USA // ANALYSE – Corona-diskussionerne overskygger det meste i USA, men i denne uge fremlagde Joe Biden første del af sin store økonomiske plan for USA’s genopretning. Det er bemærkelsesværdigt, så tæt Biden har bevæget sig på Trumps økonomiske dagsorden, skriver Annegrethe Rasmussen om Bidens valgplan “Build Back Better”.
WASHINGTON D.C. – Valgkampen har sneget sig et gear op frem mod præsidentvalget om 4 måneder i et ellers sommeferieramt USA, der fortsat kæmper med et stærkt stigende smittetal af covid-19 ramte amerikanere og efterdønningerne af forrige måneds protester over racisme og politivold.
Lad os lige rekapitulere: Der er nu konstateret 3.197 millioner smittede i USA – en tredjedel af alle verdens kendte tilfælde – og 134.000 er døde.
Biden har en plan for økonomisk genopretning af Amerika – den ligner på lange stræk Donald Trumps
Og selvom dødstallet relativt er faldende (formentlig fordi flere unge smittes og fordi der testes mere), så er det samlede dødstal ikke desto mindre stigende for tredje dag i træk. Torsdag lå smittetallet på 63.900.
For dem, der gerne vil dykke ned i tallene, har New York Times begået en overbevisende data-baseret gennemgang her.
Pandemiens ødelæggende konsekvenser
For at fatte den indvirkning, som pandemien har i USA, kræver det, at man forstår konsekvenserne for de mange, der pludselig står uden job.
Alene i den forgangne uge registrerede 1.3 millioner amerikanere sig som arbejdsløse/jobsøgende for første gang i deres liv. Arbejdsløshedstallet er 11.1 % for juni måned (3 procentpoint lavere end måneden før) og siden coronakrisen ramte USA for fuld kraft i midten af marts, har tallet af ny-registrerede arbejdsløse ligget over en million om ugen.
Prisen for den samlede coronaindsats er allerede nu over tre billioner dollar (på amerikansk one trillion, altså en million millioner, som på dansk kaldes en billion), hvilket svarer til ca. 18 billioner kroner
Alt i alt er 19.3 millioner mennesker uden job – og hertil kan man lægge en million, der kommer til om ugen, som søger om hjælp efter det såkaldte Pandemic Unemployment Assistance Program, der hjælper mennesker i den såkaldte ”gig economy” – altså folk, der normalt ville være sæson-ansatte, freelancere eller selvstændige og som oftest i USA ikke er dækket af normal understøttelse, men som her kan få op til 46 ugers hjælp.
Som der står i ”The Federal CARES Act Provision”:
“You may qualify for Pandemic Unemployment Assistance (PUA) if you are not eligible for regular Unemployment Insurance (UI) and you are unemployed or partially unemployed for a COVID-19 reason permissible under federal law. This includes:
• Business owners.
• Self-employed workers.
• Independent contractors.
• People with a limited work history.
• People who have used all their regular Unemployment Insurance benefits as well as any extended benefits.”
Konservative økonomer og dele af det republikanske parti tøver ved udsigten til gigastore offentlige underskud, men den udsigt ser ikke ud til at bekymre hverken præsident Trump eller demokraterne det mindste
For at imødegå en nedsmeltning af samfundet med omfattende og dramatiske menneskelige omkostninger bevilgede Kongressen den første store stimulus- og hjælpepakke i marts (i USA har det store flertal i den lavere middelklasse ikke nogen opsparing og det betyder, at når ens indkomst forsvinder, kan man bogstavelig talt miste alt på kort tid, med mindre man får akut hjælp).
Enorme underskud
Pakken betød, at 159 millioner amerikanske husholdninger med en årsindtægt på under 75,000 dollar før skat (ca. 494.500 kr) modtog en check på 1,200 dollar (ca. 7,400 kr.). De penge vil for de fleste familier, som har modtaget checken, betyde, at familien kan klare sig i en måneds tid, og derfor diskuterer politikerne da også lige nu, om man skal sende en check til.
Flere republikanere, herunder senatets formand, Mitch McConnell, har foreslået en lavere grænse, nemlig 40.000 dollar (ca. 263.700 kr.). Konservative økonomer og dele af det republikanske parti tøver ved udsigten til gigastore offentlige underskud, men den udsigt ser ikke ud til at bekymre hverken præsident Trump eller demokraterne det mindste
A big change in the cut off, but still includes a lot of households.
The number of households that benefit will depend on the phase-out rate, but more than 80 million households report income under $40,000. https://t.co/HJhtFGzLLy
— Kyle Pomerleau (@kpomerleau) July 6, 2020
Prisen for den samlede coronaindsats er allerede nu over tre billioner dollar (på amerikansk one trillion, altså en million millioner, som på dansk kaldes en billion), hvilket svarer til ca. 18 billioner kroner.
