GRARUP-GATE // KOMMENTAR – Jan Grarup er fanget i et spind af dokumenterede løgne – fra gidselaktioner, han aldrig deltog i, til voldtægtshistorier uden hold i virkeligheden. Alligevel har mediedækningen været forsigtig sammenlignet med den storm, der ramte Katherine Diez. Skyldes det køn? Eller at sex, kendiskærester og sladder sælger bedre end krigsfotografens netværksbeskyttede historier?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Bedraget – en podcastserie på fire afsnit – har to freelance journalister fremlagt dokumentation for, at flere af krigsfotografen Jan Grarups udtalelser, og en del af hans arbejde gennem årene, ikke holder vand. Det tog lidt tid, før der for alvor kom mediedækning på den podcast-serie. Men det er der i dag.
Alligevel mener Heartbeats i deres seneste artikel, at der ikke har været nok, hvis vi sammenligner den med den dækning, der var på Katherine Diez, da det kom frem, at hun havde plagieret tekst i flere af sine anmeldelser.
”Den vage mediedækning, der har været af krigsfotografen Jan Grarups angiveligt mange løgne, afslører mediernes forskelsbehandling af mænd og kvinder,” skriver Heartbeats i en artikel fra 15. august 2025. Og med fare for, at du nu lukker ned, fordi du er ved at være træt af Grarup-gate, Diez og ja, måske også mig, så håber jeg dog, du læser videre.
Den store medieinteresse om Diez’ plagiat handlede ikke om hendes køn, men om Diez, Dan – og Adam
For også jeg drømmer om fuld ligestilling i Danmark, også hvad angår click-bait-artikler. Men jeg er bare ikke enig i Heartbeats’ præmis, der mest af alt virker som det sidste ledige standpunkt i Grarup-gate.
Overordnet handler Heartbeats’ artikel om, at der ikke er nok kritik, der går Grarups vej i forhold til Katherine Diez, da hun blev opdaget som plagiat-skriver. At han baseret på sit mandlige køn, som han nu kun var en centimeter fra at smide på forsiden af Hvor jernkorsene gror, ikke er blevet så hårdt ramt af medierne, som Diez blev i januar 2024, da hun blev taget i plagiat. Der er jeg ikke enig. Det handler ikke om køn, men forskellen på en tabloid-skandale og en journalistisk.
Det handler ikke om, at Diez er kvinde. Det handler faktisk om en mand: Adam Price.
Og så et godt netværk. Det sidste vender jeg tilbage til.
Kvinden, magten og mændene
Ifølge en undersøgelse af Diez’ skriverier mellem 2018 og 2022 blev der identificeret 13 tilfælde af plagiat i 94 essays og anmeldelser.
Og ja, der er da stor forskel på at plagiere tekst i en anmeldelse og så på at lyve om, hvorvidt en ung pige er blevet voldtaget af 20 mænd med macheter, og rejse rundt med en historie om, at man har været så vigtig en person i en gidselforhandling, at man har arbejdet bag kulissen med at få fotografen Daniel Rye frigivet, da han sad som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien. Begge dele er der rejst alvorlig tvivl om sandheden af i podcasten Bedraget – det sidste af Daniel Rye selv.
Men hvis det handler om, hvor meget medierne har skrevet om Diez i forhold til Grarup, og det ifølge Heartbeats skyldes hendes køn, så glemmer de en vigtig detalje: læserne.
Diez, Dan – og Adam
Diez blev for alvor en kendt mediefigur gennem sin relation til daværende klimaminister Dan Jørgensen. Vi husker nok alle det ikoniske reolbillede og Dan Jørgensen, med en så stram T-shirt, at han fik mulighed for at spille lidt med biceps. Og senere eksploderede opmærksomheden yderligere, da hun blev kæreste med Danmarks smør-darling Adam Price, der gladeligt stillede op til kærestebilleder i sladderpressen og mere opstillede billeder på Diez’ egen Instagram-platform.
Og inden nogen smider feministflaget i hovedet på mig, så handler det her ikke om, at kvinder ikke kan skabe sig en karriere i egen ret, men om historien om Diez. Og jeg har da også svært ved at forestille mig, at hun vil blive fornærmet.
Som Spies sagde: ”Der findes ikke dårlig PR.” I 2025 kan det oversættes til: Der findes intet, en dygtig influencer ikke kan bruge til sin platform.
Hvem drømmer ikke om at have Henrik Qvortrup på speed-dial som personlig shitstorm-konsulent
Så nej. Det er ikke for at fornærme Diez. Jeg synes, hun er virkelig dygtig til at få opmærksomhed. Og til at rejse sig op igen. I disse dage nærmest råber hun ud på sin Instagram, hvor lykkelig hun er uden mænd. Det er alene for at argumentere imod Heartbeats’ præmis om, at forskelsbehandlingen sker grundet hendes køn.
For den store medieinteresse om Diez’ plagiat handlede ikke om hendes køn, men om Diez, Dan – og Adam. Om en smuk fotogen kvinde med store bryster og lange flotte ben. For den slags sælger. Derfor blev den historie eksponeret mere end Grarups. Der var så mange gode billeder og sladder i den, at det endte som en rigtig slibrig tabloid-historie – mere end det, den jo var – en journalistisk skandale.
