Analog Africa og Samy Ben Redjebs jagt på den glemte musik

Jacob Gjelstrup 29.01.2020

PORTRÆT // MUSIK – En ægte musikarkæolog ved navn Samy Ben Redjeb har i mere end 10 år rejst rundt i Afrika og gravet i kilometervis af kasser af glemt musik fra kontinentet. Resultatet er en perlerække af uforglemmelige udgivelser af musik, der fortæller nye historier om en verdensdel, vi tit kommer til at glemme.

Nu om dage opdager man alt for sjældent nye kulturskatte, og vi er bredt enige om, at alle hjørner af den europæiske finkultur efterhånden er velbeskrevet og veldokumenteret i såvel nutidig som historisk kontekst. Det samme gælder efterhånden også for musikken, nu hvor streamingplatformenes kolossale udbud gør alting tilgængeligt for sultne musikforbrugere overalt på kloden, og jagten på spændende ny musik er gjort overflødig af vores egen personlige algoritme.

Vi bliver stopfodret med mere af det samme musik – de samme genrer og de samme kunstnere; og sætter vi dermed kun vores lid til computerens evne til at lægge pop og pop sammen, så er facit stadigvæk pop.

[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]

Der findes imidlertid stadig en hel uudforsket verden af musik, som sandsynligvis aldrig havde nået hverken de fysiske eller elektroniske medier i vore dage, hvis ikke det havde været for ildsjæle som stifteren af pladeselskabet Analog Africa – Samy Ben Redjeb. Bosiddende i Tyskland og barn af en tunesisk far og en tysk mor, har Ben Redjeb gjort det til lidt af en kult-business at indsamle musik fra Afrika, der ikke tidligere har været uden for kontinentet og slet ikke til så stort et publikum, som det faktisk er lykkedes at nå ud til.

Gennem flere rejser til specielt den vestlige del af Afrika, og båret af sin frustration over manglen på autentisk afrikansk musik i Europa, gik Ben Redjeb i gang med at samle musik og sidenhen udgive det på vinyl og digitalt i samarbejde med de artister, der ejer musikken. Artister der for manges vedkommende måske havde været glemt i mere end 30 år.

Udgivelserne er et musik- og kulturhistorisk tilbageblik på lyden fra de sidste 30-40 år fra lande som Benin, Kap Verde, Somalia, Togo, Cameroun, Senegal og flere andre

Som et direkte resultat af det store detektivarbejde og ikke mindst rejselyst er Analog Africa med sine knap 40 udgivelser blevet et overflødighedshorn af musik fra et kulturrigt kontinent. Udgivelserne er et musik- og kulturhistorisk tilbageblik på lyden fra de sidste 30-40 år fra lande som Benin, Kap Verde, Somalia, Togo, Cameroun, Senegal og flere andre. Og hele kataloget er et sandt bombardement af polyrytmik, reggae og tidlig afrobeat, der helt banalt føjer nyt til de fleste europæeres forståelse af afrikansk musik, og den indflydelse den har haft.

Musikken er for de fleste albums vedkommende samlinger fra et bestemt land eller en bestemt genre, men nogle er også dedikeret til en enkelt kunstner eller orkester. Nogle kommer fra 4-spors indspilninger eller endda direkte fra kassettebånd, og det præger lyden organisk og fysisk, men det efterlader kun det samlede indtryk endnu mere autentisk.

Og det er nok den autentiske lyd, der er det mest dragende ved musikken på Analog Africas udgivelser. Man oplever alt for sjældent, at musik er i stand til så spontant at skabe billeder i hovedet på lytteren. I nogle tilfælde er oplevelsen så stærk, at de øvrige sanser leger med, og du kan pludselig mærke duften og varmen og den rørende og umiddelbare glæde det meste af musikken udstråler.

Ikke overraskende synes musikken også at bidrage til at nedbryde en række fordomme om kontinentets kultur

Den rene musikalske oplevelse er ikke kun med til at flytte vores æstetiske præferencer længere sydpå, ikke overraskende synes musikken også at bidrage til at nedbryde en række fordomme om kontinentets kultur som mere tilbagestående end den europæiske. Analog Africa tydeliggør med sine udgivelser, at meget af det musik, vi i dag gerne vil identificere som særligt vestlig, faktisk også henter inspiration fra den afrikanske tradition og de virkemidler, der gør den unik.

Musikken er først og fremmest moderne for sin tid og føles frisk og levende den dag i dag, og selvom der på flere af udgivelserne også benyttes traditionelle instrumenter, er det de elektriske, som er de bærende kræfter. Trommer, bas og el-guitar sammen med orgel og synth i mange afskygninger og udtryk, og vokal på mange forskellige afrikanske og europæiske sprog (særligt fransk og portugisisk)

Udgivelserne

De 39 udgivelser er meget tro mod originalerne i såvel lyd som indpakning, og gider man ofre lidt penge på det, kan vinylpladerne kun anbefales. Det er ikke audiofil musik – til det er indspilningerne ikke gode nok – men de er til gengæld fantastiske historiefortællinger. Et godt eksempel er selskabets seneste udgivelse med det sublime navn Mogadisco – Dancing Mogadishu (Somalia 1972 – 1991), der er en samling af glemte indspilninger fra den somaliske diskoundergrund, fundet af Ben Redjeb i Radio Mogadishus armerede musikarkiv. Overført fra kassettebånd, der blev fragtet sikkert ud af Somalia åbner de lækre rytmer op for et helt ukendt kapitel i det krigsplagede lands historie. Et kapitel der tåler at blive genfortalt.

Jo tak, min stue har de seneste aftener været en varm palmeoverdækket veranda med vinylknas og danskvand, men i morgen er det sikkert tropejuice og rom

På samme måde fortæller Analog Africa også historien om genren “makossa” fra Cameroun, der havde sin storhedstid i 70’erne og 80’erne på det forrygende album Pop Makossa: The Invasive Dance Beat of Cameroon 1976-1984. Albummet er undertiden ren tropefest og cocktails på en anderledes frisk og let dekadent (men kun elskelig) måde, der mere end ansporer lysten til at smide alt fra sig og pakke et par shorts og bare forlade mørket til fordel for en sorgløs evighedsfest.

Analog Africa repræsenterer en ny form for musikalsk opdagelseskultur, der på mange måder beriger et allerede frodigt musikalsk landskab, for der er noget helt særligt over den jomfruelige oplevelse, det kan være at blive barnligt begejstret for en ny lyd og ny tone på et sprog, man slet ikke forstår.

Hvem ville ikke gerne med begejstring i stemmen sige, at de brugte deres fredag aften på at koge langsomt ind i sofaen i selskab med Angola, Soundtrack 2: Hypnosis, Distortions & Other Sonic Innovations 1969-1978 og de slæbende og mystiske melodier derfra? Jo tak, min stue har de seneste aftener været en varm palmeoverdækket veranda med vinylknas og danskvand, men i morgen er det sikkert tropejuice og rom.

Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.

Foto: Presse.

[/expander_maker]

Jacob Gjelstrup

Jacob er uddannet dansklærer og sprogunderviser med 18 års erfaring inden for både kommunale og private grundskoler samt de senere år inden for sprogundervisningsområdet. I en årrække har han også beskæftiget sig med fagpolitisk arbejde som medlem og repræsentant i fagbevægelsen. På POV bidrager Jacob Gjelstrup med musikanmeldelser og lejlighedsvis en kommentar om fagpolitisk stof.