USA // ANALYSE – Alle taler om James Talarico, som er gået fra at være en ukendt lokalpolitiker til et landskendt fænomen, der kombinerer kristendom og progressive idéer. Er den 36-årige kandidat til Senatet manden, der som en anden komet kan katapultere Demokraterne tilbage i Det Hvide Hus i 2028? Først skal han lykkes med det tæt på umulige, fremfører Annegrethe Rasmussen: Han skal vinde et sæde i Senatet for den republikanske delstat Texas.
WASHINGTON, D.C. – James Talarico er endnu ikke et landskendt navn i amerikansk politik.
Men i de seneste måneder er den 36-årige delstatslovgiver fra Texas, der er tidligere folkeskolelærer og pastoralelev, og som holder af at kombinere kristen retorik med økonomisk populisme via en usædvanligt effektiv digital tilstedeværelse, blevet til noget sjældent i Det Demokratiske Parti: en figur, der både begejstrer de liberale aktivister i partiets base, vækker interesse hos politiske strateger i ledelsen og i hovedstaden, samtidig med at han har tiltrukket sig folkelig opmærksomhed langt ud over traditionelle demokratiske kredse.
De kristne, hvide evangelikale vælgere udgør omkring en fjerdedel af Texas’ vælgere. I 2024 stemte næsten 90 % af dem på Donald Trump. Talarico behøver imidlertid ikke vinde de evangelikale vælgere. Han skal blot skabe en sprække
Og det er ikke kun, fordi Talarico overraskende vandt det demokratiske primærvalg til senatsvalget i Texas med omkring 52 procent af stemmerne for 14 dage siden. Men det er også derfor. For nu bærer den unge politiker håbet for de demokrater, der igen håber, at staten Texas langt om længe kan blive konkurrencedygtig i føderale valg.
Om håbet er realistisk, er en anden sag. Texas har ikke valgt en demokratisk senator siden 1988, og alligevel har næsten hvert eneste valg i de seneste to årtier givet fornyet spekulation om, hvorvidt USA’s næststørste stat endelig ville skifte politisk ham.
Demokraterne savner Obama
Den unge politiker er også et svar på to samtidige længsler i partiet: et behov for en kandidat, der kan tale til vælgere i røde (republikanske) og lilla (uafhængige) områder samt en sult efter en ny generation med ”Obama-energi”. Ikke som kopi af den tidligere præsident, men som et nyt og mere ”rent” politisk gennembrud, der ikke kommer fra den politiske ledende klasse eller en opstigning i partiets rækker, men en komet, der brænder igennem via moral, temperament og retorisk disciplin.
Talaricos vej hen imod at bryde ”forbandelsen i Texas” afhænger af to ting på én gang:
Han skal kunne fastholde en stærk demokratisk base (og samle den efter en hård primærvalgskamp mod det sorte kongresmedlem Jasmine Crockett), samtidig med at han skal skabe en såkaldt permission structure for moderate republikanere og uafhængige vælgere, særligt i forstæderne. Med andre ord: Han skal være spiselig nok for de vælgere, som plejer at stemme republikansk, men som er trætte af Trump og co.
Her er det relevant at vide, at Talarico under primærvalget holdt flere velbesøgte valgmøder (og prædikener) i det dybrøde vestlige Texas, der er over 90 % republikansk. Samtidig med at han ikke ”bare” vandt i sit progressive hjemmemiljø. Hans marginer i syd-texanske, stærkt latino-prægede områder blev udslagsgivende ifølge Houston Chronicle, der beskriver et mønster, hvor Jasmine Crockett nok vandt storbyerne, mens Talarico dominerede de mere spansktalende kredse.
Talarico er en del af en yngre generation af demokratiske politikere, der er formet mere af sociale medier og græsrodsaktivisme end af partiapparatet
Men den republikanske modstander vil formentlig også blive afgørende i novembers midtvejsvalg. Et traditionelt valg mod den siddende senator, John Cornyn – der er en ægte Establishment og Country Club Republican – peger mod ”business as usual” i en stat, hvor Republikanerne stadig står stærkest. Mens et kampvalg mod MAGA-kandidaten Ken Paxton, der bærer et sandt arsenal af skandaler med sig, kan åbne et smallere, men mere realistisk vindue for en demokratisk overraskelse i The Lone Star State. Cornyn har ikke holdt sig tilbage her, men kaldt et valg af sin konkurrent, Paxton, for ”et republikansk dødskys”.