Grarup og de stærke forbindelser
Og så handler det hele også lidt om netværk, for Grarup har højst sandsynligt flere tunge venner i branchen end Diez, og den slags er altid en fordel.
Det sidste mærkede en del af lytterne da også i Henrik Qvortrups seneste program Q&CO, hvor han havde afsat en hel ekstraordinær time alene til Grarup. Hvem drømmer ikke om at have Henrik Qvortrup på speed-dial som personlig shitstorm-konsulent.
For selvom Henrik Qvortrup stillede de helt rigtige spørgsmål til Grarup, så var det, som om han var så sugar coated af Grarup, at han fløj let hen over dokumentationen, som podcasten Bedraget jo ellers gratis havde sat i spil.
Efter programmet sad jeg tilbage med følelsen af, at jeg ligesom manglede at nå klimaks og kunne levende se for mig Q og Grarup med hver deres cigaret, overbevist om at de havde nået deres.
Når fodlænken ikke fælder
Henrik Qvortrup er jo også et godt eksempel på en mand med et godt netværk. For vi husker alle dengang, Henrik Qvortrup afsonede en ubetinget straf, hvoraf han havde tre måneder med fodlænke, for sin rolle som chefredaktør på Se og Hør i tys-tys-sagen. Man kunne tro, at en sådan straf ville betyde et helt nyt spor i arbejdslivet. Men nej, han er fortsat en synlig del af medieverdenen.
Noget, man burde kunne forudsige efter det hyggelige interview i Euroman, da han smed fodlænken. Her indledte journalisten interviewet med spørgsmålet: ”Hvordan har det været at have fodlænke på?” Fulgt op af spørgsmål som: ”Kunne du gå i bad med den?”
Hun glemmer læserne, og hvad der sælger. Og i sidste ende handler det om klik og salg
Fred være med det. Man slår ikke på nogen, der lige har sluppet lænken. Men hvor mange får lov til at træde tilbage i egen branche, hvor troværdighed spiller en stor rolle? Kan du forestille dig, at din revisor har siddet med fodlænke for at manipulere med tallene og efterfølgende skal revidere dine?
Men Henrik Qvortrup er i den grad tilbage. Og mon ikke med gode venners hjælp? Det glæder formentlig oppositionen, for hvis man ser bort fra det milde interview med Grarup, så er der jo ingen som ham, der kan gå efter vores statsminister Mette Frederiksen med en skarp kommentar.
Så nej. Hvad angår Grarups historie, handler det mindre om køn og mere om netværk. Og måske også om angsten for at ende i den lille sorte bog, som søde Grarup (her fedter jeg, for jeg skal satme ikke havne i den bog) har fortalt, at han skriver navnene på sine fjender ind i.
Det, der virkelig sælger
”Jeg vil mene, at en krigsfotograf, som gennem flere årtier har plagieret, opstillet billeder og fortalt usandheder om sine oplevelser i krigsramte knudepunkter, samtidig med at han har turneret med foredrag, udgivet adskillige artikler, deltaget i hundredvis af interviews og skrevet bøger, udgør en større skandale, end Katherine Diez-miseren på nogen måde kommer i nærheden af,” skriver journalisten i Heartbeats. Og jeg er helt enig.
Men her er det, som om hun glemmer læserne, og hvad der sælger. Og i sidste ende handler det om klik og salg.
Og sladder sælger. Bare se Det, vi taler om (DVTO), der siden de glade 24syv-dage har været en af de mest populære podcasts, alene baseret på sladder. Et program, vi også ser Q deltage i.
Medieinteressen handler i sidste ende om, hvad der sælger. Og det gør sex. Og Adam Price
Og selvom værten Ditte Okman indimellem bander som en havnearbejder fra dengang, kun mænd stod og arbejdede i havnen, så er det fortsat en kvinde, der sidder på magten og mikrofonen i det program. Glem ikke det. Vi kvinder kan selv.
Selvom podcasten Bedraget har klædt Grarup af og prøvet at gøre ham til god sladder, så er det bare ikke helt lykkedes.
Grarup spiller endda selv på lidt af de samme kropslige kneb som Diez. Bare se hans eget plagiat af et Newton-billede, som han bruger til sin bog, med bar tatoveret overkrop og en buks, der sidder så lavt, at man holder vejret, mens man tænker, hvornår ryger den buks af.
Så summa-summarum er Grarup bare ikke lige så god sladder som Diez og Adam. Han mangler ligesom sin Eva i det spil.
Selvom jeg gerne hæver feministflaget og til enhver tid vil kæmpe for ligestilling, også hvad angår hadtale på nettet og mediernes blinde mandeøje, så giver jeg ikke Heartbeats ret, når det drejer sig om Diez og Grarup.
Medieinteressen handler i sidste ende om, hvad der sælger. Og det gør sex. Og Adam Price.
Ikke om du er mand, kvinde eller non-binær.
Det var mit ledige standpunkt til Grarup-gate.
Læs også Nina Skyum-Nielsen anmeldelse “En afgrund af løgn” af podcasten Bedraget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og