TILBAGEBLIK // POLITIK – ”Lev med det,” lød det tidligere på året fra statsminister Mette Frederiksen (S) om hendes departementschefs brug af bandeord. Men det var ikke det eneste, danskerne måtte lære at leve med i 2021. POV ser tilbage på det begivenhedsrige år på Christiansborg og omegn.
Vi skal huske, at ”mørket er tættest, lige før solen bryder frem,” forklarede statsminister Mette Frederiksen (S) om coronakrisen i den traditionelle nytårstale.
Selv mente statsministeren, at dette, altså genåbningen af Danmark, ville ske til påske, og Liberal Alliances sundhedsordfører, Henrik Dahl, kunne næsten ikke vente, til det blev maj, og danskerne var vaccinerede.
”Så skal vi have øl, Pfizer og hornmusik,” som Henrik Dahl skrev på Twitter.
Men da lyset for enden af tunnelen endelig brød frem for statsministeren senere på året, viste det sig politisk at være et modkørende tog – og det var ikke den eneste overraskelse i 2021.
Det var året, hvor den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter døde (han blev 92, så helt overraskende var det måske ikke). Hvor Kabul faldt, efter at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blot en uge forinden ellers havde vurderet, at noget sådan var ”mindre sandsynligt” i den nærmeste fremtid.
Og hvor landbrugsminister Rasmus Prehn (S) måtte ”sluge en kamel” for at få de borgerlige med på den grønne omstilling af bønderne. Om det var derfor, at Rasmus Prehn var blevet lidt tør i halsen, vides ikke. Men i hvert fald måtte politiet efter Folketingets åbning tilkaldes til en fest i hans lejlighed i det indre København, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var dj. Ved midnatstid var naboerne blevet trætte af at høre på Thomas Helmigs ”Stupid Man”.
Men glemmer du, så husker vi, at det var et år, der som så mange andre startede med…
Januar
…hvor Venstre, eller i hvert fald et flertal af folketingsgruppen, besluttede at stemme for en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Beslutningen kom egentlig ikke bag på nogen. Ganske vist havde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kaldt det en ”heksejagt”, da oppositionen før folketingsvalget i 2019 havde krævet en undersøgelse af Inger Støjbergs instruks om at adskille samtlige par på asylcentrene, hvor den ene part var under 18 år.
Men Jakob Ellemann-Jensen havde bebudet, at en rigsretssag ville blive konklusionen, hvis de uvildige advokater, Folketinget havde sat til at vurdere Instrukskommissionens beretning, fandt grundlag for at sætte hende på anklagebænken.
Inger Støjberg, der måske ikke overraskende var en af de ni medlemmer af folketingsgruppen, der stemte imod, kaldte det ”den største mistillidserklæring”, den tidligere udlændinge- og integrationsminister kunne få fra sin egen formand. Og altså større end den, hun havde fået kort før årsskiftet, hvor han bad hende trække sig som næstformand på grund af manglende tillid.
Hverken for første – eller sidste gang skulle det vise sig – annoncerede Inger Støjberg, at hun nu ville ”vende skråen”, hvad angik sin politiske fremtid.
Når vi taler om at komme noget i munden, så var det i…
Februar
…at Mette Frederiksen delte et billede af sin makrelmad med mayo og agurk på Facebook. Faktisk delte statsministeren billedet den 30. januar, men det tog lige et par dage for politiske kommentatorer, kommunikationseksperter og kritikere at fordøje det.
Det var ikke første gang, at Mette Frederiksen på de sociale medier delagtiggjorde danskerne i hendes favoritretter (leverpostejmadder og boller i karry er andre af slagsen), ligesom statsministeren tidligere også havde fundet tid til at pudse vinduer samme sted.
Hvilket kommentariatet ikke var i tvivl om, var planlagt ned til mindste detalje, for en makrelmad er naturligvis ikke bare en skive rugbrød med makrel i tomat (samt eventuelt mayo og agurk). Den er også et signal om, at statsministeren er som folk er flest. Eller gerne vil være det.