Samtidig er det også værd at skrive sig bag øret med hensyn til midtvejsvalget, at de kristne, hvide evangelikale vælgere udgør omkring en fjerdedel af Texas’ vælgere. I 2024 stemte næsten 90 % af dem på Donald Trump. Talarico behøver imidlertid ikke vinde de evangelikale vælgere. Han skal blot skabe en sprække, så hans religiøse sprog ikke udløser en automatisk afvisning blandt moderate kirkegængere og værdikonservative forstadsvælgere.
Hvem Talaricos modstandere bliver, afgøres den 26. maj.
Fra klasseværelset til prædikestolen – Talarico er en ny slags demokrat
Lad os se nærmere på Talarico:
Han er født i 1989 i Austin og opvokset i Round Rock, en forstad nord for Texas’ hovedstad, og er en del af en yngre generation af demokratiske politikere, der er formet mere af sociale medier og græsrodsaktivisme end af partiapparatet.
Han er uddannet fra University of Texas i Austin og Harvard Kennedy School og trådte første gang ind i politik i 2018, da han blev valgt til Repræsentanternes Hus i Texas, hvor han repræsenterede et forstadsdistrikt uden for Austin. Før han blev valgt, underviste han i en middle school på den vestlige side af San Antonio.
I delstatsparlamentet fik han hurtigt en del opmærksomhed for sin politiske stil, der kombinerer en moralsk sprogtone og en skarp politisk kritik, men fremført i en rolig, næsten præsteagtig retorik frem for den typiske partipolitiker. Og den tone er ikke tilfældig. Ved siden af sit lovgivningsarbejde har Talarico studeret teologi og forberedt sig til præstegerningen ved Austin Presbyterian Theological Seminary.
Under et nyligt interview i Joe Rogans meget populære podcast kritiserede Talarico fx en texansk lov, der kræver, at de ti bud skal hænge i alle offentlige klasselokaler … ”Det er ikke-kristent,” sagde han under samtalen, hvor han understregede, at tro ikke skal påtvinges borgerne gennem statslig magt
Hans religiøse sprog er blevet et af hans mest markante politiske værktøjer. Under et nyligt interview i Joe Rogans meget populære podcast kritiserede Talarico fx en texansk lov, der kræver, at de ti bud skal hænge i alle offentlige klasselokaler, og argumenterede for, at sådanne tiltag forvrænger kristendommen snarere end at forsvare den: ”Det er ikke-kristent,” sagde han under samtalen, hvor han understregede, at tro ikke skal påtvinges borgerne gennem statslig magt.
Interviewet, der varede over to timer, gik viralt, og Rogan afsluttede samtalen med at opfordre ham til at gå efter den højeste post: ”James Talarico, du bør stille op som præsident. Vi har brug for én, der faktisk er et godt menneske,” lød det anerkendende.
For Demokraterne, der fortsat er på jagt efter nyt lederskab og ditto drømme efter valgkampen mellem Trump og Kamala Harris, landede Rogan-øjeblikket som et lyn fra en klar himmel.
Talarico står også på skuldrene af en særlig amerikansk politisk tradition, der kaldes ”teacher-turned-lawmaker” med et religiøst twist. Og det religiøse spor er ikke en politisk gimmick, men har struktureret både hans privatliv og politiske persona på samme tid. Magasinet The New Yorker beskriver ham som ”på orlov” fra præsteseminariet med et års kursusarbejde tilbage og understreger, at hans ”platform” som progressiv demokrat er Det Nye Testamente.
Talarico er i øvrigt type 1-diabetiker og har gjort USA’s høje insulinpriser til en del af sin valgkampagne, hvor han har brugt fortællingen om, at hans første recept på insulin kostede ham 684 dollars. Han arbejdede senere sammen med republikanerne i Texas om at indføre et loft over insulinpriserne.
Digitalt overskud med appel til Gen Z og Millenials
En anden vigtig del af Talaricos appel ligger i, hvor naturligt han bevæger sig på digitale platforme. Hans politiske budskaber leveres i korte forklarende videoer og har givet ham en million følgere på TikTok og over to millioner følgere på Instagram, hvilket er usædvanligt meget for en delstatslovgiver.
Hans digitale tilstedeværelse afspejler et skifte i Demokraternes politik. Hvor mange af partiets ledende figurer stadig læner sig op ad tv-reklamer og traditionelle kampagneformer, har yngre politikere som Talarico bygget deres publikum direkte online og ofte uden om partiets strukturer.
