Mordet på Asifa Bano – ikke bare endnu en gruppevoldtægt

af i Asien/Børn & unge/Tro og eksistens

ANALYSE – Indien og Pakistan står igen på randen af krig over den omstridte Kashmir-provins. I januar 2018 nåede konflikten da sit foreløbige lavpunkt, da otteårige Asifa Bano blev bortført, gruppevoldtaget og myrdet i den indiske del af Kashmir. Asifa tilhørte nemlig et muslimsk mindretal, som de hindunationalistiske gerningsmænd prøver at jage ud af området. Sagen giver et indblik i en indgroet, nedarvet mistillid, men den skabte også en kortvarig forbrødring, hvor folk på begge sider af grænsen begyndte at diskutere voldtægt, misbrug og kvindesyn – indtil nationalismen igen tog over.

For at forstå baggrunden for forbrydelsen, må man kigge på historien i det omstridte Kashmir. Det udgjorde sammen med Pakistan, Indien, Bangladesh og dele af Myanmar den britiske koloni Britisk Indien. Ved selvstændigheden i 1947 deltes kolonien i to: Et muslimsk Pakistan og et hinduistisk Indien. Delingen var langt fra ukompliceret, og den fik automatisk muslimer og hinduer i den gamle koloni til at opfatte hinanden mere forskelligt end tidligere – og Pakistan og Indien blev naturlige rivaler.

Asifas familie holder til i det muslimsk-dominerede Kashmir, men følger i perioder dyrene ned i Jammu. Det blev hendes skæbne

Der blev i denne periode begået store uhyrligheder på begge sider, som kostede op mod en million mennesker livet. Ved delingen var det idéen, at de enkelte delstaters fyrster selv skulle vælge hvilket af landene, de ville være en del af. Fyrsten i Kashmir ønskede selvstændighed, men blev presset af både Indien og Pakistan. Da pakistanerne begyndte at infiltrere provinsen, tilsluttede han sig Indien, der rykkede ind militært. Den første Kashmir-krig var en realitet.

Kashmir er et brændpunkt i regionen

Det nordvestlige Kashmir har siden 1947 været under pakistansk kontrol, mens Indien kontrollerer den centrale og sydlige del. I 1962 udbrød der strid mellem Indien og Kina omkring Aksai Chin-området, som Kina dengang vandt.

Året efter overtog kineserne tillige en del af det pakistanske Kashmir. I 1965 udbrød krig i Kashmir mellem Indien og Pakistan. I 1971 indledte Bangladesh, der dengang hed Øst-Pakistan, et oprør mod styret i Islamabad.

Indien gik ind i konflikten på øst-pakistansk side, og kampe brød igen ud i Kashmir. Siden 1989 har der været et væbnet muslimsk oprør mod det indiske styre i den indiske del af Kashmir, og i 1999 endte de to atommagter igen i krig over Kashmir.

Kort over Kashmir-provinsen. Det grønne område kontrolleres af Pakistan mens det orange kontrolleres af Indien. Til højre de to østlige områder som Kina har kontrolleret siden 1962-63.

Nationalismen trives i begge lande

I begge lande har de hyppige konflikter og det allestedsnærværende fjendebillede af modparten fremavlet en stærk nationalisme. I Pakistan tog militæret og general Pervez Musharraf i 2001 magten, og i Indien har det hindunationalistiske parti BJP vokset sig stort. I 2014 fravalgte vælgerne i verdens største demokrati Kongrespartiet og det seneste skud på Gandhi-stammen, Rahul Gandhi.

Alternativet var BJP med Narendra Modi i spidsen. Modi var et kontroversielt valg. Han havde indrejseforbud i både EU og USA helt frem til 2012, da han var mistænkt for indblanding i etnisk udrensning af muslimer i delstaten Gujarat, hvor han var delstatsminister under de voldsomme uroligheder, der i 2002 kostede over tusind mennesker livet. I Gujarat blev alkohol, kød og æg forbudt i Modis regeringstid.

Det var også ham, der som delstatsminister, bestilte verdens største statue, der i oktober 2018 blev afsløret for verdenspressen. Pris: 420 millioner dollar (2,8 mia.kr.). Med Narendra Modi har Indien fået en leder med store armbevægelser – og et voksende skel mellem hinduer og ikke-hinduer.

Kashmir i dag

De pakistansk-kontrollerede dele af Kashmir, Azad Kashmir og Gilgit-Baltistan, er i dag næsten udelukkende muslimsk befolket. Gilgit-Baltistan, der tidligere blot kaldtes Northern Areas, adskiller sig fra det øvrige Pakistan ved at have en majoritet af shia-muslimer, ligesom sufisme er udbredt. Azad Kashmir har til gengæld den højeste rate af børn i Pakistan, der kommer i skole.

Den indisk-kontrollerede del af Kashmir indgår i delstaten Jammu & Kashmir. Sidstnævnte er næsten 100 pct. muslimsk, mens hinduer udgør to tredjedele af Jammus befolkning. J&K er den eneste delstat i Indien med et muslimsk befolkningsflertal, og det er derfor i høj grad hér spændingerne mellem muslimer og hinduer bryder ud, når Indien og Pakistan med jævne mellemrum er i konflikt.

Nomadefolk i krydsild

Asifa Bano tilhørte det muslimske bakarwal-folk, der er et nomadefolk i Himalaya. Hendes familie holder til i det muslimsk-dominerede Kashmir, men følger i perioder dyrene ned i Jammu. Det blev Asifas skæbne. I januar 2018 holdt familien til i nærheden af Kathua, der er en hinduistisk by med et lille muslimsk mindretal.

