TEATER // ANMELDELSE – Man tager en gammel film. En komedie, en genreparodi. Man tilføjer et score og en håndfuld hits af Jim Steinman. Så hyrer man en goth-designer til at stå for kostumer og scenografi og voila: Man har musical-versionen af Dance of the Vampires.
Nu er det nok de færreste, som kender forlægget. Musicalen lægger et ekstra lag patos på. Vampyren er også en tragisk skikkelse, fordi han (eller hun) er dømt til at ødelægge det, han elsker. Og så er filmens ironiske slutning blev udvidet med kommentar til tidsånden.
Altså ikke lårklaskende humor som The Producers/Forår for Hitler, men heller ikke sort i sort … hvis vi ser bort fra vamp/goth-looket.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Det helt store maskineri
Vanen tro tager Det Ny Teater hele det tunge teatermaskineri i brug. Kulisserne og effekterne er imponerende. Der er et cast på størrelse med 3-4 normale teateropsætninger. Når musikken spiller, danses og synges der til den store guldmedalje.
En enkelt anke må være, at det er vanvittigt svært at høre, hvad der synges, når hele vampyr-koret er i gang. Soloerne – og her løber Peter Jorde med det ene bifald efter det andet som vampyren Grev von Krolock – står meget klarere.
Nuvel: vi ankommer til Transsylvanien med den selvudnævnte vampyrjæger, professor Abronsius, og hans assistent, Alfred. De indlogerer sig hos den lokale krovært, Chagal, og opdager de lokales forkærlighed for hvidløg. Et ubedrageligt tegn på, at her bor vampyrer. Selv om Chagal og de andre landsbyboere benægter det.
Begær blandt folk og grever
Chagal er på den ene side en gammel horebuk, der ligger i med tjenestepigen Magda. Det samspil får Jesper Asholt og Julie Steincke det maksimale ud af. På den anden side vil han gerne beskytte sin smukke og jomfruelige datter, Sarah.
Alfred bliver forelsket i Sarah, der egentlig gengælder hans følelser, men samtidig begynder Grev Krolock at drage via drømmesyner. Besnærende. Befriende. Begærende. Sarah flygter villigt ud til slottet. Alfred og professoren følger lige i hælene, og bliver overraskende nok inviteret indenfor af greven.
Goth-moden er også ret ekstrovert i sin seksuelle symbolik. Det er okay at begære. Det er okay at lege med rollerne
Med alle karaktererne på plads i det – ikke mindst på Det Ny Teater – overdrevent uhyggelige slot med vampyrkrypt og barok balsal kan dramaet begynde. Og titlens Dance of the Vampires. Det er et overdådigt udstyrsstykke.
Sexede musical-vampyrer
Jim Steinmans musik passer fremragende til temaet. De fleste vil kende adskillige af melodierne, som har været hits for kunstnere som Meat Loaf og Bonnie Tyler. Der er som nævnt både korsange og fængende soloer og duetter. Ikke svært at forlade teatret nynnende – og sætte sangene på anlægget på vej hjem i bilen.
Musical-vampyrerne er noget mere sexede end filmens vampyrer (som jeg husker det). I det hele taget er vampyren i de senere år i stadig højere grad blevet et sexsymbol. Goth-moden er også ret ekstrovert i sin seksuelle symbolik. Det er okay at begære. Det er okay at lege med rollerne.
Sug eller bliv udsuget.
Det tema har selvfølgelig også en ”politisk” vinkel. I konkurrencesamfundet gælder det om at bide, inden vi selv bliver bidt, hvis vi gerne vil ende på toppen.
Dance of the Vampires – kunstneren og værket.
I parentes bemærket er filmen af Roman Polanski, ligesom Polanski instruerede førsteopførelsen af musicalen. Det er oppe i tiden at diskutere det betimelige i at fejre kunstneren Polanski, mens personen Polanski er i fokus i nye og gamle anklager om seksuel udnyttelse.
Måske er Grev Krolocks tragiske kærlighedshistorie (som ikke findes i filmen) også et ekko af, at Sarah i filmen blev spillet af Polanskis daværende kone, Sharon Tate, der senere blev myrdet, mens hun var gravid med deres barn. Skal vi tage det med?
Så tillad mig at forholde mig til musicalen Dance of the Vampires alene. Det er storslået og flot og hamrende musikalsk. På den front lykkes opsætningen. Det komiske element kommer ikke helt til sin ret i de store scenografier. Jesper Asholt og Julie Steincke slipper bedst fra det. Endog i sang: ”Døden er ironisk”.
Åh jo – og Henrik Lund har en fest med at spille grevens hushovmester Koukol (nogen skal jo passe butikken om dagen, mens greven ligger i sarkofagen). Han krabber rundt med pukkel og en komplet uforståelig udtale.
Overordnet som show lykkes Det Ny Teater med Dance of the Vampires, som får fem stjerner med herfra (selv om det burde være fuldmåner).
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Dance of the Vampires spiller på Det Ny Teater til 9. april.
Instruktion: Daniel Bohr
Med: Peter Jorde, Monica Isa Andersen, Kim Hammelsvang, Søren Torpegard Lund, Jesper Asholt, Julie Steincke, Anders Bilberg, Henrik Lung og … a cast of thousands.
Med tekst af Michael Kuntze og musik af Jim Steinman – dansk oversættelse Karen Hoffmann
Efter Roman Polanskis film.
Fotos: Miklos Szabo
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her