Biden foreslår bl.a. at bruge 700 milliarder dollar på “American products and research” i, hvad der kun kan forstås som en lancering af demokraternes bud på en økonomisk nationalisme, der først og fremmest skal komme amerikanerne til gode
Marc Short, der er stabschef for vicepræsiden Pence’s stab sagde i denne uge til Bloomberg News, at regeringen regner med udgifter til den næste pakke på yderligere en billion dollars. Men heroverfor står Trump, der efter sigende ønsker en ny hjælpepakke til to billioner dollar og demokraterne, hvis langt mere ambitiøse forslag, der dækker flere amerikanere, er anslået til at koste 3 billioner.
Biden har en plan – den ligner Trumps
Det er midt i denne malaise af sygdom og økonomisk dystre udsigter, at Joe Biden i denne uge fremlagde sit første store kampagneforslag torsdag i byen Dunmore, Pennsylvania tæt på byen Scranton, hvor han selv voksede op.
https://www.instagram.com/p/CCbxdexhwgs/
Den demokratiske økonomiske masterplan og bud på en ”økonomisk genrejsning” er Bidens svar på Trumps ‘America First’ agenda og har titlen “Build Back Better (en oversigt findes i dette link).
”Nok er nok!” lød det fra Biden:
“It’s time to reverse the priorities in this country. It’s time to help small businesses, middle-class folks, manage their way through the pandemic.”
Det er værd at bide mærke i, at tidligere demokratiske “globalistiske” eller blot internationalt orienterede planer er som sunket i jorden.
Målet er at mindske USA’s afhængighed af udenlandske forsyninger indenfor kritiske sektorer, hedder det, samtidig med at Biden understreger, at han agter at gennemføre en ”handels- og skattepolitik”, der giver ”ny magt til den amerikanske arbejder
Biden foreslår bl.a. at bruge 700 milliarder dollar på “American products and research” i, hvad der kun kan forstås som en lancering af demokraternes bud på en økonomisk nationalisme, der først og fremmest skal komme amerikanerne til gode.
Målet er, siger kampagnen, at the Biden campaign plan for manufacturing and innovation skal bringe alle de tabte job fra krisen i år tilbage. Herudover lover Biden oveni at skabe mindst 5 millioner nye jobs, der skal komme fra omfattende investeringer især i amerikansk teknologi.
Målet er at mindske USA’s afhængighed af udenlandske forsyninger indenfor kritiske sektorer, hedder det, samtidig med at Biden understreger, at han agter at gennemføre en ”handels- og skattepolitik”, der giver ”ny magt til den amerikanske arbejder”:
“When we spend taxpayers’ money, when the federal government spends taxpayers’ money, we should use it to buy American products and support American jobs,” sagde Biden ved lanceringen, der fandt sted på en metalvarefabrik i byen Dunmore, Pennsylvania.
Se et 23 minutters sammendrag af den timelange tale her:
I den republikanske lejr var der en vis irritation over, at “Biden kom først”, fordi Trump efter sigende er lige på trapperne med sin plan for genvalget, der vil få et omdrejningspunkt i en “Buy American” kampagne.
Steve Bannon, Trumps tidligere chefrådgiver udtalte til flere medier, at det var lykkedes for Biden at fange Trumps planer på ”det forkerte ben, og i Bannons radioprogram vurderede strategen tilsvarende, at hvad han kaldte ”Bidens Buy America Push”, også kunne hjælpe den tidligere demokratiske vicepræsident med at vinde staterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin tilbage til partiet, hvilket ses som hovedårsagen til, at Clinton tabte til Trump i 2016:
“Biden har mange smarte mennesker til at rådgive sig om økonomiske spørgsmål,” lød det anerkendende fra Bannon.
Det vigtige i en analytisk kontekst er imidlertid at understrege, at begge partier klart lægger afstand til den tidligere konsensus om det gavnlige ved globalisering og frihandel til fordel for en mere åben ”beskyttelse og prioritering” af den ”amerikanske arbejder” – en tendens, der har stået klar i Trumps retorik fra før valget i 2016, men som coronakrisen har accentueret yderligere hos demokraterne.
Det kan ses som en anerkendelse fra demokratisk side af Trumps retorik, og det er et kursskifte for Biden, der tidligere åbent støttede NAFTA og også de nu skrinlagte asiatiske handelsaftaler om TPP og TTIP, som Trump aflyste i 2017.