”Hun har opbygget en sekt, som hun kommunikerer direkte til og med,” lød det fra kommunikationsrådgiver og direktør i virksomheden We Do Communication Anna Thygesen.
Chefredaktøren på Frihedsbrevet, Mads Brügger, kaldte det at ”snobbe nedad.”
Når vi taler om sociale medier, så var det i…
Marts
…at statsministeren bogstaveligt talt fik en fuck-finger på sin egen Facebook-side, så bedre styr havde hun nu heller ikke på de sociale medier.
Anledningen var ellers god nok. Året forinden havde det ganske vist vakt opsigt, da en syvårig dreng under et besøg på Stolpedalsskolen, i Aalborg, stak hånden og en langstilket rose frem mod Mette Frederiksen og fremstammede sætningen:
”En rose til en rose.” (”Ej, hvor er du sød,” lød svaret).
”DR Nordkorea” kaldte den daværende konservative såkaldte værdiordfører, Naser Khader, billederne fra overrækkelsen (”21 Søndag” havde været på turen med statsministeren rundt i det da gradvist mere åbnede Danmark), mens direktøren for tænketanken CEPOS, Martin Ågerup, efterspurgte det rimelige i at ”sætte små børn til at hylde en politisk leder på nationalt tv.”
Men det skulle nu ikke stoppe Mette Frederiksen i at fejre den fortsatte genåbning med at besøge Bavneskolen i Dalby på Midtsjælland, og efterfølgende lægge et fællesbillede med 9.a. på de sociale medier. ”Tak for et utrolig dejligt besøg her til formiddag,” skrev statsministeren.
»Hvor er det skønt at opleve både børn og lærere, der bare er glade for at være tilbage i skole.«
Men på forreste række sad den 15-årige Nick Larsen i en grå hættetrøje bag statsministeren, og fik sneget sin langfinger med ind på billedet, hvilket endte med at blive sagens omdrejningspunkt.
Billedet gik viralt, på de sociale medier fik Nick Larsen ris og ros, og efter fem dage kontaktede forældrene Statsministeriet med en opfordring om at fjerne billedet. 20 minutter senere var det væk.
Når vi taler om god eller dårlig presse, så var det i…
April
…at Nemlig.com – eller Væmlig.com som Politikens ATS kalder selskabet – kom i pressens og politikernes søgelys, efter at samme avis havde berettet, at de ansatte på lageret i Brøndby, hvor der bliver pakket dagligvarer til de mange kunder, ikke engang kunne drikke vand i arbejdstiden. Ikke hvis de også skulle have tid til efterfølgende at komme af med det igen på toilettet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der flere gange havde advaret mod ”Amazon-lignende arbejdsforhold” i de nye selskaber som netop Nemlig.com, hvor løn og arbejdsforhold truer den berømmede danske model, benyttede samtidig lejligheden til at pege på, at hæleren ikke er bedre end stjæleren. Nemlig ”den absolut øvre middelklasse, der måske bor på Østerbro”, som Peter Hummelgaard udtrykte det.
Selv afviste Nemlig.com kritikken og anklagede fagforbundet 3F og Politiken for at føre en ”smædekampagne”, og hvad angik andelen af kunder på Østerbro pegede selskabet, at der ikke var flere af slagsen her end i resten af Storkøbenhavn. Og ikke bare det. Adskillige ministerier – om end ikke beskæftigelsesministerens eget – var kunder i butikken.
Når vi taler om afsløringer, så var det i…
Maj
…at Jyllands-Posten kunne fortælle, at danske diplomater havde besøgt Etiopien og Tunesien for at forhøre sig, om landene ikke kunne tænke sig at lægge hus til en dansk asyllejr. Eller som det officielt hed for at ”afsøge regeringens ambition om eksternalisering af asylbehandlingen.”
Det var måske ikke så overraskende al den stund, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) måneden forinden havde været i Rwanda for at afsøge samme ambition.
