Benna Moe - en original outsider i dansk musik • POV International

Flemming Hundevad Meng 19.02.2021

MUSIK // ESSAY – Benna Olufine Charlotte Moe (1897-1983) var en original outsider i dansk musikliv. Først og fremmest var hun en kvindelig komponist, som formåede at leve sit lange liv – om ikke som komponist alene, så dog i musikkens tjeneste.

Som så mange komponister før hende, startede hun tidligt. Allerede som 12-årig skrev hun musik til forskellige skoleteaterforestillinger på sin skole. Derefter blev hun uddannet som organist og pianist – og siden også som sanger. Udover at være aktiv på disse områder, kunne Benna Moe også komponere og dirigere.

Som andre kvindelige komponister – som f.eks. Hilda Sehested – havde hun brødre, der kunne understøtte hende. I Benna Moes tilfælde en bror, der var forlægger, som kunne udgive hendes værker og formidle kontakter til andre udgivere.

Derudover blev Benna Moe aldrig gift. Hun boede i det meste af sit voksenliv i lejligheden på Østerbro, Stavangergade 3, 1. sal sammen med veninden, sproglærer Karla Marie Aagaard (1883-1954), der var en stor støtte for hende som praktisk organisator i baglandet og en hjælp i planlægningen og udførelsen af Benna Moes ganske mange turneer. Besættelsen tilbragte hun mestendels i Sverige, hvor hun bl.a. en overgang var stadskomponist i Mora.

Benna Moe har været et uomtvisteligt talent, men musikkritikken tenderer at spekulere i, om hun har “spredt sig over for mange felter”. Hun skrev for orgel og klaver, hun komponerede mere end 200 sange. Og hun sad også bag det store biograforgel i Palladium-biografen. Det var oprindelig Mogens Kilde (1917-1988), der passede tangenterne her, men han fratrådte i 1948, hvor biografens ledelse opfordrede Benna Moe – der havde søgt stillingen samtidig med Kilde i 1938 – til at efterfølge ham.

Det gjorde hun, men da Kilde i 1950 fik lyst til at vende tilbage til Palladium, udmanøvrerede man Benna Moe, og det blev én af hendes livs store skuffelser.

Moe tonesatte også Johs. Jørgensens Imellem nattens stjerner. Jørgensen konverterede til Den Romersk-Katolske Kirke og udelukkede sig derved fra mange litterære cirkler, som han tidligere færdedes i.

“Og venner må du miste,
de går en anden vej.
Og miste navn og ære,
hold ud! og opgiv ej.”

Den ensomhed og følelsen af at være en fremmed fugl, som også fremgår af linjerne, har Moe rammet fint ind i sin lille følsomme og enkle til det næsten banalt grænsende melodi tilsat nogle harmoniske “krydderier”.

Benna Moe er et udpræget barn af (sen)romantikken, hvilket man også hører i hendes større værker. Havde hun været en mandlig komponist, var hun formodentlig blevet forment adgang til radiotransmissioner og anden offentliggørelse dér i post-Carl Nielsen-perioden. Men nu var hun en kvindelig komponist, og dem havde man et mere afslappet – måske nærmest overbærende – syn på i parnasset.

Benna Moe var aktiv næsten til det sidste. Et par år inden sin død gennemførte hun en større koncertturné i Sverige.

Benna Moe spilles ikke meget i dag, dog blev der spillet orgelmusik af hende ved kronprinsens og kronprinsessens bryllup i 2004, og enkelte CD-indspilninger i nyere tid er det også blevet til.

Fotos Wikimedia Commons:

Flemming Hundevad Meng. Musikskolechef emeritus ved Vejle Kommune. Cand.mag. i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet 1982. Har en række udgivelser og artikler om musikhistorie og lokalhistorie bag sig, og har komponeret en række salmer og sange. Har derudover opretholdt en lille karriere som barytonsanger. Medlem af den romersk-katolske kirke. Pensionist siden 2020.