OPERA // ANMELDELSE – Puccinis Tosca opført i en detaljeprofileret iscenesættelse, som både beriger og klargør operaens iboende dramaturgiske rigdom og beskriver kærlighedens veje og vildveje i et undergangsregimes sidste dage.
Puccinis opera Tosca fra år 1900, til en libretto af Luigi Illica, er baseret på et fransk skuespil af Victorien Sardou fra 1887. Det havde den legendariske Sarah Bernhardt i titelrollen, og samtlige dramaturgiske detaljer var taget nøje i betragtning. Dette skinner mere end klart igennem i Puccinis musikalske bearbejdelse af Sardous uhyre veltilrettelagte drama, hvor intet er overladt til gådefuldheder eller dramatiske unøjagtigheder.
Dramaets udfoldelse er i såvel det talte skuespil som i den sungne bearbejdelse således fuldendt helt ned i de mindste antydende detaljer, og handlingens logiske følgekonsekvenser lader i udgangspunktet derfor egentlig ikke megen plads åben for at tilføje yderligere perspektiverende stof eller profilere begivenhedernes udvikling mere – udover blot at tilegne sig og forholde sig til dramaet, sådan som det nu foreligger fra librettistens og komponistens side.
Alligevel har Den Kongelige Opera i Kasper Holtens nye iscenesættelse af Tosca formået at tilføje væsentlige profileringer til såvel de agerendes motivbaggrunde som gennem sceniske greb, der formidler en klarere synliggørelse af figurernes individuelle drivkræfter – alle ledende direkte mod undergangen af det, som reelt var et terrorregimes egen selvdestruktive dødskamp. Dette fremstilles vokalt og scenisk effektfuldt og velartikuleret i opførelsens skildring af de fire hovedpersoner.
At elske for begærets eller kærlighedens skyld – dét er spørgsmålet, som blev mere end tydeliggjort med denne opsætning, der er værd at lære af
Handlingen foregår i Rom i juni 1800, på det tidspunkt hvor Napoleon har invaderet Italien og truede Kongeriget Napolis kontrol over Pavestatens Rom. Meget var da politisk på spil, men det er de menneskelige drifter og magtbegæret, som tager føringen i operaen, personificeret af Pavestatens politichef Scarpia og hans ønske om at besidde den feterede sangerinde Tosca. Hun på sin side elsker kunstmaleren Cavaradossi, og alle tre involveres i begivenhederne omkring en politisk, aristokratisk flygtning, Angelotti – hvilket leder samtlige fire personer i døden efter et drama, hvor den enes handlinger resulterer i den andens undergang, indtil alles liv er slukket som resultat af enten eget magtbegær og besiddertrang, et fatalt intrigespil – eller ren kærlighedsopofrelse.
I den respektive tegning af hovedpersonerne giver forestillingen et fint og klart bud på den renfærdige, men i realiteternes verden naive virkelighedsopfattelse, som sangerinden Tosca (Francesca Tiburzi) går til begivenhederne med – og som hun først for sent indser farligheden af. Hun begæres af politi- og torturchefen Scarpia (Johan Reuter), som snedigt udtænker sin plan om at lade Toscas elsker, Cavaradossi (Matteo Lippi), bukke under for at have skjult den undvegne politiske flygtning Angelotti (Morten Staugaard).
Man forstår i denne opsætning hele udviklingen hos Tosca – på hendes vej fra naiv jalousi til dyb forfærdelse over magtens råhed. Interessant er det, når hun i sin bøn ikke beder om nåde hos sin ydmyger, men derimod retter sig mod magten over ham, personificeret i den tilføjede rollefigur Dronningen af Napoli, som hun samme aften har optrådt for.
Efter Scarpias fysiske overgreb på Tosca ser hun sit pludselige snit til at myrde ham og står ved 2. aktens slutning stille tilbage, alt imens musikken klinger ud – som var det først her, hun for alvor indser dybden af sin beslutning om at aflive overmagten og derved sætte sig selv og hendes elsker fri.
Ligeledes fremstår det fatale mord på Cavaradossi i sidste akt fysisk stærkt, ved at politichefens sekundant gør ham stum ved at kneble ham, så han ikke kan råbe om hjælp til Tosca, der skjult overværer, hvad hun tror skal være en fingeret henrettelse efter hendes aftale med politichefen.
Alle tre øjebliksmomenter står dirrende og stille tilbage – og bringer os helt ind til kernen af Puccinis drama.
Som en stormbrusende lydmur
Vokalt er præstationerne af henholdsvis Cavaradossi og Tosca begge solide og overbevisende, som forestillingen skrider frem. Lippi har en lidt rå og metallisk tenor, der mere bæres igennem ved sit volumen end ved differentieringen af klangen i forhold til det sjældent veltilrettelagte tekstgrundlag.
Tiburzi som Tosca formår at synge sig op til store højder, efter at hun i 1. akt virkede noget nasal og kæbehule-forceret i udtrykket, og hvor hendes hovedklang virkede mere lukket end åben. Det var, som om begivenhedernes tiltagende voldsomhed først skulle indvirke og trænge sig ind på hende som et incitament til, at hun for alvor åbnede for sin stemmes muligheder.
Sjældent har jeg hørt og set en mere frygtindgydende personskildring af selve tilværelsens undergang end her
Men størst af alle var ondskaben i form af Johan Reuters formidable fortolkning af Scarpias parti. Ikke blot med et vældigt fysisk nærvær, men også med en snedigt afmålt vokal styrke fik han med sin dystre, baritonale malmrøst magtbegærets stigende vælde frigjort – fra første til sidste akt. Sjældent har jeg hørt og set en mere frygtindgydende personskildring af selve tilværelsens undergang end her.
Kapellet under Daniele Squeos håndfaste ledelse spillede frontalt ud og op til salen og sangerne, hvilket undertiden blev lige vel voldsomt i flere af de forskellige kulminationsøjeblikke, som der er mange af i denne opera. Men effektfuldt var det – som en stormbrusende lydmur af henholdsvis rendyrket ondskabsvælde og livskraftig kærlighedsstyrke, der skyllede ud mod os.
At elske for begærets eller kærlighedens skyld – dét er spørgsmålet, som blev mere end tydeliggjort med denne opsætning, der er værd at lære af.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og