At det er hele partiet og ikke bare Biden kunne man se under primærvalget, hvor både Bernie Sanders og Elizabeth Warren (D-Mass.) – der havde sin egen kæmpe plan for en såkaldt ”økonomisk patriotisme” – sang de samme toner, om end Bidens kampagne har understreget, at deres tilgang ikke bryder verdenshandelsorganisationen WTO’s regler. New York Times talte i den kontekst i denne uge også om Bidens “økonomiske populisme” og kaldte talen for en “Buy America Speech”.
Der er stadig forskelle mellem de to kandidater
Der er dog også forskelle på Bidens og Trumps tilgang – især ved at Biden i langt højere grad ønsker at bruge den føderale regering platform til at spille bold med og promovere the U.S. domestic manufacturing base.
Den demokratiske kandidat vil f.eks. bruge 400 milliarder dollar på et såkaldt procurement initiative, der skal løbe over 4 år og som skal booste efterspørgslen efter amerikanske varer og serviceydelser, lige som de førnævnte 300 milliarders investering i ny teknologi især skal begunstige clean-energy initiatives.
Samtidig med lanceringen af sin plan fortsætter Biden også sin hårde kritik af Trumps håndtering af coronakrisen; en håndtering der også høster dårlige karakterer hos et flertal af vælgerne, som jeg tidligere har skrevet om:
Katastrofetal: Trumps chancer for genvalg er i frit fald – kan skuden rettes op?
Udover at bebrejde præsidenten, at den sundhedsmæssige håndtering er ”ude af kontrol”, fremfører Biden også, at Trump har skadet USA’s økonomi – et emne, der ellers er det eneste, hvor Trump fortsat høster gode karakterer blandt vælgerne, og hvor præsidenten også selv mener, at han skal vinde valget til november.
Trump selv ryster ikke på hånden, siger han, og mener, at mediernes dom over hans håndtering er dybt uretfærdig. Når det gælder økonomien, spår han en kraftig rebound til efteråret med positive tal og ny vækst.
Og hvad angår de nye stærkt voksende smittetal skyldes disse udelukkende, at USA nu tester så mange flere mennesker, siger præsidenten:
Cases, Cases, Cases! If we didn’t test so much and so successfully, we would have very few cases. If you test 40,000,000 people, you are going to have many cases that, without the testing (like other countries), would not show up every night on the Fake Evening News…..
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) July 4, 2020
Hvem eller hvad skal betale Bidens plan?
Biden agter selvsagt og imidlertid at fortsætte udrulningen af sin økonomiske plan, der har 4 grundpiller – næste skridt, der vil blive offentliggjort i de kommende uger vil fokusere på ”infrastructure, caregiving and education, and racial equality”, siger kampagnen.
Og hvor skal pengene komme fra? Biden-kampagnen vurderer selv, at planens gennemførsel vil kræve 700 milliarder dollar i yderligere offentlige udgifter.
Biden siger, at han vil aflyse nogle af Trumps skattelettelser for virksomhederne og sørge for, at de rigeste amerikanere i fremtiden kommer til at ”betale deres fair share” – læs: der kommer skatteforhøjelser i indkomstskatten for de rigeste.
En talsmand for Trump-kampagnen, Hogan Gidley, mindede om, at Biden tidligere har støttet NAFTA og hånede den demokratiske kandidat, der opfattes som moderat, for at have “overtaget sin rival Bernie Sanders’ platform”
Der vil også blive tale om en ny økonomisk stimulus-pakke, men detaljerne vil først blive fremlagt senere på året.
Ikke alle økonomer jublede ved fremlæggelsen:
“Incentivizing companies to raise their costs by ‘Buying American’ is not going to fix almost two decades of low productivity growth — it’s going to take us in the opposite direction,” lød det f.eks. fra Adam Ozimek, der er cheføkonom i analysefirmaet Upwork, der er rettet mod freelance-branchen: “This will just create higher costs for American businesses and consumers.”
Og ikke overraskende havde Trump-kampagnen slet ingen roser:
En talsmand for kampagnen, Hogan Gidley, mindede om, at Biden tidligere har støttet NAFTA og hånede den demokratiske kandidat, der opfattes som moderat, for at have “overtaget sin rival Bernie Sanders’ platform”:
“President Trump’s policies created more jobs and prosperity for every American in three years than Joe Biden could muster in nearly half a century,” lød det fra Gidley, der også sagde, at “Biden’s willful attack on our jobs, our families, and the American way of life will reverse all the gains we’ve made together and plunge us into economic catastrophe.”
LÆS FLERE ANALYSER OG ARTIKLER FRA POV’S KVINDE I WASHINGTON D.C. HER
Topillustration: Fra Joe Bidens Facebook-side.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her