Besøget i det centralafrikanske land skulle vist egentlig have været forbigået i tavshed. Men både Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen blev – på trods af de havde taget mundbind på – genkendt, da der pludselig dukkede billeder af danskerne op op på Rwandas udenrigsministeriums
twitterprofil.
Selv om Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen ikke underskrev nogle ”forpligtende aftaler”, gjorde det måske heller ikke så meget. Som Flemming Møller Mortensen forklarede på et pressemøde (hvor altså kun journalister fra Rwanda var inviteret), så troede han nemlig, at ”alle kan mærke den gode stemning”.
Hvilket fik Berlingske til at sammenligne Mette Frederiksens afrikanske lejre med den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps løfte under valgkampen i 2016 om bygningen af en mur på grænsen til Mexico.
Dengang vidste ingen rigtigt, om det var spøg eller alvor. Om den republikanske præsidentkandidat virkelig ville og kunne opføre en 3110 kilometer lang mur til den sydlige nabo. Men ingen var i tvivl om, at The Donald – som hans tjekkiskfødte første hustru Ivana Trump altid kaldte ægtemanden, fordi engelsk ikke var hendes førstesprog – stod for en anden og mere afvisende linje overfor flygtninge og immigranter.
Sjovt var det under alle omstændigheder for tilhængerne, når præsidentkandidaten på vælgermøderne spørgende råbte: »Og hvem skal betale for muren?« Og de svarede »Mexico« i kor.
Så vidt vides har Mette Frederiksen dog ikke tænkt at forlange, at Rwanda, Etiopien eller Tunesien selv betaler for opførelsen af en eventuel dansk asyllejr.
Når vi taler om spøg eller alvor, så var det i…
Juni
…at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det klart, at han mente det for alvor, når han havde snakket om fortsat at være en stemme i dansk politik, ved at navngive sit nye parti, Moderaterne.
Lars Løkke Rasmussen kom frem til en afklaring et halvt år forinden – under optagelsen af realityprogrammet ”Over Atlanten” – efter at have gået og grublet over det siden sit farvel til Venstre. Ja, faktisk lige siden den dag i efteråret 2019, hvor den tidligere statsminister tog sit gode tøj, eller i hvert fald sin mobiltelefon, og gik fra Venstres hovedbestyrelsesmøde i Brejning (som han i al hemmelighed havde optaget på telefonen) og efterlod de måbende medlemmer af hovedbestyrelsen uden formand. Ellers frygtede han selv at blive gået.
Lars Løkke Rasmussen havde været vant til, at telefonen ringede hele tiden. At snakke med alle. Og vide alt, hvad der foregik. Indtil telefonen holdt op med at ringe. Skulle han nu – i en alder af 56 – sige, at det var det? Eller var det netop ikke det?
Mens Lars Løkke Rasmussen stod på skibsdækket om natten, og med egne ord mærkede ”det der uendelige ocean og den der stjernehimmel, jeg kun har set tilsvarende i Disney-film”, traf han beslutningen om at fortsætte i politik.
”Nogle foretrækker makrelmadder, og andre foretrækker laks,” forklarede Lars Løkke Rasmussen i sin grundlovstale om Moderaterne, uden ved den lejlighed at sætte mere kød på, hvad han selv – og partiets medlemmer – egentlig foretrækker.
Eller uden at komme ind på, om Moderaterne og de efterhånden mange andre små partier på højrefløjen ikke risikerer at spise hinanden op, ligesom den yderste venstrefløj gjorde det i 1970’erne og 80’erne. Hvilket kan efterlade Lars Løkke Rasmussen, og for den sags skyld det borgerlige Danmark, uden nok mandater på tallerkenen efter det kommende folketingsvalg.
Når vi taler om tabersager, så var det i…
Juli
…at sygeplejerskerne nedlagde arbejdet. Strejkekassen var fuld og hvorfor så ikke forsøge at få mere i løn.
“Vi kan strejke længe,” lød det fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, som ellers to gange forgæves havde anbefalet sine medlemmer at stemme ja til den aftale, hun var blevet enig med arbejdsgiverne i Danske Regioner om. “Vi er godt polstrede.”
