Det er muligt, at v i alle sammen burde spise mindre kød. Især det hakkede – ja og så bacon, der for nylig blev udnævnt som værende noget af det farligste, man kunne sætte tænderne i. Ja, faktisk lige så farligt som at ryge, antydede en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Det var så ikke helt dækkende – faktisk overhovedet ikke, som denne artikel fra BBC viser. Men det betyder ikke, at det er sundt at spise meget rødt kød. Eller godt for miljøet.
Og blandt andet derfor, og muligvis også af grunde, der har at gøre med dyrevelfærd og protester mod de forhold den moderne landbrugsindustri byder dyrene, er det også velkendt, at mange, især unge, er stoppet med kødspiseriet til fordel for vegetariske eller, mere radikalt, veganske spiser.
Ikke desto mindre er det en helt anden tendens, der vækker opsigt i øjeblikket, nemlig hamburgerens sejrsgang. Ikke mindst i gallernes fædreland, hvor over 75 procent af alle franske restauranter har “le hamburger” på menuen.
I det hele taget bliver hamburgeren – i forskellige udformninger – bare mere og mere populær. Over hele kloden. Læs den morsomme og stærkt informative klumme om sagen i den forgangne weekends udgave af Washington Post.
Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Så får du også alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her. Holder du af POV International så bliv abonnent for 20 kr. om måneden via PayPal. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her