Hverdagsdansk: Informationssøgning er blevet for nemt

Mette Bærbach Bas 16.08.2019

KLUMME – Informationssøgning begyndte i gamle dage med Lademanns leksikon. Nu er den langsommelige vidensdeling blevet afløst af Wikipedia og søgeresultater på milisekunder. I vores jagt på tidseffektiv information har vi måske mistet den allervigtigste ingrediens i videnstilegnelse, nemlig indsatsen.

I mit barndomshjem i Vendsyssel havde vi alle bind af Lademanns leksikon. Jeg husker dem tydeligt. De stod på nederste hylde i bogreolen og ventede på, at jeg skulle bruge en definition til en skoleopgave, eller at de voksne skulle faktatjekke noget, der var dukket op i en samtale.

De indbundne bøger var så store, at jeg måtte slæbe dem ud midt på stuegulvet, for det var det eneste sted, der var plads. Børgerne duftede af støv og af grundsubstans og var så tunge, at jeg slet ikke kom på den tanke at betvivle indholdet. Engang imellem udkom et ekstra bind med rettelser og opdateringer. Men ellers blev teksten ikke opdateret.

Oplysningerne forekom mig eviggyldige. Jeg blev aldrig bedt om at forholde mig kritisk til leksikonets indhold. Ingen lærer sagde, at jeg skulle låne flere leksikoner på biblioteket og sammenligne kilderne. Der var heller ingen, der bad mig tjekke, hvornår leksikonet var udgivet, eller hvem der havde forfattet teksten.

Når det stod i Lademanns leksikon, var det korrekt.

Informationssøgning er lig med hurtige klik

Den sikkerhed savner jeg nu. Jeg savner, at der fandtes ét svar på ét spørgsmål. Nu findes der tusindvis af svar på tusindvis af spørgsmål. Vi når knap at fuldføre den første informationssøgning, før vi kaster os ud i den næste.

Wikipedia gør det ekstra tilgængeligt ved at fremhæve ord, der med ét klik åbner et helt nyt leksikonopslag. Det er på en eller anden måde for nemt.

Aldrig har så mange haft så mange oplysninger til rådighed om så alsidige emner med så lille en indsats.

I Lademanns leksikons glorværdige æra var det ikke nemt at tilegne sig viden. Det krævede tid og (for mit vedkommende arm-)kræfter. Hvis vi f.eks. ser en professor, der sidder foran rækker af bøger, tænker de fleste af os helt automatisk, at han sørme må være klog, siden han har læst så mange bøger. Det giver ikke helt den samme effekt, hvis han sidder med sin bærbare computer slået op foran sig.

Viden koster tid og kræfter

Vi anerkender ubevidst den tid og de kræfter, professoren har lagt i at indhente sin viden. Alle de bogsider, han har vendt. Mange af dem forgæves, fordi det aldrig lykkedes at indlægge en søgefunktion i bogtrykkerkunsten.

Men måske var det den tid, professoren brugte på at vende sider forgæves, der gjorde ham klog? Ligesom det måske var tiden, jeg brugte på at slæbe de tunge leksikonbind ud på stuegulvet, der gjorde mig videbegærlig?

Aldrig har så mange haft så mange oplysninger til rådighed om så alsidige emner med så lille en indsats. Spørgsmålet er, om informationssøgningens lave indsats i virkeligheden svarer til udbyttet på den lange bane.

Illustration: Pixabay.

Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge. Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer. Med klummeserierne Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.