TEATER // ANMELDELSE – Vi har tabt muligheden for at opleve Det Flydende Teater til søs på Furesøen i år på grund af corona. Men landsætningen af forestillingen Annas verden på den lille flydende scene ved Sophienholm er gennemført og får det optimale ud af omgivelserne på samme måde, som turbådene normalt udnyttes.
Med et citat fra samtiden er det fristende at sige, at ”hvad udad tabes, skal indad vindes”. De danske malere ”opdagede” den vilde danske natur, de barkede fiskere og lyset på Skagen og fejrede store succeser, mens lille Danmark sundede sig oven på tabet af Slesvig. Det er i dette miljø Annas verden udspiller sig.
Når Det Flydende Teater ikke – af hensyn til smitterisikoen – kan spille på turbådene på Furesøen, som sidste år med Danner, så er det en lykke, at de ”opdager” den lille scene i parken mellem Sophienholm og Bagsværd Sø. Her er stadig åben himmel, kig ud over vandet, og en naturlig scenografi, der kan inddrages i handlingen.
Og så kan publikum sidde med behørig afstand og nyde den fantasifulde tolkning af ægteskabet og det kunstneriske fællesskab mellem Anna Ancher og Michael Ancher – og de andre ”skagensmalere”. Der er også her vundet mere, end der er tabt.
Kunst og rekvisitter
Annas verden er udviklet som et supplement til Anna Ancher-fejringen på Statens Museum for Kunst (SMK). Oplægget er da også to kuratorer, der indfører publikum i Anna Anchers kunstneriske univers og løbende kommenterer handlingen.
Til en begyndelse introducerer de vittigt rekvisitter som sand fra Skagen Nordstrand, flasker med blandingen af Skagerak og Kattegat opsamlet på Grenen, lyset … og lyden. Sidstnævnte i skikkelse af Nanna-Karina Schleimann, der leverer sang og musik til forestillingen.
Det er ofte svært at være skæbnemærket – at være født til noget stort. Anna slæber rundt med en anekdote om, at hun blev født før tid, fordi hendes mor skulle forberede en middag til H.C. Andersen (noget med rødspætter og vandbakkelser), og at digteren efterfølgende undskyldte, gav den nyfødte en medaljon og spåede, at hun skulle være kunstner.
I korte træk fører det videre til en forbindelse med Michael Ancher. Hun er fascineret af hans små hænder og hans tøj, plettet af almuerød og dueblå. En både kunstnerisk og sanselig tiltrækning.
Fra Brøndums Hotel til Annas verden
Michael er statusmæssigt ikke så højt hævet over datteren til værtsparret på Brøndums Hotel. Han er lidt af en ”underdog” i kunstnerkolonien og skal leve af sin kunst. Der er et element af ”branding” i hans promovering af skagensmalerne. Men han er åben for et ægteskab, der også er et arbejdsfællesskab.
Hvad han imidlertid ikke helt er åben for, er, at Anna kommer til at overskygge ham. Hun tager ivrigt mod moderne impulser fra udlandet og kombinerer dem med sit helt eget univers.
Vi har altså Anna med den vide horisont og Michael med det snævre fokus. Nå ja, så hjælper det måske ikke ligefrem, at Skagensmalernes ukronede konge – i forestillingen rent faktisk med kongekrone – P.S. Krøyer er forgabt i Anna og hylder hendes kunst.
Billeder i vores fantasi
Ægteskabet fører dog til, at Anna får datteren Helga – i Annas verden spillet af en sæk. Ikke helt retfærdigt over for barnet, men selvfølgelig symbolsk for, at Anna Ancher måtte kæmpe for sin kunstnerrolle mod forventningerne til hendes rolle som moder.
Ligesom sækken bliver alle de øvrige genstande på scenen inddraget i fortællingen og skaber sjove, skøre, men også tankevækkende billeder. Det er økonomisk, prunkløs fortællekunst, der midt i naturen maler billeder i vores fantasi.
Eller: flere billeder. Vi har alle et billede af skagensmalerne. Myten, som ikke mindst Michael Ancher promoverede, lever. Dertil kommer naturligvis malerierne, som vi kender fra museerne, fra kunstbøgerne og fra reproduktionerne, som mange af os også har hængende på væggene.
Kunstneren som kvinde
Annas verden tilføjer et skarpt menneskeportræt, som nok de færreste kender til. Der er selvfølgelig en moderne ligestillingsvinkel, men Anna portrætteres egentlig ikke som en kvindesagskvinde. Den sag har hun ikke meget til overs for. Hun kæmper for sig selv og sin kunst.
Det er en påmindelse om, at historiens hjul ruller, og at modstanden er større eller mindre i forskellige epoker. Alle kan kæmpe. At Anna Ancher er enestående, er almindeligt anerkendt. Af det mindretal af navngivne kvinder i skulpturkunsten topper hun med tre.
I Annas verden træder hun – i bogstavelig forstand – ud af skulpturen og bliver en levende kvinde. Det er gribende, det er sjovt. Det er skuespil, når det er bedst og – især når sommervejret arter sig – en oplevelse til fem stjerner.
Annas Verden havde premiere forleden og vender så tilbage den 27. juli – 12. august og tager derefter på turné landet rundt – ja, også til Skagen.
Annas Verden spiller på Sophienholm til 12. august, derefter på turné til 10. oktober
Medvirkende: Julie Riis, Luise Kirsten Skov, Pelle Nordhøj Kann + Nanna-Karina Schleimann
Instruktion: Jennifer Vedsted Christiansen
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Scenografi: Sir Grand Lear
Fotos: Per Morten Abrahamsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
