USA2020 // ANALYSE – Donald Trump tjekkede ud fra Walter Reed Medical Center mandag, blot 70 timer efter at han var blevet indlagt med den coronavirus, præsidenten har brugt det meste af sommeren på at nedtone faren fra. Trump er stadig under behandling og er teknisk fortsat syg, men hans plan er at genopstå som sejrherre efter en kort armlægning med virussen, som Trump i et tweet karakteriserede som noget, man ikke skal “frygte og lade sig kue af”. Ordvalget er provokerende, ikke mindst for de over 200.000 amerikanske familier, der har mistet deres nærmeste til virussen. Om strategien virker eller ej, afhænger dels af, om vælgerne køber budskabet, dels selvsagt af om præsidenten bliver mere syg eller ej.
WASHINGTON D.C. – Over 7.6 millioner amerikanere har været smittet med coronavirus og over 215.000 er indtil videre døde af sygdommen.
Nye studier fra University of Washington’s Institute for Health Metrics and Evaluation forudser, at det daglige dødstal kan ligge på lige under 3000 mennesker i december.
Med knapt 4 uger til præsidentvalget skulle man tro, at bekæmpelsen af pandemien og håndteringen af dens følger ville være den absolutte prioritet for enhver statsleder, der søgte genvalg, men den amerikanske præsident befinder sig i sin helt egen kategori af politikere, som måske den største reality show star, noget land nogensinde har set.
215.000 er døde – Trump: vær ikke bange for coronavirus
Så det var ikke fuldstændig uventet, at Donald Trump mandag besluttede sig for at trodse sine lægers velmente råd om at blive på hospitalet, og i stedet vende hjem til Det Hvide Hus med helikopteren Marine One for at fortsætte sin rekonvalescens.
Det er ikke for meget sagt, at nationen så på med lige dele fascination og chok, men det var for intet at regne mod reaktionen fra lægevidenskaben
Samtidig med at han lettede fra hospitalet, nedtonede han farligheden af virussen i et tweet, og da han landede, stod Det Hvide Hus’ officelle fotograf klar til at filme landingen.
I tweetet skrev han, at han havde det “virkelig godt. Vær ikke bange for Covid. Lad det ikke dominere dit liv. Under Trump-regeringen har vi udviklet virkelig god medicin og viden. Jeg har det bedre nu, end jeg havde for 20 år siden,” lød det.
Læger: Trump er chokerende uansvarlig og inhuman
Det er ikke for meget sagt, at nationen så på med lige dele fascination og chok, men det var for intet at regne mod reaktionen fra lægevidenskaben.
Fra Dr. Bob Wachter, som er formand for den medicinske afdeling ved UC San Francisco, lød bedømmelsen, at Trumps tweet var “breathtakingly callous, inhumane & counterproductive” og Dr. Bernard P. Chang fra Columbia University’s afdeling for emergency medicine advarede amerikanerne om, at alle i den grad skulle, som han sagde i et tweet, fortsat være MEGET bange for coronavirussen.
"Don't be afraid of Covid." Are you kidding me? After 210,000 deaths in the U.S. & 1 million deaths worldwide? This either shows a breathtakingly callous, inhumane & counterproductive attitude, or he has altered mental status – in which case the 25th Amendment should be invoked. pic.twitter.com/KjmQRdQkU1
— Bob Wachter (@Bob_Wachter) October 5, 2020
https://twitter.com/bernardchangMD/status/1313221828966400005
Det Hvide Hus er nu en Covid-19 “hot zone”
Hvis nogen danske læsere af POV skulle tænke, at lægernes tone var lige dramatisk nok eller i overkanten, uanset de mange døde og smittede, så skal man medtænke den aktuelle situation i Det Hvide Hus, hvor det meste af The West Wing ligger øde hen, fordi store dele af staben er smittet med virussen – eller som New York Times p.t. har døbt præsidentens embedsbolig: the worst Covid-19 hot zone i den amerikanske hovedstad.
Listen over coronasmittede er vokset støt gennem de seneste par dage
Nervøsiteten er mærkbar i hele bygningen og, at der især er uro i det ellers ret hårdføre korps af Secret Service Agents, som ikke har noget valg, når det gælder jobbet med at passe på præsidenten og – i værste tilfælde – være klar til bogstaveligt talt at ofre deres eget liv, hvis det er nødvendigt.
Mandag testede såvel præsidentens talskvinde, Kayleigh McEnany som tre af hendes medarbejdere positive for coronavirus, og det var efter Trumps tidligere seniorrådgiver Kellyanne Conway, præsidentens kampagnechef, det republikanske partis forkvinde, den nuværende White House counselor, tidligere guvernør Chris Christie, der trænede i rollen som Joe Biden sammen med Trump før debatten tirsdag samt adskillige andre staffers i Det Hvide Hus – i alt er listen i skrivende stund oppe på 20 medarbejdere.
Kilder i Det Hvide Hus fortæller POV, at nervøsiteten er mærkbar i hele bygningen og, at der især er uro i det ellers ret hårdføre korps af Secret Service Agents, som ikke har noget valg, når det gælder jobbet om at passe på præsidenten og – i værste tilfælde – være klar til bogstaveligt talt at ofre deres eget liv, hvis det er nødvendigt.
