Kan selv, vil selv, må selv

i Bæredygtighed/Danmark/Liv & Mennesker af

JORD UNDER NEGLENE #11 – Hvor meget skal man egentlig skal lave helt selv for at kunne kalde sig ‘selvforsynende’, spørger Jeppe Just i dagen indlæg om livet på et nedlagt landbrug på Møn. Er det hans egen stolthed og hans følelser, der i virkeligheden styrer projektet, og er han for dårlig til at lade fornuften tale? 11. afsnit om djøffer Jeppe, kæresten Amalie, deres søn Storm og hunden Haddock på en livsforandrende rejse væk fra københavnerlivet frem mod tilværelsen som selvforsynende landmandsfamilie.

Kan selv, vil selv må selv … men skal jeg selv – det er spørgsmålet. Jeg vil gerne gøre alting selv, og helst med mine egne hænder. Det er for mig en del af charmen ved projektet. Det har altid kun været målet at blive selvforsynende med mad, og ikke alt mulig andet, men selvforsyningstanken handler for mig om en uafhængighed, om evnen til at klare det selv.

Jeg vil gerne lære at være helt selvstændig og selvkørende.

Vi bliver jo ikke selvforsynende det første år. Jeg forventer, at i hvert fald en del af høsten slår fejl, og at vi stadig vil være flittige kunder i Super-Brugsen til efteråret. Jeg tror såmænd heller ikke, at vi bliver meget mere end delvist selvforsynende til næste år

Det er en ambition, jeg konstant prøver at tøjle, så jeg kan nå det hele. I det hele taget er selvforsyningsprojektet en balancegang mellem fornuft og følelse.

Målene for i år

Målene for i år har vi forsøgt at holde realistiske, men det er stadig ret ambitiøst (hvis vi selv skal sige det).

Vi bliver jo ikke selvforsynende det første år. Jeg forventer, at i hvert fald en del af høsten slår fejl, og at vi stadig vil være flittige kunder i Super-Brugsen til efteråret. Jeg tror såmænd heller ikke, at vi bliver meget mere end delvist selvforsynende til næste år.

Men mine forventninger til i år er til gengæld, at køkkenhaven er anlagt, og at vi har får, grise og høns med alt hvad dertil hører. Hvorvidt det også er for ambitiøst, må tiden vise.

Bondemanden han har altid travlt på sin bondegård.
Hver gang han vil ta’ et lille hvil, er der tusind ting at gøre.

— Kaj & Andrea

Der er meget arbejde i at anlægge en køkkenhave og købe tre racer af dyr, jeg ingen erfaring har med at passe. Jeg skal udvælge, købe og så frø, lave bede, hegne fire arealer på grunden til dyrene (der skal være to folde til får) samt bygge huse og læ til både får, grise og høns. Og det skal stå klar i år. Alt andet vil jeg se som et lille nederlag.

At kende sine begrænsninger

Jeg vil ikke sætte mit lys under en skæppe, men som faste læsere nok har luret, så er jeg ikke ham, man ville hyre til at køre denne gård, hvis stillingen blev slået op. Jeg er en reformeret kontornusser i sluttrediverne, så jeg kan sammenfatte en kompleks problematik til et to-siders beslutningsnotat til din kontorchef, men jeg kan ikke bygge dit hønsehus. Jeg er reformeret indendørsmenneske og computernørd, så jeg kan skifte motherboardet og opdatere BIOS på din pc, men jeg kan ikke hyppe dine kartofler, ompode dine æbletræer eller styne din pil.

Men jeg er ivrig efter at lære det hele.

Jeg opdagede naturen for nogle år siden, og det er en kærlighedsaffære, som har grebet om sig. Indtil videre har jeg taget jagttegn, lært at skyde med bue, lært jagthundetræning og lært mig selv forskellige frilufts-/spejderfærdigheder som at tænde bål uden lighter, binde diverse knob og bruge kniv og økse.

Det nye projekt med selvforsyning er stort skridt videre i denne selvuddannelse udi glæden ved at være udendørs og i et mere selvstændigt liv. Men det er også et crash course i havedyrkning, dyrehold og basalt håndværk. Virkeligheden giver mig da også nogle tæv i ny og næ, men det ser jeg kun som helt naturligt for en novice.

Jeg har aldrig forventet, at vi kunne klare os selv uden håndværkerhjælp, men jeg havde håbet, at jeg umiddelbart selv kunne fælde træerne, anlægge haven og opsætte hegnet. Derfor har jeg måtte sluge lidt stolthed, når vi har købt os hjælp til opgaver, jeg godt selv kunne løse, men bare ikke har tiden til at gøre selv

Ikke desto mindre har jeg måtte “ringe til en ven” i flere omgange.

… og få andre til at gøre det

Jeg har aldrig forventet, at vi kunne klare os selv uden håndværkerhjælp, men jeg havde håbet, at jeg umiddelbart selv kunne fælde træerne, anlægge haven og opsætte hegnet. Derfor har jeg måtte sluge lidt stolthed, når vi har købt os hjælp til opgaver, jeg godt selv kunne løse, men bare ikke har tiden til at gøre selv.

Jeg har det fint med at få hjælp fra venner og familie, men det er noget andet at få professionel hjælp til opgaver, jeg godt selv kan løse, da det jo er min fremmeste opgave at holde udgifterne nede.

Her stod før tre store kastanjetræer, men de stod for tæt på huset og var rådne i stammen, så de måtte desværre ryge.

Vi har indtil videre fået hjælp til at hegne grunden, til at få fældet nogle store træer og til at flise de mange grene.

Jeg har allerede bestilt træfælderen til at komme igen for at tage et nap mere og i næste uge får vi hjælp til at fræse træstubbene ned i jorden. Jeg mangler desuden at finde en til at pløje jorden, så jeg kan gå i gang med at anlægge køkkenhaven.

Der vil utvivlsomt også komme andre situationer, hvor jeg er nødt til at kaste håndklædet i ringen og erkende, at jeg enten ikke evner eller magter at gøre det selv. Der er allerede flere projekter, vi har udskudt til næste år. Men jeg prøver at minde mig selv om, at jeg stadig er ved at lære, at Rom ikke blev bygget på én dag, at man ikke kan blæse og have mel i munden, at lykken står den kække bi, at blind høne også kan finde korn, og andre trøstende floskler.

Jeg vil gå ud og afgrene det grantræ, jeg fældede i sidste uge. Helt selv.

– Jeppe er ude.

Sidste fredag lagde jeg denne kleppert ned med min genopstandne Wetterlings-økse. Jeg kunne ikke have været mere stolt, om jeg så havde gjort det med håndkantsslag.

Alle billeder: Forfatteren.

Jeppe Just, født 1980 i København, tidligere fuldmægtig i staten, nu nybegynderlandmand. Jeppe er uddannet cand. soc. i Global Studies fra RUC med speciale i energisikkerhedspolitik. Efter en håndfuld år som fuldmægtig i statens styrelser valgte han i 2017 at skifte spor ved at sige sit job op og forsøge at blive selvforsynende i en gård på Møn. Jeppe skriver på bloggen www.jordunderneglene.com om, hvordan det er skifte spor midvejs til et liv, man har drømt om, men ikke har nogen forudsætninger for. Jeppe er kæreste med Amalie og sammen har de en søn og en hund.

Seneste artikler om Bæredygtighed

Havbrug for fremtiden

DEBAT – Miljøbiolog Mette Cristine Schou Frandsen, fra tænketanken Fremtidens Fødevarer, har