MUSIK // ANMELDELSE – Arcade Fire forsøger at kalde verden til ansvar på deres nye album Pink Elephant. Det er et vredt, melankolsk og til tider forceret opgør med vores distraherede samtid. Men opråbet runger knap så stærkt, for musikken halter bagefter visionen, mener Christine Lind Ditlevsen.
Jeg var i går til en reception for udgivelsen af en dansk forfatters nye roman. Vi var alle sammen mennesker, der læser. Litteratur, fagstof, aviser. Vi talte om handelskrig, masseovervågning, dannelse, digte, klimaøkonomi, børneinstitutioner, EU, atomkraft, tidsånd, weltschmerz.
Midt i dette underfulde samvær slog det mig, at tiden måske nu endelig, endelig, var kommet til, at vi som samfund skal til at være voksne igen, i stedet for at rende med tungen ude af halsen efter ungdommen, dens musik, dens tøj, dens medier. At det igen skulle være viden, ansvar og erfaring, der havde værdi – det, som man kan bygge et samfund op ved hjælp af. Helsides nyhedsanalyser frem for ét minuts trendhysteri.
På Pink Elephant er Win Butler og Régine Chassagne og deres medmusikere mere sorgfuldt lykkelige og rasende. Mere voksne
Eksperter (ja, Anders Fogh, det ord vil vi gerne have lov til at tage tilbage), der har brugt år på at forstå et område, frem for politikerpingpong drevet frem af afbrydelser. Eftertænksomme samtaler i haven, erkendelser, udbedringer, sameksistens. En verden, hvor mod er lig med at gå åbent ind kampen for genoprettelse af demokratiets institutioner frem for at tage en crop top på og gå amok på floor.
Krigsalarmer og døde træer
Arcade Fire åbner på sit nye album Pink Elephant døren på klem til den verden, hvor vi er nødt til at erkende, at meget lidt er som før, og at vi er nødt til at rydde op – både i vores hoveder og på vores planet – hvis der skal være en fremtid.
Den canadiske gruppe nye album er – som det sker hver gang bandet udgiver nyt – en udgivelse, som vil og lyder af noget andet end sin forgænger. WE fra 2022 var en angstrapport fra kaninhullet få åndedrag efter coronaepidemien. På Pink Elephant er Win Butler og Régine Chassagne og deres medmusikere mere sorgfuldt lykkelige og rasende. Mere voksne.
Det 45 minutter lange album åbnes med det ordløse nummer ”Open Your Heart or Die Trying” – et forfærdeligt landskab med krigsalarmer og døde træer. Ja, det er altså den verden, vi har skabt. Der bliver på den måde sat en ramme for det samlede album; hvert nummer findes på baggrund af denne ødelagte verden.
Første track glider over i titelnummeret ”Pink Elephant”, som musikalt set er en dejligt lydende Arcade Fire-sang, som man kunne have fundet på yndlingsskiverne Funeral og The Suburbs med varm indieguitar, solid bund og helt klassisk opbygning. Tekstligt er vi ude i en desperat tale om nutidsmenneskets opmærksomhed på de helt forkerte ting.
Lad lyset skifte
På næste track – og første udsendte single fra albummet – ”Year of the Snake”, et tungt, insisterende og fremadskridende manifest, synger Arcade Fire ”It’s a season of change/And if you feel strange/It’s probably good” (et naturligt efterkommeromkvæd til nummeret ”Normal Person” på Reflector. Og senere ”Let your heart break/Let the earth quake/Let the starts of Texas fall in the lake /Just do what’s true/You ain’t gonna be fake/ Let the fire blaze/ Let the light change/ Let the heavenly body fall out of phase/ It’s a new age.”
Internaliseret fremmedgjorthed og accept af kaos, som nødvendigvis må føre til handling. Nummerets komposition er ikke lige min kop te, da det trækker på den simple repetitive figur uden nævneværdig klangbund, som bandet allerede fik en forkærlighed for på albummet Reflector.
”Circle of Trust” med solid diskobas er et hypnotisk lille track om kærlighed, som man ikke kan høre som andet end en svunden drøm fra en anden tid – også på grund af referencen til Nintendo-spillet Kid Icarus, der udkom i 1987.
Det lyder banalt – og det er det også
Arcade Fire kan bedre end de fleste andre bands balancere det mistrøstige med det dansable. ”Alien Nation” (som sunget bliver til ”alienation” – og i øvrigt titlen på et Scorpions-nummer) har det fedeste beat og ender som decideret heavynummer, men er samtidig en dybt deprimerende samfundsdiagnose: ”Lonely but never alone/ Tethered to a fake friend phone/ Record this conversation/ (It’s a simulation)/ Black friday cyber attack/ Freeway fracking, sky is cracked/ Sing with the congregation (Alien nation).”
Det virker som om Win Butler og kompagni havde to-tre gode numre i ærmet og så forcerede resten
Det lille interlude ”Beyond Salvation”, som skal minde os om, at Arcade Fire stadig tror på hjertets genstart, glider over i den lille ”Ride or Die”, der med enkelhed og melankoli igen bringer os tilbage til en ungdom, hvor fremtiden lå åben og troen på det gode var intakt. Det lyder banalt, og det er det sådan set også.
Jeg ved ikke rigtig, hvad Arcade Fire vil med den. Og jeg har det på samme på med den dog mere cool kærlighedsdiscosang ”I love her Shadow”, som aldrig rigtig løfter sig, hverken tekstligt eller i melodien. Selvom man lytter på disse to sange ihukommende introens ”vi har ødelagt verden”-filter, er der alligevel ikke rigtig andet end melankoli at hente.
Ryd op i dit hjerte
Samlet set er Arcade Fires nye udspil ikke særlig vellykket, der er for langt mellem snapsene. Deres kendetegn; den smukke, grundigt symfonisk opbyggede hymne med gode skift og rigelige mængder af harmonisk guitar, klaver og kor eller specialinstrumenter er desværre stort set fraværende på Pink Elephant.
Det virker som om Win Butler og kompagni havde to-tre gode numre i ærmet og så forcerede resten.
Sidste sang er dog en af de bedre. På dette album klæder det simpelthen Arcade Fire bedre at være vred end lykkelig. På det hidsige guitardrevne nummer ”Stuck in my Head” vækker Butler os med ordene ”Clean up your heart/ You’re missing the best part/ Clean up your head!/ Get the fuck out of bed!/” – en glimrende opsang til mennesker, der har ligget for længe med en underholdende iPad på maven og glemt at være voksne.
Tilbage er bare at håbe, at Arcade Fire også selv får svunget kost og spand inden næste album, så deres vellyd og reflekterede tekster kan få plads nok igen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og