POV BUSINESS // BIG TECH – Skyldes det “fjendskab mellem præsident Donald Trump og Amazons stifter og ejer Jeff Bezos”, at Amazon tabte en kæmpe kontrakt på 67 milliarder kr. med USA’s forsvarsministerium til konkurrenten Microsoft? Det siger Amazon, og nu sagsøger firmaet Pentagon over kontrakten. Forud er gået et usædvanlig langtrukkent forløb, hvor Microsoft bl.a. fik tildelt den højeste sikkerhedsclearing i forsvarsanliggender undervejs og hvor præsidenten personligt intervenerede i processen. Konkurrencen på cloud-markedet er intens og Amazon fører stadig over konkurrenterne Microsoft, Alibaba og Google.
WASHINGTON D.C. – Var det udtryk for politisering, “unmisthinkable bias” og personligt fjendskab mellem den amerikanske præsident og stifteren af Amazon, der gjorde udslaget, da det blev offentligt kendt i oktober, at Microsoft havde vundet en offentlig forsvarskontrakt om digitalisering på 10 milliarder dollar (ca. 67 milliarder kr.), som Amazon, IBM og Oracle også havde lagt billet ind på?
Det hævder Tech-giganten Amazon, der har lagt sag an mod det amerikanske forsvarsministerium.
JEDI handler om at fremme digitaliseringen af Pentagon og sikre en accelerering af ministeriets såkaldte ‘cloud computing capacity’ samt adgangen til avancerede ‘artificial intelligence tools‘ – altså øget brug af kunstig intelligens indenfor militæret
Det kæmpe projekt, som bærer navnet The Joint Enterprise Defense Infrastructure Cloud (i daglig tale forkortet til det mundrette ‘JEDI’) handler, som navnet antyder, om at lægge store dele af Pentagons information over i et cloud-baseret informationssystem.
Det umiddelbare mål er at lette sagsgangen og opnå en bedre sikkerhed for de informationer, som Pentagon bestyrer.
Amazon var i foråret ifølge alle kilder og medier favorit til at vinde kontakten på 10 milliarder dollar – svarende til 67 milliarder danske kroner – med det amerikanske forsvarsministerium
På langt sigt handler JEDI om at fremme digitaliseringen af forsvarsministeriet og sikre en accelerering af Pentagons såkaldte cloud computing capacity samt adgangen til avancerede artificial intelligence tools – altså øget brug af kunstig intelligens indenfor militæret som f.eks. robotstyrede våben, fly og droner.
Pentagon: Der var 4 grunde til at Microsoft vandt
POV har søgt flere oplysninger i Pentagon og en kilde, der har betinget sig anonymitet grundet emnets følsomme karakter, siger til POV’s korrespondent, at Microsoft vandt udbudet, fordi firmaet stod stærkt indenfor såvel “transparency, privacy and control”.
Kilden understreger fire aspekter:
- For det første var cloud-leverandøren – altså Microsoft – mere overbevisende end Amazon, når det gjaldt håndteringen af tekniske og organisatoriske sikkerhedskrav
- For det andet var Microsofts erfaringer med sikring af behandling af sensitive – både personhenførbare, strategiske statshemmeligheder og virksomhedsrelaterede – informationer i skyen lige så gode som markedslederen (der er Amazon)
- For det tredje overbeviste Microsoft under udbudsprocessen Pentagon om, at firmaet kunne matche Amazon i kontrollen med databehandlingen og overholde både amerikanske og globalt anerkendte standarder for audition.
- Dertil kommer, at Microsoft indenfor det seneste år er blevet sikkerhedsgodkendt på højeste niveau af Pentagon – en godkendelse, som Amazon var ene om at have tidligere.
Imidlertid var Amazon i foråret ifølge alle kilder og medier favorit til at vinde kontakten på 10 milliarder dollar – svarende til 67 milliarder danske kroner – med det amerikanske forsvarsministerium.
Amazon fører globalt på skymarkedet
Ifølge en analyse fra TheStreet er Amazon pt. verdens førende virksomhed, når det gælder markedet for cloud computing med en markedsandel på lige under 33 pct. mens Microsofts andel udgør ca. 16 pct. – Microsoft er dog ved at hale ind på konkurrenten og den nye kontrakt vil yderligere mindske afstanden mellem de to virksomheder.
Pentagon-kontrakten vil formentlige ‘spise’ lidt af Amazons forspring og derudover formentlig bane vejen for, at Microsoft nu kan vinde flere offentlige udbud fremover
I dag er AWS (Amazon Web Services) 3 gange større end ‘Azure’, der er navnet på Microsofts førende cloud product, men Pentagon-kontrakten vil formentlige ‘spise’ lidt af dette forspring og derudover formentlig bane vejen for, at Microsoft nu kan vinde flere offentlige udbud fremover.
