KULTUR // DEBAT – Det kommende medieforlig bør sikre børnene stærkt dansk og nordisk indhold på tv og digitale platforme, skabt for deres skyld og ikke for techgiganternes bundlinje, skriver Søs Krogh Vikkelsøe.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er en særlig gruppe danskere, som fortjener politikernes fulde opmærksomhed, når regeringen skal forhandle det kommende medieforlig på plads: børnene. De er den sidste generation, hvis hjerner endnu kan beskyttes mod doomscrolling, ChatGPT og et voksende skærmforbrug dikteret af kommercielle interesser.
De er de eneste, der endnu ikke for alvor er blevet en del af den digitale opmærksomhedskamp. Men de er på vej ind i en verden, hvor telefonen følger med overalt, hvor algoritmerne bestemmer stadig mere af det indhold, vi møder, og hvor evnen til at fastholde vores opmærksomhed er blevet en forretning i milliardklassen.
Kampen om børnenes opmærksomhed
For børnene er spørgsmålet om skærmbrug samtidig et spørgsmål om, hvad der fylder skærmen. Børn kan ikke selv gennemskue, hvem der har produceret indholdet, eller hvilke interesser der ligger bag.
Radikale Venstres kulturordfører Philip Vivet har peget på, at der er afsat 20 millioner kroner til bøger og pædagogisk materiale til dagplejer og daginstitutioner
På den ene side har vi public service-indhold, der er skabt med et ansvar for at møde børn i øjenhøjde, tale til deres fantasi og gøre dem klogere på verden. På den anden side har vi et voksende marked for kommercielt børneindhold, hvor succesen måles i, hvor effektivt man kan fastholde barnets opmærksomhed, så den kan omsættes til klik, abonnenter og salg af legetøj. Det er med andre ord to diametralt forskellige interesser, der kæmper om børnenes hjerner i disse år.
Bekymringen for techplatformenes påvirkning af børn og unge har netop fået konkrete juridiske konsekvenser i USA. Meta har i sidste uge indgået et foreslået milliardforlig med næsten alle amerikanske delstater i en sag, hvor selskabet blev anklaget for at have designet Facebook og Instagram på måder, der skulle fremme overdrevent brug blandt børn og unge. Som en del af forliget skal Meta blandt andet indføre tidsbegrænsninger, blokere brugere om natten og begrænse notifikationer til mindreårige i skoletiden.
Hvis regeringens ambition er at mindske skærmafhængighed og styrke trivslen, skal vi også investere i det, vi ønsker mere af. Børn har brug for indhold, der giver dem sprog, fantasi, nysgerrighed og lyst til at forstå verden.
Public service som modvægt
Her har public service en særlig opgave. Den danske tradition for børnekultur har gennem generationer skabt fælles fortællinger, som børn har kunnet genkende sig selv i. Den tradition skal have mulighed for at udvikle sig yderligere i en tid, hvor en stadig større del af børnenes medieverden kommer fra globale streamingtjenester og techvirksomheder.
Børneanimationsserien Cocomelon, der vises på Netflix, er blevet et symbol på den udvikling. Programmet er udviklet til at fastholde de mindstes opmærksomhed og er blevet en enorm global succes. Cocomelon er så “hyperstimulerende”, at det “opfører sig som et stimulerende stof”, har en amerikansk børnespecialist konkluderet.
Det fortæller noget om den virkelighed, dansk børneindhold konkurrerer i.
Lad os give børnene en stærkere plads i det kommende medieforlig. Lad os investere i fortællinger, der giver dem noget at vokse med
Derfor er det glædeligt, at der allerede er politiske initiativer på vej, der kan udgøre et modspil til techgiganterne. Radikale Venstres kulturordfører Philip Vivet har peget på, at der er afsat 20 millioner kroner til bøger og pædagogisk materiale til dagplejer og daginstitutioner. Det er et vigtigt skridt, fordi det bringer kvalitetsindhold tættere på børnene og kan være med til at skabe læselyst.
Børnene ind i medieforliget
Det kommende medieforlig bør sikre en stærk og langsigtet satsning på dansk og nordisk børneindhold, herunder animation. Derfor bør kulturminister Zenia Stampe lytte til dem, der allerede har advokeret for, at den kommende medieaftale bør sikre, at DR går forrest med kvalitetsindhold til børn.
Det handler samtidig om den verden, børnene møder uden for skærmen. Kulturministeren har allerede markeret, at kulturen skal spille en større rolle i samfundet. Nu er tiden kommet til at omsætte den ambition til konkret børnekultur.
Så kære kulturpolitikere: Lad os give børnene en stærkere plads i det kommende medieforlig. Lad os investere i fortællinger, der giver dem noget at vokse med. Og lad os sørge for, at deres første møde med kulturens verden stadig kan være præget af fantasi, fællesskab og nysgerrighed.
Klik dig frem til mere debatstof her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og