En eftermiddag gik Asifa i skoven for at hente hestene tilbage fra græsning. Kun hestene kom hjem. Efter to dage anmeldte forældrene sagen til politiet, der imidlertid ikke tog den alvorligt. Da nyheden spredte sig, arrangerede bakarwal-folket protester, hvilket fik politiet til at sætte to mand på sagen. Den ene af disse blev senere anholdt for medvirken til forbrydelsen.

Efter en uge blev Asifas lig fundet.

Voldtaget i templet

Asifa var blevet bortført i skoven og herefter bedøvet, voldtaget og tortureret gennem flere dage i et hindutempel i Kathua. Til sidst blev hun kvalt, men da gerningsmændene ville være sikker på, at hun var død, slog de en sten mod hendes hoved.

Sagen fik ikke meget opmærksomhed udenfor lokalområdet. Det skete først tre måneder senere, da en flok advokater, hvoraf nogle havde forbindelse til Modis parti, BJP, forsøgte at hindre politiet i at komme ind i retssalen og forkynde anklagen for de otte sigtede – heriblandt fire politifolk.

Mens nogle demonstrerede imod voldtægter og børnemishandling, var der andre, der demonstrerede til fordel for gerningsmændene

Hjernen bag forbrydelsen var en pensioneret regeringsofficer, der også var vogter af templet, hvor Asifa blev holdt fanget. Motivet bag forbrydelsen var at skræmme bakarwal-folket væk fra Kathua, og sagen skal derfor ses som en del af konflikten mellem hinduer og muslimer i Kashmir – og ikke bare som endnu en af de gruppevoldtægter, der er alt for mange af i såvel Indien som Pakistan.

Ultimativ splittelse

Asifa Bano-sagen pustede til den evigt ulmende konflikt mellem hinduer og muslimer i Kashmir såvel som i Indien og Pakistan. Mens nogle demonstrerede imod voldtægter og børnemishandling, var der andre, der demonstrerede til fordel for gerningsmændene. En hindukvinde udtalte ved en demonstration, at hun ville brænde sig selv i protest, hvis ikke gerningsmændene blev løsladt… Andre demonstranter var overbeviste om, at de anklagede var uskyldige ofre for en sammensværgelse iscenesat af muslimske politifolk i delstaten.

Til en af demonstrationerne til fordel for gerningsmændene mødte to ministre fra Modis regering sågar op! De måtte efterfølgende trække sig, og sagen udviklede sig i det hele taget til en belastning for BJP og Modi, der bl.a. blev mødt af demonstranter under et besøg i London sidste år.

Grimme sager i hele regionen

Både Indien og Pakistan plages af uhyggelige sager om voldtægt og mord på børn og kvinder – og sagerne er desværre langt fra breaking news. Seks dage før Asifa forsvandt, blev den seksårige Zainab Ansari bortført, voldtaget, tortureret og myrdet i den pakistanske del af Punjab. En mistænkt er dømt til døden, efter at have tilstået drabet på Zainab og flere andre små piger i Punjab.

Som en følge af Asifa Bano-sagen – og postyret i dens kølvand – har Indien forhøjet strafferammen for voldtægter af børn til dødsstraf. Skærpelsen er dog næppe mere end symbolpolitik. I både Indien og Pakistan afgøres mange af den slags sager ikke af en officiel domstol, men af landsbyråd.

Det var også tilfældet i maj 2018, da endnu en uhyggelig sag ramte Indien. To mænd bortførte en 16-årig pige fra hendes hjem og voldtog hende i skoven. Da forældrene anmeldte sagen, blev mændene straffet af landsbyrådet med en bøde på 50.000 Rupi (4650 kr.) og 100 mavebøjninger… Efter domsafsigelsen opsøgte gerningsmændene og deres venner ofrets hus, hvor de tæskede forældrene, hældte benzin over pigen og brændte hende af.

Svigtende retssystem

I såvel Indien som Pakistan har der været tradition for at bruge voldtægt som et virkemiddel, og i begge lande har retssystemet alt for ofte stået på gerningsmændenes side, ligesom ofrene for voldtægt og misbrug ofte mødes af fordømmelse fra deres eget netværk. Der anmeldes årligt 40.000 voldtægter i Indien, mens antallet er usikkert i Pakistan. I begge lande er de officielle tal derfor kun en brøkdel af de reelle.

Lys i mørket

I både Indien og Pakistan har de uhyggelige sager skabt røre på tværs af landegrænserne.

På sociale medier opstod tværnationale og tværreligiøse kampagner, der krævede retfærdighed. Hashtagget #justiceforasifa spredte sig i både Indien og Pakistan, ligesom det var sket med #justiceforzainab. Kampagnerne fik øget vind i sejlene, da nogle store Bollywood-stjerner øgede opmærksomheden omkring dem.

Sagerne skabte paradoksalt nok en skrøbelig forbrødring – i hvert fald online – hvor pakistanere følte med indere, og indere med pakistanere.

Forhåbentligt vil forsoningen manifestere sig på sigt, frem for det modsatte, som var Asifas bødlers motiv. De seneste ugers begivenheder i Kashmir tyder desværre ikke på det.


Fotos: Public domain.

Jimmy Munk Larsen er cand.mag. i Historie og Kulturarvsformidling fra Aalborg Universitet og har en fortid i museumsverdenen. Han er i dag en del af rejsebranchen, og særligt optaget af Balkan, Nordafrika og Nørre Vorupør, hvorfra han har skrevet en del. Gravsteder og mindesmærker er blandt passionerne, og han elsker at fortælle historier med afsæt i disse. Du kan følge Jimmy Munk Larsen og hans rejser på Instagram: https://www.instagram.com/jimmymunklarsen/?hl=da

Seneste artikler om Asien