For nylig udvidede Amazon sin forretning og muligheder for at indgå strategiske partnerskaber via salesforce.com CRM (1) den førende leverandør af on-demand styringssoftware for relationer med kunder.
Handlen, der er fokuseret på kundeservicecentre, er Amazons seneste udspil for at øge markedsandelen inden for den lukrative forretning, som cloud computing er, skriver Yahoo Finance. Yahoo skriver videre, at Amazon også har gjort AWS IQ mere tilgængelig, hvilket gør det nemmere at danne forbindelser mellem AWS-certificerede eksperter og projektorienterede kunder.
Endelig har AWS stillet sin Amazon Quantum Ledger Database til rådighed for kunderne, hvilket gør det nemmere at lagre både strukturerede og ustrukturerede data. Se mere om databasen her:
Amazons servicetilbud er en vigtig vækstdriver, når det gælder om at fastholde den dominerende position på skymarkedet. I tredje kvartal 2019 var AWS ‘markedsandel omkring 40 pct.
Udsigten til 10 milliarder dollar ekstra i regnskabet vil give Microsoft mere råderum til yderligere forskning og udvikling
En rapport fra Synergy Research Group, viser, at selvom cloud-tjenesteudbydere som Azure, Google Cloud og Alibaba Cloud også har ekspanderet deres markedsandel i samme kvartal, fortsætter AWS med at føre løbet:
Udsigten til 10 milliarder dollar ekstra i regnskabet vil dog give Microsoft mere råderum til yderligere forskning og udvikling, vurderer Eric Jhonsa, som er markedsanalytiker og klummeskribent for Tech-mediet TheStreet: “It gives Microsoft more resources to invest in research and development.”
Udsættelse gav Microsoft tid til vigtig sikkerhedsclearing
I første runde var planen, at afgørelsen om, hvem der havde vundet kontrakten, skulle falde i september 2018 og på det tidspunkt var Amazon det eneste firma, som havde den højeste sikkerhedsgodkendelse fra Pentagon.
I løbet af de kommende 13 måneder fik Microsoft imidlertid som nævnt ovenfor også forsvarsministeriets blå stempel, og det var formentlig afgørende for, at afgørelsen endte i sidstnævntes favør. I juli 2019 sagde Trump, at regeringen ville “genoverveje kontrakten i lyset af andre firmaers klager over Amazon”.
Jeff Bezos siges at være ‘rasende’ over afgørelsen og Amazon har nu indgivet et forseglet søgsmål til den amerikanske domstol, der behandler føderale klager
I oktober 2019 oplyste Pentagon så, at Microsoft havde vundet kontakten. Firmaets aktier steg med 2.51 pct. i slut oktober, mandagen efter afgørelsen blev kendt, mens Amazons faldt med Amazons faldt med lige under 1 pct.
Washington Post (der ejes af Bezos) skriver, at i løbet af 18 måneder forvandlede Amazon sig fra “from favorite to runner-up” og at forløbet om JEDI “include(s) a revolving-door hiring scandal, intervention from powerful members of Congress, competitors hellbent on overturning the Pentagon’s single-award approach and a president not bound by the ordinary guardrails observed by past presidents.”
Jeff Bezos siges at være ‘rasende’ over afgørelsen ,og Amazon har nu indgivet et forseglet søgsmål til den amerikanske særdomstol for føderale klager. Forseglingen skyldes ifølge Amazon, at klagen indeholder fortrolige oplysninger herunder forretningshemmeligheder, der kan skade Tech-gigangen, hvis de bliver offentligt kendte.
USA’s forsvarsminister, Mark Esper har forsvaret regeringen og forsikret om, at Pentagon har været “upartisk” i forbindelse med beslutningen om at give kontrakten til Microsoft. Hans kommentarer faldt under et møde i Seoul i forrige uge efter at ministeren ellers havde trukket sig fra sagen, fordi hans søn tidligere har arbejdet for et af de andre firmaer, som havde budt på kontrakten, skriver Associated Press.
Se mere om kapløbet mellem Amazon og Microsoft her:
Topillustration: Fra Twitter og Flickr. Kollage ved POV.
Vil du gerne følge optakten til det amerikanske præsidentvalg og nyder du Annegrethe Rasmussens analyser? Så kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85 Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international
- CRM er en forkortelse for Customer Relationship Management.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her