BØGER // ANMELDELSE – Autokorrektur er endnu mere helstøbt end den israelske forfatter Etgar Kerets tidligere bøger, hvoraf de tre allerede foreligger på dansk. Det er prisværdigt, at den nu føjer sig til rækken, skriver udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
Sommetider føles virkeligheden som en drøm eller et mareridt. Helt generelt kan man se det som et kendetegn for den tid, vi gennemlever i disse år, med autokratiske ledere, stigende polarisering og en stemning, der synes at fornægte enhver form for gensidig respekt.
Dette er i høj grad tilfældet for Etgar Keret, der lever i Tel Aviv, hvor det netop i disse tider kan være ekstra vanskeligt at holde rede på, hvad der er stumper af en medtaget virkelighed, og hvad der er en ond drøm.
Etgar Keret var færdig med manus i begyndelsen af oktober 2023. Helt præcis sad han den 6. oktober om aftenen og læste det hele igennem
Den israelske forfatter har gennem hele sin karriere fokuseret på det groteske og det absurde. Han har slået sit navn fast som en mester i novellens form, små fortællinger, der tilsyneladende handler om dagligdagens trakasserier og livets almindelige mærkværdighed. Man genkender mangt og meget fra sig selv, og teksterne har altid et humoristisk anstrøg, hvilket også har fået kritikere til at klassificere forfatterskabet som en del af det lette kavaleri.
Autokorrektur rammer lige på kornet
Hans seneste novellesamling, Autokorrektur, med 33 tekster hvoraf flere næsten har form af vignetter, har taget genren et skridt videre. Den underliggende humor er den samme, men kompositionen er strammere, og ikke mindst har bogen fået en helt særlig relevans grundet omstændighederne. Måske uden at forfatteren helt havde det som hensigt, er det i højere grad end tidligere blevet et stykke sort humor i en mørk tid.
Etgar Keret var færdig med manus i begyndelsen af oktober 2023. Helt præcis sad han den 6. oktober om aftenen og læste det hele igennem. I et interview fortæller han, at han skulle aflevere det hele til forlaget et par dage senere, som var en søndag og dermed hverdag i Israel. Men han var skeptisk og havde egentlig lyst til at skrive det hele igennem en gang til, for et eller andet sted frygtede han, at han var gået for langt.
Etgar Keret er et meget stort navn i USA
Morgenen efter rettede Hamas sit brutale terrorangreb på det sydlige Israel, og som alle andre i landet var hans tankevirksomhed pludselig et helt andet sted henne. Han glemte i hvert fald alt om det manuskript, han skulle aflevere, og da han nogle måneder senere – i januar 2024 – kom i tanke om aftalen, fandt han teksterne frem og læste det igennem endnu en gang. Med et så han, at det hele var ramt lige på kornet.
Keret er en politisk person. Han giver sig til kende i debatten, og han er en hyppig deltager i protesterne mod krigen og mod Netanyahu-regeringen, men der er ingen omtale eller direkte reference til tidens grumme begivenheder i hans noveller. Han benytter sig med stort talent af antydningens fine kunst, og som det er med det drømmeagtige og absurde, må man selv læse virkeligheden ind mellem linjerne. Det er en vigtig del af hele elegancen ved denne bog.
Læs bare den lille tekst med titlen Første Mosebog, kap. 0. Det er et helt livsforløb komprimeret til fem tekstsider. Hovedpersonen lider af stærke smerter og går til en energetisk terapeut, som er skrupskør. ”Han svedte og snakkede med sig selv under behandlingen, han dryppede og knurrede som et dyr i nød,” men kuren fungerede, og efter fem møder var smerten væk.
Tomrummet efter smerten bliver uendelig kedsomhed, så for at få ny mening i tilværelsen beslutter han og hans kone, at de skal have et barn. Men dette fører blot til dyb og permanent udmattelse, og da barnet begynder i børnehave, bliver det til en evig irritation med parterapi og hvad dertil hører. Og sådan går det over stok og sten, indtil manden slutter sine dage på et plejehjem.
Det er sproglig elegance fra bedste skuffe. Det er finurligt og underligt, men først og fremmest er det en rammende beskrivelse af tilværelsen, hvor de mange små skuffelser og frustrationer nemt kan projiceres op så man også ser det helt store billede
”Efter at han døde, var der ikke andet end ingenting: Ingen smerte, ingen kedsomhed, ingen frygt, ingen frustration, ingen lykke. Ét stort ingenting,” skriver Keret.
