ESSAY – “På forbrydelsestidspunktet holdt der en Lamborghini, en klassisk åben Jaguar E, en Land Rover, en veteran Morris Mini Cabriolet og en Corvette – den sidste godt nok i garagen, men alligevel – lige ved siden af gerningsstedet. Og alligevel tog de Poloen.” En morgen var Bent Gringers bil væk. Stjålet simpelthen.
En fredag eftermiddag i slutningen af juni dør motoren, mens jeg kører i min Polo i tæt trafik på Østerbrogade i København. Så har man ganske kort tid til at finde et hul mellem de parkerede biler og ét skud i bøssen til at svæve ind og lande. Det lykkes, det er et mirakel.
Falck kommer med det samme, og om mandagen betaler jeg 4.239 kroner for en ny generator plus arbejdsløn, fordi miraklernes tid desværre sluttede om søndagen. Mekanikeren har ringet tidligere på dagen og fortalt, hvad det ville koste. ”Vil du det?” spørger han. ”Har jeg et alternativ?” svarer jeg. ”Nej” siger mekanikeren, ”ikke hvis du vil køre videre i din bil. Men den ER jo gammel.”
Jeg bryder mig ikke om den tanke, at man skal skrottes, bare fordi man ikke er helt ung længere, og selvom Poloen ikke længere er det hurtigste skib i galaksen, er det gammel kærlighed uden rust
Gammel, må jeg være fri. Det er en VW Polo fra 2001, og i familien kaldes den for 1000-års-Poloen, fordi den gang på gang overlever med reparationer, der kunne have lagt den finansielle grund for en del nyere biler.
Men jeg bryder mig ikke om den tanke, at man skal skrottes, bare fordi man ikke er helt ung længere, og selvom Poloen ikke længere er det hurtigste skib i galaksen, er det gammel kærlighed uden rust.
Jeg synes faktisk, der er tale om en smuk bil i en verden af grimme køretøjer. Og den er svært praktisk med sine 4 døre, anhængertrækket og det store soltag. Faktisk er der nærmest ingen grænser for, hvad der kan være i og lidt udenfor bilen, når man har et stort soltag.
Den følgende fredag morgen spørger mine børns mor, hvor bilen er henne. ”Den holder lige udenfor” siger jeg, for der stod Poloen, da jeg kom hjem og gik i seng ved 1-tiden. ”Nej” siger hun, som allerede både har løbet og gået med hunde, hun har ikke set nogen Polo, og hun har igen ret.
Politiet tager imod anmeldelsen og giver mig et journalnummer til forsikringen, men der er ingen forsikring på bilen udover den lovpligtige ansvarsforsikring, og det bliver jeg straks ret ked af.
Hvad man mener at vide om biltyve
Jeg tager på arbejde og fortæller, hvad der er sket.
”Den er blevet stjålet, fordi nogen skal bruge den til et bræk, og så bliver den brændt af bagefter, du skal se, det er såmænd nok allerede sket” foreslår en kollega, der bor på Amager – efter min mening en kende ufølsomt.
Men på trods af, at bilen lige har fået en ny generator, skulle jeg mene, at det er federe og især væsentligt mere indbringende at være biltyv på vej til Polen i en luksusbil end i en 17 år gammel Polo
En anden kollega siger trøstende, at ”den dukker garanteret op igen, men vær forberedt på, at den måske ikke er så pæn. Nogle venner kom ud for det samme, og der havde biltyvene haft virkelig dårlig mave på bagsædet.”
En tredje kollega mener at vide, at bilen er på vej til Polen, hvor jeg selv var med den for to år siden, da jeg skulle have en ny gammel motor, fordi en plejlstang eller noget lignende var stukket af ud gennem siden af motoren. Ak ja, en af vores talrige gode oplevelser sammen.
Men på trods af, at bilen lige har fået en ny generator, skulle jeg mene, at det er federe og især væsentligt mere indbringende at være biltyv på vej til Polen i en luksusbil end i en 17 år gammel Polo.