“Men”, som en tidligere agent siger til POV’s korrespondent, “så havde agenterne næppe forestillet sig, at det også indebar en risiko for at blive smittet med en potentiel dødelig virus”. Og det er en risiko, som er steget betydeligt i takt med, at the contagious patient-in-chief returns home, som netmediet Politico skrev i en artikel med den sigende titel “Trump’s Hospital Exit Strategy”.
Dramaturgien var på plads for hjemkomsten
Og Trump ville ikke være Trump, hvis han ikke havde orkestreret sin hjemkomst med et betydeligt dramatisk twist:
Efter præsidenten – med maske på – var hoppet ud af helikopteren på græsplænen foran Det Hvide Hus og vandret op ad en sjældent benyttet trappe til the Truman Balcony, der i aftenens anledning var dekoreret med amerikanske flag, tog han masken af – uanset at han fortsat må formodes at være smittefarlig.
I sidste ende er præsidenten ikke selv ansvarlig for, om hans Greatest President on Earth show får en Happy Ending eller ej. Det afhænger nemlig af, hvordan sygdommen udvikler sig
Herefter poserede han først med thumbs up og dernæst ved at gøre honnør i længere tid på balkonen, vendt mod the Washington Monument, til ære for tv-kameraerne og den særligt bestilte filmfotograf, som Det Hvide Hus selv havde sat i arbejde.
Se hjemkomsten her:
Men nok er Trump, den største showman, amerikansk politik har set, og nok startede han mandagen med at konstruere en række tweets med lutter store bogstaver – 18 i alt – om, hvorfor amerikanerne skal genvælge ham, hvilket fik de politiske kommentatorer og betydelige dele af Twitter til at spekulere over, om præsidenten led af bivirkninger efter behandlingen med en stærk anti-vira-cocktail af flere steroider og det eksperimentale middel, Remdesevir.
Men i sidste ende er præsidenten ikke selv ansvarlig for, om hans Greatest President on Earth show får en Happy Ending eller ej.
Det afhænger nemlig af, hvordan sygdommen udvikler sig.
Covid-19 styrer præsidentvalget nu
Det er klart, at hvis det står til Trump selv, vil han gerne vende tilbage til sit gamle jeg i en fart.
Biden stormer frem i meningsmålingerne, og hvis Trump skal vende den udvikling, skal han være i stand til at indtræde i rollen som det republikanske partis frontfigur så hurtigt som overhovedet muligt.
Men et typisk coronavirus-forløb, hvor patienten har haft alvorlige symptomer tager minimum 8-10 dage, før man kan sige noget sikkert om, hvordan sygdommen udvikler sig.
Og selvom præsidentens læge konstant har forsøgt at tale Trump op og sige mindst muligt om hans helbred – 0g nægte at svare på andre, mere nærgående spørgsmål fra journalister f.eks. om, hvordan præsidentens lunger ser ud, om der er nogen skader på dem, eller hvornår Trump sidst har testet negativt i en coronavirustest – så er og bliver Trumps helbred den store ubekendte.
Hvis vi går ud fra, at Trump ikke bliver alvorligt syg, er det mest sandsynlige scenario, at valget ender som en folkeafstemning ikke bare om præsidenten men som en folkeafstemning om Trumps lederskab og håndtering af coronakrisen.
Det vil være begyndelsen på enden for Trump, hvis han skal tilbage til Walter Reed – ikke bare fordi det ville være en indikator på, at hans helbred var på vej ned ad corona-slisken, men fordi holdningen om at “coronavirus er ikke så farligt og nu skal vi ikke være bange” i så fald med 100 % sikkerhed vil falde til jorden som en våd karklud.
Det er der risiko for, sker alligevel – ca. 60 % af amerikanerne synes ikke om præsidentens håndtering af coronakrisen.
Og hvis vi går ud fra, at Trump ikke bliver alvorligt syg, er det mest sandsynlige scenario, at valget ender som en folkeafstemning ikke bare om præsidenten – som demokraterne har planlagt lige fra de valgte Joe Biden som deres kandidat – men som en folkeafstemning om Trumps lederskab og håndtering af coronakrisen.
Eller sagt med andre ord: Coronavirussen styrer valgkampen fra nu af, og kun hvis Trump kan spille sin yndlingsrolle – den, der har titlen I alone can fix it – kan han vinde valget nu. Ellers taber han og så vil hans rolle i historiebøgerne ikke bare være den mest højtråbende, utraditionelle og ægte populistiske præsident i USA’s historien, men også ende med den tvivlsomme rolle at være den præsident, der i sidste ende var medansvarlig for sandsynligvis op til 250.000 døde amerikanere som følge af en pandemi, som han på intet tidspunkt tog alvorligt.
FØLG PRÆSIDENTVALGETS SIDSTE MÅNED I POV – LÆS MERE FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: Trump lander foran Det Hvide Hus i helikopteren, Marine One. Foto: Det Hvide Hus.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her