DEBAT // SAMFUND – Hos debattører både i de trykte og de sociale medier ser der ud til at være en ejendommelig tilbøjelighed til at fastslå, at hvis de ikke selv kender dokumentationen for en påstand, så betyder det, at der ikke er nogen dokumentation. Men at man ikke kender til dokumentationen, er jo ikke det samme som, at den ikke findes.
Tag nu f.eks. Mette Frederiksens påstand om, at der findes antisemitisme i visse muslimske miljøer i Danmark. Den dokumentation findes og kan findes med nogle få klik med musen, hvis man gad gøre sig ulejligheden.
Jeg henholder mig i det følgende til professor Peter Nannestads bearbejdning af en undersøgelse af fem indvandrergrupper, foretaget af Danmarks Statistik i 2004. Min kilde er altså Peter Nannestad: ‘Frø af ugræs? Antijødiske holdninger i fem ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark’. I Knudsen m.fl.(red.): Danmark og de fremmede. Academica 2009 p. 43-62. Den blev grundigt omtalt i medierne i 2009.
Jeg er klar over, at data risikerer at blive misbrugt af anti-muslimer. Men ting går ikke væk, fordi man lukker øjnene for dem. Tværtimod – der er bedre muligheder for at gøre noget ved dem, hvis man erkender, at de er der
De fem indvandrergrupper er tyrkere, pakistanere, palæstinensere, somaliere og eks-jugoslaver, i alt over 1200 personer. Der er stillet tre spørgsmål vedr. jøder, f.eks. om man mener, at der er for mange jøder i Danmark.
I stærk forkortning konkluderer Nannestad bl.a.:
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
- Alle fem grupper er mere negative over for jøder end en kontrolgruppe af danskere. F.eks. er knap 33 % enige i, at der er for mange jøder i Danmark mod 12.5 % i kontrolgruppen.
- Muslimske indvandrere er mere negative end kristne indvandrere.
- Man skulle forvente, at palæstinenser-gruppen var den mest antijødiske, men det er ikke tilfældet. Den mest antijødiske gruppe er pakistanerne.
- At pakistanerne er den mest antijødiske gruppe hænger sammen med, at den er den mest religiøse gruppe.
- Religiøsitet disponerer i disse grupper for negative holdninger over for alle, der ikke tilhører ens egen gruppe.
Og Nannestad konkluderer, at ”det tyder på, at det i hvert fald i det danske tilfælde ikke er helt af vejen, når der i diskussionen af antisemitismens genopblussen især fokuseres på muslimske indvandrermiljøers rolle.”
Man kan indvende, at det er en gammel undersøgelse; jeg kender ingen nyere, men der er næppe grund til at tro, at det skulle være anderledes i dag. Ruud Koopmans undersøgelse af ca. 4000 muslimske indvandrere fra Marokko og Tyrkiet og ca. 2000 kristne i seks europæiske lande bekræfter mange af disse fund. 45 % af muslimerne og 9 % af de kristne erklærede sig enige i påstanden om, at ”Man kan ikke stole på jøder” (og 57 % muslimer og 11 % kristne ville ikke have homoseksuelle venner).
Som forventet gjaldt, at jo mere fundamentalistisk, des mere negativ var holdningerne over for ud-grupper (se nærmere herom i min bog: Uden tvivl er tro farlig. Fundamentalismens psykologi. U Press 2017). Dataindsamlingen blev foretaget i 2008. (Koopmans, Ruud: ‘Religious Fundamentalism and Hostility toward Out-groups: A Comparison of Muslims and Christians in Western Europe‘. Journal of Ethnic and Migration Studies, 2015).
Danske indvandrere indgår ikke i undersøgelsen, men der er ingen grund til at tro, at de danske indvandrere adskiller sig systematisk fra indvandrerne i de seks undersøgte lande.
Holdninger er ikke statiske og uforanderlige. Holdninger kan ændre sig
Det er ikke hverken overraskende eller mærkeligt, at antijødiske holdninger er udbredt i visse muslimske grupper. Det kommer næppe bag på nogen, at antijødiske holdninger er udbredt i mange muslimske lande og i løbet af socialiseringen lærer vi, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt, hvem der er vores egne og hvem der er fremmede, og hvilke fremmede vores gruppe ikke bryder sig om. Det er holdninger, der ikke forsvinder, blot fordi vi kommer til et andet land – og især ikke, hvis vi kun omgås folk fra vores egen gruppe, som har de samme holdninger med sig.
Men holdninger er ikke statiske og uforanderlige. Holdninger kan ændre sig: tænk på, hvordan holdningen til f.eks. bøsser (med flere) og rygning har ændret sig i det danske samfund. I min egen gruppe var der under min opvækst stærkt antityske holdninger, som stort set er forsvundet. Koopmans finder i tråd hermed, at de fundamentalistiske holdninger er mindre udbredt hos 2. generationsindvandrere end 1. generation.
De fleste undersøgelser finder desuden, at jo højere uddannelse, des mindre fordomsfuldhed. Kommende undersøgelser bør også se på forhold som omgang/kontakt med danskere/jøder som noget, der efter al sandsynlighed bidrager til mindre fordomsfuldhed. Alle initiativer i den retning bør derfor støttes.
Jeg er klar over, at data risikerer at blive misbrugt af anti-muslimer. Men ting går ikke væk, fordi man lukker øjnene for dem. Tværtimod – der er bedre muligheder for at gøre noget ved dem, hvis man erkender, at de er der.
Foto: Wikimedia Commons
[/expander_maker]
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
