TEATER // ANMELDELSE – Hvis Tammi Øst havde været en mand, ville der ikke have været en historie i Lov mig aldrig at glemme. En moden herre, der samler en kvinde, der kunne have været hans datter, op på en bar, vil måske forarge nogen, men det vil ikke overraske ret mange. Heldigvis er Tammi Øst en kvinde, og det er der kommet et fremragende kammerspil ud af, skriver Steen Blendstrup.
Alder er bare et tal, lyder klicheen. Og hvis der er gensidigt samtykke og ikke noget skævt magtforhold, så skal vi vel bare holde vores fordomme for os selv. Joan Ørting har en 25 år yngre kæreste, og det skammer de sig ikke over at vise til verden. Ingen problemer her.
Anderledes stiller det sig i Lov mig aldrig at glemme, hvor et tilfældigt møde mellem Nanna og Noah fører til en stormfuld forbindelse over tre år, indtil … ja, indtil første scene, hvor hun opsøger ham, og siger, at forholdet må ende.
Vi får sendt vores egne fordomme til eftersyn, fordi Tammi Øst og Christopher Nallo lufter deres på scenen som det umage par
Hun opdagede ham sammen med en anden, men som han pointerer, så har hun i flere år opfordret ham til at finde en jævnaldrende kæreste. Derefter får vi hele deres historie i tilbageblik, hvor de tiltrækkes af hinanden, skændes, skilles og mødes igen i en uendelighed, mens de hver især også henvender sig til os i publikum med deres tanker.
En historie om umulig kærlighed
Der er rigeligt stof til eftertanke i Lov mig aldrig at glemme. Vi får sendt vores egne fordomme til eftersyn, fordi Tammi Øst og Christopher Nallo lufter deres på scenen som det umage par. Men det virker alt sammen kun, fordi vi bliver engagerede i Nanna og Noah som mennesker. Det er heldigvis let.
Selvfølgelig er de elskende, der aldrig kan få hinanden, en af litteraturens ældste fortællinger. Fra Pyramus og Thisbe til Moulin Rouge. Kærligheden, der bliver knust af omstændighederne eller af omgivelsernes pres. I Lov mig aldrig at glemme er det snarere et indre pres, der er tale om. Begge parter vil gerne det bedste for hinanden, men har svært ved at stå på mål for deres egne ønsker og lyster. Især Nanna.
Det er hele tiden skarpt, gribende og lejlighedsvis meget morsomt. For eksempel nøjes Nanna ikke med tanken om, at hun – selv om hun er barnløs – kunne være mor til Noah. Hun fortsætter tankerækken til, at hun kunne have mødt ham i vuggestuen, når hun skulle aflevere sit eget barn. Hun vil se problemerne.
For den ældre kvinde indebærer forholdet til en yngre mand, enten at han ikke vil få nogen børn, eller at han skal tage stilling til, om han vil have et meget hurtigt
Nanna skammer sig over at gøre det, hun ved, at man ikke må gøre det. Men der er samtidig noget fristende og lystfuldt ved at gøre det forbudte.
Det er ikke så usædvanligt
Hvis du i al diskretion forhører dig i din omgangskreds, så vil du sandsynligvis opdage, at langt de fleste har en historie om et forhold til en væsentligt ældre/yngre person. I det regnestykke ligger, at det nødvendigvis gælder alle køn og begge veje.
Der er imidlertid et forhold, der går igen, og som også dukkede op i DR’s serie De unge kærester. For den ældre mand indebærer forholdet til en yngre kvinde, at han kan få børn. Eller flere børn, end han har. For den ældre kvinde indebærer forholdet til en yngre mand, enten at han ikke vil få nogen børn, eller at han skal tage stilling til, om han vil have et meget hurtigt. Det biologiske ur tikker.
Det handler ikke bare om, at kvinden ikke vil fratage manden muligheden for at blive far til eget barn. Det handler også om en frygt for senere at blive fravalgt, fordi han har ombestemt sig i forhold at føre sine gener videre. Han kan jo få chancen som den ældste part i et nyt forhold, hvis vi i øvrigt ser bort fra mulige problemer med sædkvaliteten. Generelt kobler vi muligheden for at forplante sig til kvindens alder.
Alligevel følger kvinder og mænd altså tiltrækningen hen over alderskløften.
Det er denne vekslen mellem bekymring for fremtiden og hengivelse til nuet, det handler om i Lov mig aldrig at glemme. Samt naturligvis at vi som flokdyr altid frygter omgivelsernes dom. Måske igen med kvinden som den, der frygter den mest.
Lov mig aldrig at glemme Tammi Øst
Erfaringsmæssigt vil jeg sige, at det altid er et godt sats at købe billet til en forestilling med Tammi Øst. Hun får også en pragtfuld tekst at arbejde med fra Marie Bjørns hånd. Det bliver så godt, som det lyder. At Christopher Nallo er charmerende modspil, er en helt anden sag. Det gælder ikke mindst, når flirten kører mellem de to, og han lige får det der blik i øjnene. Det kan mærkes op til bageste række.
Dramaet i Lov mig aldrig at glemme er nutidigt og eviggyldigt. Måske havde det været mere subtilt, hvis ikke aldersforskellen havde været så markant. Eller hvis ikke der også havde været det etniske mix at tænke på. Eller rettere sagt: at tænke på, hvad andre vil tænke om det.
I alle tilfælde slår samspillet gnister. Lejlighedsvis kører det følelsesmæssige drama så meget op i en spids, at Tammi Øst og Christopher Nallo ligesom kombattanterne i en boksekamp bliver nødt til at gå til hver deres ringhjørne for at samle kræfter til næste runde.
Kan vi skamme os over at elske?
Her er det værd at fremhæve scenografien, hvor kraftige spots koncentrerer fokus på den lille scene, hvor Nanna og Noah træder ind og ud af hinandens liv. Nogle gange op i hinandens senge. Nogle gange kastes lyset tilbage fra prismelamperne over dem som stjerneskær over en romantisk stund. Andre gange får vi lyset over dansegulvet til Patti Smiths ”Because Tonight Belongs to Lovers”. Eller der blændes ned, så vi pludselig kan se, at der er en verden uden for deres lille topersoners drama.
På halvanden time kommer vi i Lov mig aldrig at glemme hele følelsesregisteret igennem. Selv om det nok kommer an på personlige erfaringer, om vi griner og græder på de samme tidspunkter. Derfor vil vi sikkert også forlade teatret med forskellige oplevelser, selv om det smukke budskab om at være i nuet og give fanden i andres mening ikke er til at overse.
For kan vi nogensinde skamme os over at elske?
Den tanke giver forestillingens titel poetisk dybde.
Følg med i anmeldelser af aktuel scenekunst her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