Men hvad ved man egentlig om biltyverier?
Tommy Holger Hansen, som er chefkonsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension, ved en hel del. Han oplyser:
”Fra 1. januar i år og til dags dato er der blevet efterlyst 2.150 person- og varebiler. Små 1.200 af disse er allerede fundet igen – og mange indenfor de første 4-5 uger. En del finder vi i lande som Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen. Nogle af dem ryger længere øst på. Og en del bliver til reservedele eller forsvinder helt.”
Forhåbentlig ikke min Polo, selvom den spritnye generator med garanti vil indbringe en god pris på stumpe-markedet i Stettin.
Men hvordan er det overhovedet muligt at finde en stjålen bil igen?
Måske er det bander, som tager til Hellerup for at rulle dyre iPhones, kontanter og Dankort fra fulde nyslåede studenter – og som så i stedet ruller med min Polo?
Tommy Holger Hansen forklarer: ”Hvis dine egne nummerplader stadig sidder på, vil ANPG-systemet måske registrere bilen. Du ved, det er politiets ”Automatisk Nummer Plade Genkendelse”, som er monteret i en del politibiler og ved trafikknudepunkter, og som automatisk scanner alle nummerplader. Pling siger det og en lampe lyser, hvis en nummerplade er efterlyst,” indleder han og tilføjer så, at alle imidlertid via nettet kan “bestille nye falske nummerplader i Sverige; de siger godt nok, det er spøg & skæmt, men de ligner altså meget godt. En politimand vil dog kunne se, at de er falske.”
Måske er det unge mennesker, drengestreger, studenterløjer? Der har godt nok været en del gang i gaden i de varme nætter og sidste par dage inden sommerferien?
Måske holder bilen rundt om hjørnet, måske stiller de den tilbage igen? Nej, ingen af delene, ikke endnu i hvert fald.
Måske er det bander, som tager til Hellerup for at rulle dyre iPhones, kontanter og Dankort fra fulde nyslåede studenter – og som så i stedet ruller med min Polo? Og efterfølgende internetshopper et sæt nye falske nummerplader fra Sverige og griner til politiets scannere?
Polo vs. Lamborghini 1-0
Måske er det organiserede biltyve, som synes, at min Polo med det store soltag er en fed lille sommerbil? De har ret, men det er nu alligevel lidt underligt:
På forbrydelsestidspunktet holdt der en Lamborghini, en klassisk åben Jaguar E, en Land Rover, en veteran Morris Mini Cabriolet og en Corvette – den sidste godt nok i garagen, men alligevel – lige ved siden af gerningsstedet.
Og alligevel tog de Poloen.
Tilliden til andre er en umistelig værdi. Det er alt det andet, man mister
Well, det er selvfølgelig en kendt sag, at Poloen til enhver tid tværer Lamborghinien, når det kommer til den for motormænd ædle disciplin at transportere lægter om lørdagen.
Det er mindre kendt, at alle dørene ikke altid låser rigtigt, når man bruger centrallåsen. Og kun biltyvene ved, om værkstedsreservenøglen stadig lå i min bil, da den blev stjålet, for jeg kan faktisk ikke finde den, selvom jeg bestemt synes, at jeg tog den med ind.
Men selv hvis jeg på den måde har gjort det nemmere eller ligefrem nudget til udåden, så skal man jo ikke stjæle nogen andres Polo, bare fordi man kan.
Tilliden til andre er en umistelig værdi. Det er alt det andet, man mister.
Tommy Holger Hansen bekræfter scenariet: ”Din bil er 17 år gammel, og i gamle biler er startspærren ukompliceret. Man kan lukke dem op med en rød pølse og køre en tur. Det er nok et brugstyveri.”
Der ligger faktisk en Brugsen for enden af min vej. Der kan man købe røde pølser. Eller stjæle dem.