Selv forsøgte sygeplejerskerne trods sommervarmen at skrue op for termostaten ved hele tiden at annoncere nye arbejdsnedlæggelser, ligesom de jævnligt i røde T-shirts tog opstillingen rundt omkring på vejene for at vinke til de forbipasserende.
Men lige meget hjalp det. Alle eksperter var fra starten enige om, at løbet for længst var kørt for sygeplejerskerne, for hvis de nu skulle have flere penge, så ville andre offentlige faggrupper også komme løbende og kræve det. Og hvor var vi så henne?
Efter 10 uger var det da også slut, og regeringen greb ind i konflikten. ”Konsekvenserne tager hastigt til,” lød det på et pressemøde fra en alvorligt udseende Magnus Heunicke. ”Man mærker konsekvenser af mange, mange udsatte operationer.”
Sygeplejerskerne fik ikke mere i løn, end de allerede havde fået lovning på, men i stedet løftet om en såkaldt lønstrukturkomité, der, som navnet siger, skal se på lønstrukturerne i det offentlige og på ligeløn. Om komitéen bliver en milepæl eller en syltekrukke, må tiden vise.
Når vi taler om kvinder, så var det i…
August
…at ”vores Kennedy”, som han engang blev kaldt, nemlig Naser Khader, viste sig at være kennedysk på mere end en måde.
Efter at en række kvinder var stået frem og havde fortalt til en advokatundersøgelse, at værdiordføreren havde krænket dem, konkluderede De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, at ”så kan man ikke være medlem af Konservative længere”.
Selv afviste Naser Khader kvindernes anklager og erklærede, at han håbede, at hans MeToo-sager ville blive de sidste, der ”føres i medierne og af folkedomstolen og ikke i en retssag.”
Naser Khader, der er lidt af en politisk svinger efter i alt at have været medlem af tre partier (hvis man regner Ny Alliance og Liberal Alliance for ét og det samme af slagsen), blev i stedet løsgænger.
Nå vi taler om mænd, så var det i…
September
…at det efter langstrakte forhandlinger blev besluttet at sende mændene på orlov. Barselsorlov selvfølgelig. Fremover får mødre og fædre nemlig lige meget barsel, og samtidig skal sidstnævnte have øremærket 11 uger af orloven.
En række borgerlige partier mente dog, at staten ikke skal blande sig i, hvordan familierne indretter sig derhjemme. Dog ikke Venstre og gruppeformanden, Karsten Lauritzen.
“Jeg undres over, hvor reaktionære dygtige borgerlige politikere er, når det handler om ligedeling af barsel,” skrev Karsten Lauritzen på Facebook.
Hvilket fik Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, til at finde det værste skældsord frem om Venstre, hun kunne komme i tanke om: “Midterparti”.
Når vi taler om skældsord, så var det i…
Oktober
…at danskerne stiftede bekendtskab med Barbara Bertelsens brug af det righoldige danske sprog. I første omgang havde Statsministeriets departementschef ellers gjort sit for ikke at udsætte sarte sjæle for stødende ord og vendinger. I forbindelse med den såkaldte Mink- eller Granskningskommissions undersøgelse kom det frem, at det var efter Barbara Bertelsens anbefaling, at ikke blot hun selv, men også statsministeren, og to andre af dennes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, havde sat deres mobiltelefoner til at slette SMS-beskeder automatisk.
”SMS-gate”, som Ekstra Bladet døbte sletningerne, efterlod naturligvis en mistanke om, at der var noget, som Mette Frederiksen & Co. ikke ville have frem. Specielt når Minkkommissionen nu skulle forsøge at hitte rundt i, hvem der vidste hvad – og hvornår – om den ulovlige ordre om at aflive de pågældende pelsdyr.
