ROSKILDE FESTIVAL 2026 // ANMELDELSE – Popdronninger fra to generationer delte lørdag aften på Roskilde Festival. Den ene med skilsmissens smerte i bagagen, den anden med sommerens uforpligtende glæde som varemærke. Mens Lily Allen forvandlede Orange Scene til et intimt teater for millennials i krise, fyrede Zara Larsson op under sommeraftenen med en koncert, der smeltede Y2K-nostalgi og nutidig pop-power sammen.
Hvordan bearbejder man egentlig en grim skilsmisse? Man kan gå i terapi, eller man kan skrive et selvbiografisk popalbum og tage på verdensomspændende turné med det. Lily Allen valgte sidstnævnte, da hun og eks-manden gik fra hinanden, og det fik vi lørdag aften glæde af på Roskilde Festival i et dekadent musikalsk teatershow.
Orange Scene blev blandt andet et intimt hotelværelse, da Lily Allen modigt valgte at spille det fremragende, selvudleverende album West End Girl fra ende til anden. Formatet har mødt kritik online, men indforståede fans reddede showet med deres opbakning.
Det kræver mod at insistere på sin form, og selvom nogle fans måske savnede gamle 00’er hits som “Smile” og “Fuck you”, lykkes Lily Allen med en forfriskende, anderledes festivalkoncert, der dog nok have ville have gjort sig bedre på en af de mindre scener, hvis ikke det var fordi, interessen for hende var høj.
Kokketteri og sexlegetøj
Allen spillede rollen som kvindelig hanrej med både tårer og kokette hævnsange overbevisende. Selvom hun blev i rollen fra start til slut, fornemmede man en Lily Allen, der var glad for at være der på festivalscenen mellem sit hav af medbragte rekvisitter, inklusive helt utroligt meget sexlegetøj, som hun var ved at skvatte i.
Jeg forstår godt, hvis mangt en ung knejt er gået både til og fra koncerten med et crush
I det hele taget skete der enormt meget med scenografi, kostumer og rekvisitter, som i en ægte West End-forestilling. Den ekstravagante iscenesættelse indbød til afkodning. Blandt andet skiftede et køleskab indhold hver gang det blev åbnet. Blandt andet var det fyldt med amerikanske varer og en vape det ene øjeblik og dameben det næste.
Scenografien var en afgørende medspiller i Allens skuespil, der skabte nogle ømme humoristiske øjeblikke, hvis man var så heldig at fange små detaljer – blandt andet også en miniature-orange scene, som hintede til en tilstedeværelse bag facaden. West End Girl som koncert var en formfulendt affære, som jeg ville elske at se i en koncertsal. Lily Allen spillede sin rolle godt og sang til tider, så man fik kuldegysninger. Andre gange var den fjerde væg så bedøvende for følelsen som en botoxnål.
Orange Scene var dog et udmærket sted at skråle med på “Pussy Palace” sammen med sine med-millenials, der nu har ramt skilsmissealderen. Det, der var “off” med Allen, var ikke showets skyld, det var omstændighederne. “It’s not me, it’s you”, som hun sang.
Zara Larsson minder mig om Mallorca
Mens Lily Allen udforskede skilsmissens smerte i teaterets rammer, fejrede Zara Larsson sommerens uforpligtende glæde. Begge er udtryk for popmusikkens evne til at rumme det meste. Zara Larsson får mig til at tænke på sommerferie i 00’erne. Hendes bevidste brandingstrategi med Y2K-æstetik minder mig om badehåndklæder med Disneymotiver, klorvand, lavalamper og plasticdelfiner. Og altså, hvad er der nu i vejen med det?
Absolut intet, hvis man spørger det kæmpe, dedikerede publikum, som Zara Larsson lørdag aften tiltrak. Allerede under Lily Allens koncert sad enkelte helt unge Zara Larsson-fans og deres far klar ved hegnet til scenen for at dele sommeraftenen med deres popdronning.
Pladsen summede af glitrende sommerenergi og forventning, som blev forløst til fulde. Larssons show var et festfyrværkeri af farver, det perfekte punktum på en solskinsdag og en Roskilde Festival, der har været en ægte dansk Eurosommer med følelsen af alle sæsoner på en uge.
Solgudinden og hendes folk
Det var som om Larsson var fuldstændig bevidst om, at hendes sange er blevet spillet på repeat ude på campområdet. Hun steg ned til sit folk som en solgudinde fra det høje med polerede dansetrin, der var så fejlfrit udført, at jeg tvivler på, at man kunne tage et billede, hvor hun ikke ser godt ud. Jeg forstår godt, hvis mangt en ung knejt er gået både til og fra koncerten med et crush.
Fra foran til bagved kunne fans synge med på gamle hits som Symphony, og gennembrudshittet Uncover blev til en fin lille perle af et rørende fællessangsøjeblik. Larssons stemme kom til sin ret i samspil med det fuldt kvindelige liveband, og hun beviste, at hun ikke bare er en hitmaskine, men en scenekunstner med fuld kontrol.
Koncerten ramte sit absolutte højdepunkt, da Larsson traditionen tro inviterede en fan på scenen til at danse TikTok-koreografien til “Lush Life”. Aftenens heldige fan, som vist nok hed Anton eller Albert, bad om at få skrevet pro-trans-sloganet “Protect the dolls” på sin T-shirt, hvilket gjorde øjeblikket ekstra fint.
Med solbriller med danske flag og en hilsen fra Rasmus Seebach, bouncede vores svenske verdensstjerne-nabo Zara Larsson direkte ind i alle tvivleres hjerter. Poppen kan nogle gange få en lidt hård medfart på festivaler som Roskilde, som har en historie med rock-mastodonter som hovednavne.
Men poppen er kommet for at blive. Lily Allen og Zara Larsson fremhævede lørdag popmusikkens alsidige væsen fra autobiografisk teaterkoncert til festlig power-pop og understregede, at vi har masser af opfindsomhed til gode fra genren.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og