Tyvene har brugt den første røde pølse til at starte bilen – og så spist de 23 andre i pakken – rå. Tænk hash. Ædeflip. Den slags. Og derefter. Klamt
Forbrydelsen er opklaret, og ved samme lejlighed har vi også fået forklaringen på kollegaens historie med dårlig mave udover hele bagsædet: Tyvene har brugt den første røde pølse til at starte bilen – og så spist de 23 andre i pakken – rå. Tænk hash. Ædeflip. Den slags. Og derefter. Klamt.
Polo og den anden potens
Nu er jeg så Polo-løs, og det har været ganske upraktisk, men jeg tror egentlig ikke, at det er her, skoen trykker.
Den sidste uges sommerferie-oprydningsprojekt har genereret bunker til adskillige trailer-ture til genbrugspladsen. De ligger der endnu, men mon ikke storskraldsafhentningen kan klare dem?
Jeg har pillet 1½ meter bøger ud af bogreolerne og forsøgt at spænde dem fast på min motorcykel, hvilket ikke var nemt, skulle jeg hilse og sige, men det lykkedes.
Min søn og datter kan ikke begge sidde på motorcyklen, når man skal nordpå til Hornbæk eller ud på Reffen. Og sønnen gider i øvrigt slet ikke sidde bagpå fordi, som han siger: ”Far, det er umandigt med mindre det er en virkelig pæn pige, som sidder foran og styrer.”
Det forstår jeg. Men så er der jo kollektiv transport, cykler og den stærke kombination af begge dele.
Bilen passer perfekt til mit spontane og lidt rastløse gemyt, og fordi bilen er muligheder og potentialer er den også potens. Og derfor opleves det som intet mindre end en kastration at være billøs
Man kan med andre ord klare sig ganske glimrende uden bil, jeg ved det godt. Og hvis bil-behovet opstår, kan man låne nogens, man kan melde sig ind i en delebils-ordning, eller man kan bruge Din Bybil for 3,50 kr. pr. minut.
Af hensyn til klodens overlevelse burde vi smide alle biler ud af transportsystemet omgående. Og hvis man grundlæggende mener det, hvorfor er det så, at det alligevel bare føles så ufedt og nederen at være billøs?
Jo, vanen er selvfølgelig en stor del af forklaringen, når man har haft bil i 25 år. Men det handler også om identitet.
Bilen er for mig en her-og-nu-følelse af frihed og fleksibilitet: Hvis jeg lige får lyst til dit eller dat, skal fikse noget, skal have meget med, har travlt eller vil improvisere, især sammen med andre. Bilen passer perfekt til mit spontane og lidt rastløse gemyt, og fordi bilen er muligheder og potentialer er den også potens. Og derfor opleves det som intet mindre end en kastration at være billøs. Og… og… og…
Og derfor tog de Poloen.
To ting kan jeg konkludere:
(1) Nogle burde begynde at udbyde afvænningskurser i kognitiv bil-terapi. Og så må man bare blive bedre til at planlægge og til at styre sine følelser. Og så bør vi i øvrigt alle sammen rejse mindre og køre meget mindre og blive, hvor vi er eller højst lige om hjørnet. Måske.
(2) Godt jeg har min motorcykel, når nogen andre har min Polo.
Efterskrift
Når du ser en lille sort Polo med et stort soltag, 4 døre og trækkrog, så send mig en venlig tanke.
Da min blev stjålet, havde den nummerpladen UM 26 471 og et blåt skilt i venstre side af bagkofangeren – en såkaldt bumper sticker – med teksten ”No Wall” i hvidt. Det har den nok ikke mere.
Men hvis du ser den, syg, ene og forladt på en dunkel villavej eller skummel p-plads, må du endelig ringe til mig på 40 90 68 97. Så kommer jeg sgu’ og kører en trailer-tur eller to for dig.
Når jeg altså har fået spulet pølseresterne af bagsædet.
Topfoto: Alligevel tog de Poloen. Bent Gringer 2018
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
