige holdning, måske endog mere udtalt end sine forgængere, og har ikke udvist nogen form for ønske om dialog og forsoning med de protesterende.
Regimet slog hårdt ned mod demonstranterne, og mange blev fængslet eller forsvandt, og der skete ingen forandringer. Regeringen beskyldte USA for at stå bag de mange protester – en beskyldning, der ifølge organisationen Reporters Without Borders ikke ser ud til at have noget grundlag.
Fra flere sider i Latinamerika bliver styret i Cuba opfordret til at starte en politisk dialog med de organisationer, der stod bag protesterne, men det har indtil videre ikke medført nogen som helst ændring i regeringens tilgang.
Ifølge mange kilder, herunder Amnesty International, er der tale om permanente og voksende – især efter protesterne i 2021 – brud på grundlæggende menneskerettigheder, såsom forsamlings- og foreningsfriheden.
Heller ikke pressefriheden eksisterer, lyder det fra Reporters Without Borders. Folk, der overtræder disse indskrænkninger, bliver ofte fængslet, hvor de bliver meget dårligt behandlet. Også politiske modstandere og uafhængige journalister bliver ofte chikaneret og smidt i fængsel.
Massiv udvandring fra Cuba
Iagttagere regner med, at der siden de voldsomme protester i 2021 er udvandret flere end én million cubanere – omkring ti procent af landets befolkning.
De første år var det især USA, der trak, men nu søger cubanerne også til flere latinamerikanske lande – først og fremmest Mexico. Det er især unge, ofte veluddannede mennesker, der udvandrer, og man vurderer, at befolkningen nu bliver ældre og ældre og er faldet til under ti millioner, lyder det fra forskere på Universidad de Navarra i Spanien.
Vil Mexico fortsætte med at støtte Cuba?
Efter USA’s indgriben i Venezuela er al eksport af venezuelansk olie til Cuba stoppet. Så meget desto vigtigere for Cuba er den fortsatte import af olie fra Mexico, som er en årtier lang tradition, der er fortsat, uanset hvilken regering der har siddet i Mexico.
Men nu er Mexico kommet under voldsomt pres fra USA’s side for at stoppe forsendelserne af olie til Cuba.
Spørgsmålet er, om Mexico giver efter for dette pres.
Foreløbig har Mexicos præsident Claudia Sheinbaum for nylig erklæret, at Mexico vil yde humanitær bistand til Cuba, men det er endnu uklart, om Mexico vil reducere eksporten af olie til Cuba, som det var tilfældet i januar. Og spørgsmålet er også, om USA i givet fald vil lægge told på produkter fra Mexico. Indtil nu har der været gode relationer mellem USA og Mexico, især mellem de to præsidenter.
Det synes klart, at hvis olieleverancerne til Cuba bliver reduceret over en længere periode, så vil det lægge et ekstraordinært pres på regimet, hvilket nemt kan føre til folkelige protester som i 2021.
Hvad vil Trump i Cuba?
Hvad er det egentlig, Trump vil i Cuba?
Landet har ikke store forekomster af råstoffer, der kunne tiltrække USA’s interesse, som det er tilfældet med olien i Venezuela.
Det er snarere den såkaldte Donroedoktrin (jfr. min artikel ”Ny præsident med USA på bagsædet gør nok ikke livet bedre for venezuelanerne” 8. januar), der her gør sig gældende. Altså, at man fra USA’s side i stigende grad ikke accepterer, at ”fjendtlige” lande som Rusland og Kina er til stede i Latinamerika, som det i nogen udstrækning er tilfældet i Cuba.
En yderligere faktor, der skal tages i betragtning, er, at der er et stigende pres på Trump fra den ganske store og politisk indflydelsesrige gruppe af cubanske flygtninge i Florida, hvoraf flertallet er Trump-tilhængere.
Den indflydelsesrige udenrigsminister Marco Rubio, der selv er barn af flygtninge fra Cuba, står denne gruppe nær.
Endelig søger Trump med de nylige tiltag over for Cuba uden tvivl at trække opmærksomheden væk fra de mange interne problemer, som han og hans regering står over for.
De kommende måneder vil uden tvivl blive ganske afgørende for Cubas fremtid.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten.
Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og