Meget heldigt – eller uheldigt alt efter, hvordan man ser på det – havde andre embedsmænd, som de fire havde SMS’et med, ikke fået den samme gode ide. Offentligheden kunne derfor læse, hvordan Barbara Bertelsen i – hvad der kunne have været manuskriptet til en film af Anders Thomas Jensen – under det berømte/berygtede pressemødet, hvor aflivningen blev meddelt, kommenterede dette overfor Sundheds-og Ældreministeriets daværende departementschef, Per Okkels.
16.18: ”FUCK!!! Han (direktøren i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, red.) er ved at hive tæppet helt væk under os.”
16.30: ”Sådan – puha, tak.”
16.31: ”Nu kører han med klatten.”
”Lev med det,” lød det efterfølgende fra Mette Frederiksen, da hun blev spurgt til sin departementschefs sprogbrug.
Når vi taler om at leve med det, så var det i…
November
…at statsministeren måtte lære at leve med, at Mette-magien fra tiden under coronakrisen, hvor statsministeren nærmest havde kunnet gå på vandet i meningsmålingerne, var forsvundet ved kommunalvalget, det såkaldte midtvejsvalg.
I stedet var Magiske Mette blevet erstattet af ”Mutte Mette”, som Ekstra Bladet efterfølgende kaldte statsministeren i forbindelse med hendes nominering til prisen som årets nytårstorsk. Ja, faktisk var Mette Frederiksen endda til tider blevet lidt muggen, som forsøgte hun at leve op til sin egen formaning om, at ”vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”.
Om Socialdemokratiets valgnederlag – og ikke mindst i storbyerne – skyldtes mink, makrelmadder eller den absolut øvre middelklasse på Østerbro vides ikke. I København gik Socialdemokratiet tilbage med 10,7 procentpoint og Enhedslisten blev for første gang det største parti i hovedstaden.
Men statsministeren står for en udflytning af statslige arbejds- og uddannelsespladser til provinsen, en stram udlændingepolitik og en tidlig pension til bryggeriarbejderen fra Fjelstrup i Sønderjylland, Arne Juhl. Alt det, mange af dagens storbyvælgere ikke står for.
Eller som de siger i take-away-branchen: Du bestiller det, du spiser det!
Når vi taler om at spise, hvad man har bestilt, så var det i…
December
…at Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i den kun sjette rigsretssag i Danmarkshistorien.
Det kom ikke blot ubelejligt for hovedpersonen selv, der som det første måtte returnere kommandørkorset af Dannebrogsordenen til kongehuset og efterfølgende blev kendt uværdig til at sidde i Folketinget af sine nu tidligere kollegaer.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, havde trukket sig efter partiets nederlag ved kommunalvalget og de fleste af folkepartisterne håbede, at løsgængeren både ville tegne et medlemskab og stille op som formandskandidat på det ekstraordinære årsmøde i januar. Når nu partiets næstformand, Morten Messerschmidt, som bekendt også har et udestående med domstolene. Sidstnævnte havde ellers indforskrevet den britiske EU-modstander, Nigel Farage, som sit karaktervidne.
”Gør ham (Morten Messerschmidt, red.) til jeres partileder, og jeres land vil snart blive frit,” som Nigel Farage forklarede i en video.
Men som Jodle Birge sang, er ”stilling, status og rigdom lig et nul” for rigtige venner, så Kristian Thulesen mente i hvert fald ikke, at det skulle være Inger Støjbergs dom, der skilte dem ad.
Hun var stadig mere end velkommen i Dansk Folkeparti, lød det.
Og således endte året, som det startede. Med at statsministeren endnu engang måtte opfordre danskerne til at være tålmodige og blive vaccinerede, nu for tredje gang, mens Inger Støjberg vendte skråen og overvejede, om hun skulle melde sig ind i Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige (som udover Dansk Folkeparti og løsgængeren Naser Khader også stemte imod at kende hende uværdig til at sidde i Folketinget) for slet ikke at tale om at starte sit eget parti. Eller gøre noget helt fjerde og overraskende i det nye år.
”Jeg tror ikke, I skal regne med, at det allersidste er sagt fra min side,” som det lød fra Inger Støjberg til pressen efter afstemningen i folketingssalen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
