ANMELDELSE // TEATER – Man kan sige meget om statistik – men sjældent, at den er til at grine ad. Det sker også kun sjældent, at en statistik vrider hjertet ud af brystet på beskueren. Mod alle odds på Betty Nansen Teatret gør begge dele. Ikke ved overlegent skuespil, men ved at lade statistikken skinne ud af sårbare børneansigter. Det er som bekendt fra børn, man skal høre sandheden, minder Steen Blendstrup os om.
Statistik er bare tal. Et redskab til opsamling af erfaringer, som gør det muligt at skabe prognoser for fremtiden. Men sætter vi et mikroskop over statistikken, begynder tallene at opløse sig i individer. Tallene bliver mennesker. I Mod alle odds de børn, som skal arve Jorden efter os.
De er unge og uskyldige. De tror på fremtiden og har endnu ikke set deres egen død i øjnene. Gamle mennesker er dem over 30 år. De er kejtede og kære. De er uvorne og umulige. De er naboens børn. De er privilegerede curlingbørn … eller ghettounger. Nogle vil blive 120 år, nogle vil dø, inden de fylder 15.
Statistisk set
På en bar scene indtager en snes børn mellem 10 og 14 år forskellige formationer, der illustrerer de statistiske data:
Hvor mange der vokser op i eliten, i den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen.
Hvor mange der bruger tid sammen med deres forældre. Altså om de tager på ture, går på museum sammen eller bare spiser aftensmad samme.
Hvor mange der vokser op i skilsmissehjem. Hvor mange der vokser op i hjem med alkoholmisbrug. Hvor mange der udsættes for vold – fysisk eller psykisk.
Hvor mange, der mobbes, hvor mange, der ikke kan lide deres lærer, hvor mange, der tit kommer for sent, hvor mange …
Mod alle odds – velkommen til dit liv
Og statistikken fortæller, hvilken fremtid de hver især kan forvente – hvor stor indflydelse ovennævnte faktorer har på, om de får en videregående uddannelse, bliver overvægtige, dør tidligt, får et misbrugsproblem … bliver gift og får børn.
Det er effektivt at se børnene gå rundt på scenen med den største selvfølgelighed, gribe mikrofonen og få deres minut i rampelyset – nogle gange famlende med ord, som de ikke bruger til dagligt, men samtidig både ærligt og hudløst
Statistikken kan være brutal nok at læse, fordi den fortæller sit tydelige sprog om en tung social arv. Når en 12-årig dreng i Mod alle odds rækker hånden op, fordi den statistiske sandsynlighed fortæller, at han ikke får en uddannelse efter folkeskolen, vil være arbejdsløs det meste af sit liv, at han dør tidligt og aldrig får børn – så bliver det grusomt.
Når børnene et øjeblik påtager sig forældrenes rolle og fortæller om deres dejlige børn – “undskyld, den her må jeg lige tage” – så bliver det både pinligt, sørgeligt og vidunderlig morsomt.
Ægte og gribende
Stort skuespil er Mod alle odds naturligvis ikke, men det er effektivt at se børnene gå rundt på scenen med den største selvfølgelighed, gribe mikrofonen og få deres minut i rampelyset – nogle gange famlende med ord, som de ikke bruger til dagligt, men samtidig både ærligt og hudløst. Ægte.
Hvor lang tid brugte jeg på at spille fodbold med børnene, da de var små
Når de professionelle skuespillere går på scenen, er deres kunst jo netop, at få os til at tro, at den person, de spiller, er ægte (selv om vi ved, det er skuespil). Ellers kan vi ikke gribes af deres historie.
Børnene i Mod alle odds er ægte. Selv om det er andre, der har skrevet deres replikker og udvalgt statistikken, de præsenterer. Derfor går de ind under huden.
For børn og voksne … eller gamle
Som voksen i salen – i særdeleshed som voksen med børn – kan man ikke lade være med at føle medansvar. Hvor lang tid brugte jeg på at spille fodbold med børnene, da de var små? Lægger jeg mobiltelefonen væk, når vi spiser aftensmad.
Og har det, jeg lærer dem, overhovedet relevans for den verden, de skal lære at navigere i? Hvis der overhovedet er en verden til dem med klimaforandringer, havstigninger, uddøende natur, befolkningskriser, krige og andet skidt, vi efterlader dem.
Nogle vil dø, nogle vil slå ihjel, nogle vil redde liv
Som ung i salen – og jeg tror sagtens, at Mod alle odds kan ses af børn, der er jævnaldrende med dem på scenen og opefter i ungdommen (som åbenbart slutter, når man fylder 30) – vil man med garanti kunne identificere sig med en eller flere af de statistiske grupper, som formes på scenen.
Du er ikke alene
Nogle vil genkende sig som mobbeofrene. Nogle vil genkende sig i dem, der er glade for at gå i skole. Nogle vil opdage, at de ikke er ene om at opleve vold i hjemmet. Mange vil kunne spejle sig i de unge, der er utilfredse med deres kroppe.
Du er ikke alene, som Sebastian sang.
Nogle vil dø. Nogle vil slå ihjel. Nogle vil redde liv. Nogle vil styrte fra overklassen til samfundets bund. Nogle vil trodse statistikken … siger statistikken. Mod alle odds.
I have a dream
Uden at afsløre for meget eller tage pusten fra forestillingen er det en statistisk pointe, at de unge selv ser mere positivt på deres fremtidsmuligheder, end statistikken tilsiger. Og deri ligger forestillingens budskab, som også er indeholdt i titlen:
Vore liv kan måske opgøres som statistik, men vi er ikke statistik. Vi er mennesker.
De unge mennesker på scenen i Mod alle odds er knuselskelige i deres legesyge livslyst, deres umiddelbarhed og deres sårbarhed. Jeg vil gerne give dem de bedste odds for at kaste lys på statistikken med seks stjerner.
lÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Mod alle odds spiller på Betty Nansen Teatret til 2. februar
Instruktion: Tue Biering
Produktion: Fix&Foxy
Med: 23 vidunderlige børn
Fotos: Catrine Zorn
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