Jo, den politiske virkelighed kommer en smule ind ad bagdøren i og med at sønnen Nadir har giftet sig med en amerikansk ikke-jøde, som er veganer og helst ikke sætter sine ben i Israel. Manden ser derfor stort set aldrig sit barnebarn, som ”hed Rosa, og som var opkaldt efter en berømt amerikansk kvinde der havde været oppe at skændes med nogen i en bus, og ikke efter hans bedstemor Raizel.”
Det er sproglig elegance fra bedste skuffe. Det er finurligt og underligt, men først og fremmest er det en rammende beskrivelse af tilværelsen, hvor de mange små skuffelser og frustrationer nemt kan projiceres op så man også ser det helt store billede. At skabe de overordnede sammenhænge overlader Etgar Keret til læseren, der sammen med de mange træk på genkendelighedens smilebånd også får masser af stof til eftertanke.
Tabet af troen på det rationelle
Det er som sagt sort humor i en mørk tid, men det er mere end det. Det er et vink med en vognstang om, at vi på trods af trængslerne er nødt til at finde lyspunkterne. Tilbage i 2004 skrev han en novellesamling sammen med den libanesiske forfatter Samir el-Youssef. Gaza Blues har navn efter en novelle af Keret, som er skrevet i en anden tid. Den handler om to israelske advokater, der er taget ind i Gaza for at hjælpe lokale palæstinensere med nogle sagsanlæg mod israelske arbejdsgivere. Men med Kerets typiske tilgang fokuserer teksten navnlig på, at den ene israeler konstant spytter gult slim som følge af overdreven rygning.
Noget af det samme er tilfældet i denne nye samling tekster. I en ganske kort en med titlen Mesopotamisk helvede får vi historien om, hvordan denne version af helvede skiller sig ud fra vores generelle opfattelse ved, at de døde som ankommer dertil, må tale så meget de vil, men de kan kun sige hver sætning, hvert udtryk eller ord én gang.
Det vil sige, at hver enkelt af de afdøde må økonomisere med snakken, for når de først har sagt ’Jeg elsker dig’ én gang, må dette aldrig siges igen. Lidt efter lidt løber man tør for ordforråd, og man holder desperat på sine sidste ord, der kan være ’badminton’, ’chaiselong’ eller ’fodsvamp’ og sjældent særlig nyttigt til at sige noget essentielt. Bortset fra at man må smile eftertænksomt ad Kerets konklusion, at de var noget af et helvede de havde, de mesopotamiere, vækker det også tanker om en absurd og grum verden, hvor det for os mennesker gælder om at udnytte de muligheder vi har i tide, og altså finde lyspunkterne og gøre brug af dem.
Etgar Keret er et meget stort navn i USA, hvor man i denne forbindelse kommer til at tænke på den store litteraturkritiker Harold Bloom. Han beskrev det 20. århundredes forfattere som gennemgående agnostiske og ateistiske, og begrundede det med et tab af troen på det rationelle. Det mente han skyldtes de storkrige, som satte deres uudslettelige præg på hele århundredet, og det kan måske også ses i et livssyn, som vi finder hos Keret. En logisk forbindelse i dette ligger i, at Bloom blev inspirationskilde for den amerikansk-jødiske forfatter Joshua Cohen, der i 2021 skrev sin fremragende og absurde roman The Netanyahus.
Uden at nævne navne fortæller Cohen om en ufatteligt selvoptaget israelsk forsker, der med kone og to møgunger på slæb, ankommer til en mindre amerikansk universitetsby for at søge job. Familien vender op og ned på alt i deres omgivelser, og som læser føler man sig dels godt underholdt mens absurditeterne udspiller sig, og så sidder man tilbage med masser af godt stof til eftertanke.
Det skulle ikke undre, om Cohen også har ladet sig inspirere af den noget ældre Etgar Keret, for teknikken og stilen er genkendelig. Så lad det gennem denne litterære omvej stå fast, at Keret bestemt står for et vægtigt forfatterskab. Autokorrektur er endnu mere helstøbt end hans tidligere bøger, hvoraf de tre allerede foreligger på dansk, og det skal i den grad værdsættes, at der nu er kommet end et stærkt anbefalelsesværdigt bind.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og