Det budskab, han formidler via de platforme, er også ofte mere populistisk end traditionelt ideologisk. I samtalen med Rogan nævnte han, at fremtidens politiske konflikter ikke primært vil være mellem ”venstre og højre”, men mellem ”eliten og almindelige vælgere”. Den framing af det politiske budskab er en bevidst strategi, der især virker i en stat, hvor demokrater ikke kan vinde valg ved kun at mobilisere de demokratisk-liberale kernevælgere.
Et andet magasin, The New Yorker, beskriver ham som en politiker med ”civic A.S.M.R.” (Autonomous Sensory Meridian Response, der er amerikansk bil-slang for en lyd, der er behagelig at høre på og tilbyder lytteren en summende stimulerende oplevelse). Magasinet skriver også, at Talaricos ”digitale vægtklasse” kan ses i en komparativ analyse af demokratiske politikeres niveau for ”engagement” på sociale medier. De eneste, der slår Talarico her, er Kamala Harris og Obama.
Den førnævnte sammenligning med Obama synes oplagt: En ung, veltalende delstatslovgiver med moralsk baggrund, der pludselig får national opmærksomhed, vækker uundgåeligt minder om den tidligere præsident
Den førnævnte sammenligning med Obama synes derfor oplagt: En ung, veltalende delstatslovgiver med moralsk baggrund, der pludselig får national opmærksomhed, vækker uundgåeligt minder om den tidligere præsident, der gik fra Illinois’ delstatssenat til præsidentposten på bare fire år.
Obamas opstigning skyldtes i sin tid en blanding af intellektuel seriøsitet, generationsappel og en politisk stil, der så ud til at overskride traditionelle partiskel. Talaricos tilhængere mener, at han rummer en lignende kombination. Men der er også store forskelle. Obama kom fra en stat, der ofte vælger demokrater på delstatsniveau, mens Texas er det stik modsatte: en af de mest stabilt republikanske stater i landet.
Demokraterne leder efter en ny kurs
Begejstringen omkring Talarico siger derfor mindst lige så meget om Det Demokratiske Partis nuværende svære situation, som det siger om den unge kandidat til Senatet.
Det Demokratiske Parti kæmper på nationalt plan stadig med at finde deres identitet efter nederlaget i 2024. Partiet er splittet i spørgsmålet om, hvordan de kan appellere både til progressive aktivister, arbejdervælgere og midtervælgere i svingstater, og der er ikke den store begejstring i basen over den på papiret førende kandidat, Gavin Newsom fra Californien.
Og i det klima tiltrækker en ung, veltalende politiker, der kan tale om religion, økonomisk ulighed og polarisering på én gang, naturligt nok opmærksomhed. Og Talarico repræsenterer da også en mulig model for fornyelse: en politiker, der kan tale flydende om tro uden at støde sekulære vælgere, som bruger digitale platforme effektivt, og som sætter økonomiske udfordringer i et folkeligt, ikke teknokratisk, lys.
Men selv hans tilhængere erkender, at begejstringen omkring ham måske også afspejler et dybere ledelsesvakuum i partiet. Og her og nu er Talarico stadig blot en delstatslovgiver, der forsøger at tage springet til national politik gennem en af de sværeste valgkampe, man kan forestille sig.
I næsten tyve år har analytikere spået, at demografiske forandringer, byvækst og forstadsomlægning til sidst vil tippe statens politiske balance. Men alle forudsigelser om, at Texas står på tærsklen til at blive en blå stat, er altid kommet ét valg for tidligt
Og selvom han p.t. får langt mere opmærksomhed fra strateger i Washington, nationale medier og USA’s mest populære podcastvært, hvis publikum har været med til at præge de seneste valg, end en ”normal delstatspolitiker” kan håbe på, så forbliver det grundlæggende spørgsmål uændret: Kan en demokrat virkelig vinde i Texas?
I næsten tyve år har analytikere spået, at demografiske forandringer, byvækst og forstadsomlægning til sidst vil tippe statens politiske balance. Men alle forudsigelser om, at Texas står på tærsklen til at blive en blå stat, er altid kommet ét valg for tidligt.
Talaricos kampagne vil teste, om det længe ventede skifte endelig er på vej, eller om Texas fortsat er, som det har været i en generation, Demokraternes mest dragende, men uopnåelige bytte.
Følg med i amerikansk politik. Læs Annegrethe Rasmussens artikler her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og