KONCERT // ANMELDELSE – Pianisten Angela Hewitt opførte et særligt soloprogram i Mogens Dahl Koncertsal med mesterlige livtag med Bachs, Mendelssohns, Sjostakovitjs og Barbers præludier og fugaer, afsluttende med den første af Schumanns store klaversonater.
Ikke så mange steder i Kongens København kan man komme så tæt på en verdenspianist, som det var muligt forleden aften i Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge, hvor canadiske Angela Hewitt gav et generøst og ret unikt sammensat program som solokoncert.
Rummet er intimt, om end det måske lige akkurat er rummeligt nok til den store musik, som strømmede fra denne markante pianists hænder ud til tilhørerne. Men måske er opstillingen med flyglet i midten af salen og tilhørerpladserne placeret som en halvarena i den aflange sals bredde ikke den helt optimale for selve klangfylden i rummet. Med loft til kip og en balkon i salens bredde bliver akustikken på lidt forunderlig vis undertiden måske lidt diffus og klemt.
Men spillet var formidabelt gennem hele aftenens specielt sammensatte program, som Hewitt på charmerende vis personligt introducerede.
Med første afdeling bestående af et skønsomt sammensat udvalg af seks sæt præludier og fugaer af Bach blev vi vidner til en hel lille suite af satser, der lige så godt kunne have været skrevet som små orkestersatser, men på solo-koncertflyglet kom til at klinge righoldigt og facetteret takket være de mange fine dynamiske overgange, som Hewitts stærke klaverteknik gør muligt.
Med glidende berøringer i de mere tyste passager og en altfavnende kraft i de stærke passager får hun som kun få pianister flyglet til at ånde og udleve Bachs musik
Netop hendes teknik tiltaler mig personligt, idet hun som pianist ligesom spiller musikken op og ud af tangenterne og ikke ind og ned i dem. Med glidende berøringer i de mere tyste passager og en altfavnende kraft i de stærke passager får hun som kun få pianister flyglet til at ånde og udleve Bachs musik. Sådan som han selv måske kun kunne drømme om, at det en dag ville blive muligt.
Vi må her ikke glemme, at denne store og universelle musik oprindelig var konciperet for et sprødt cembalo, hvoraf man i datiden kun har kunnet ane musikkens egentlige iboende kraftfuldhed.
Programmets følgende værker bestod ligeledes af præludier og fugaer, først Mendelssohn, der selv som en stor beundrer af netop Bachs musik søgte at følge i forgængerens spor med sin udpræget koncertflygeludgave af brusende præludium- og fugatoneforløb.
Mendelssohn levede i en tid, hvor man efterhånden var blevet begavet med instrumenter, der gjorde udførelsen af præludium og fugaformen mulig i det store instrumentale klangudtræk, og det forstod han som komponist og pianist at udnytte.
I Hewitts hænder blev det til et overbevisende koncertnummer, hvor man sad tilbage med indtrykket af en musik, der på sin vis måske mere jagede sin egen form fremfor at stille spørgsmål til musikkens narrativ. Betagende var det som et vildt toneridt.
I Sjostakovitjs efterfølgende præludium og fuga i f-mol befandt vi os midt i en ganske anden musikalsk tidsalder, hvor formen udmunder i langt mere åbne slutninger, der ligesom stiller spørgsmål til tilhøreren om, hvad et præludium egentlig er et forspil til, og hvad fugaen reelt leder os henimod?
Der er her tale om et musikalsk greb om kompositionsformen, der er diametralt modsat til, hvad vi fik fra århundrederne forinden, hvilket fik en til virkelig at spidse øren overfor den krystalklare fremlæggelse, som Hewitt også her mestrede.
Som afslutning på koncertens første afdeling nåede vi frem til endnu en ganske anden og nærmest improvisatorisk nodeverden med Samuel Barbers store finalefuga fra hans klaversonate i es-mol. Her er fugaen som begreb udviklet til en mere jazzet genreform, hvor det ene indfald afløses af det andet gennem en voldsom dynamik og store kraftudladninger.
At denne uhyre krævende klaversats, som oprindelig blev komponeret til Vladimir Horowitz, virker så improvisatorisk gennem hele sit forløb, skal man nu ikke tage fejl af. Alt er her nøje kalkuleret og strategisk anlagt for pianisten, hvilket ikke blot kræver et mægtigt teknisk overskud, men også et falkeblik for den rette dynamiske økonomisering under udførelsen.
Barbers fuga førte os derved frem til vor egen tid gennem Hewitts overbevisende koncertfremlæggelse af især fugaernes forunderlige udviklingshistorie over fire århundreder.
Schumann forbilledligt udlagt
Efter pausen fik vi en prima udførelse af Schumanns første klaversonate fra 1835, hvor komponistens karakteristiske stærkt afvekslende og kontrasterende indfald allerede her lægges blot. Netop hans pianistiske kompositionsstil kræver et lige så omskifteligt sind hos udøveren, der konstant må omstille sig til noget, som nærmest ligner impulsive deklamatoriske udfald overfor de konstant tilbagevendende mere indadvendte refleksioner.
Man fanger derfor straks det splittede musikersind, der ligger bag denne sonates fire satser. Gennem Hewitts udførelse bliver man endvidere slået af, hvor tæt denne sonate egentlig udgør et direkte sindbillede på Schumanns langt mere kondenserede store “Fantasi i C-dur”, som han komponerede kun året efter, og hvori sonateformens bundne firesatsede form udvikles til et langt friere sammenhængende musikalsk forløb.
I begge disse værker møder vi de samme tematiske og udviklingsmæssige forløb, hvor sonaten blot ligesom sætter genrens fastbundne form op foran sig. Den blev i Hewitts klare fortolkning forbilledligt udlagt, så man hele tiden fornemmede, at Schumanns greb om netop sonateformen lader ane, at den som genre for ham står lige foran sin ultimative sprængning.
Man kan kun ønske sig flere solokoncerter, som den Mogens Dahl Koncertsal her så generøst tilbyder, og hvor man som tilhører kommer helt tæt på såvel den udøvende musiker som de komponisters værker, der fremføres.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her