USA i chok: Stærkt voldelige optøjer ved Trump-møde i Chicago

Morten Bay 12.03.2016

”Der har aldrig været denne slags politisk motiveret vold i USA i min levetid”. Sådan lød det fra den 42-årige journalist, kommentator og Ph.D. i statskundskab fra Oxford, Rachel Maddow, fredag aften. Hun er en af de mest populære stemmer og værter på tv-kanalen MSNBC, der bedst kan beskrives som et venstreorienteret svar på Fox News.

Anledningen var, hvad der af flere kommentatorer allerede nu kalder en af de mest foruroligende begivenheder i nyere, politisk historie i USA. Det skete, da der udbrød voldsscener i en af University of Illinois Chicagos bygninger under et valgmøde med Donald Trump.

Hundredevis af demonstranter var stimlet sammen uden for bygningen sammen med Trump-fans, og da de alle blev lukket ind i salen, var hovedpersonen ikke engang gået på scenen, før det begyndte at gå galt. Der opstod håndgemæng mellem primært vrede, hvide Trump-fans og minoriteter, der var kommet for at protestere mod Trumps budskaber.

Trump selv fløj ind fra St. Louis i Missouri, og hørte om voldsepisoderne, da han landede. Det varede ikke længe, før han besluttede at aflyse og udskyde eventen. Men det førte bare til endnu mere ballade og optøjer, da vrede Trump-fans blev sure over, at demonstranterne havde ødelagt deres mulighed for at høre Trump tale. Demonstranterne så det som en sejr og gjorde højlydt opmærksom på dette, hvilket fik Trump-tilhængerne til at se rødt.

Det politiske miljø er chokeret

Episoden har sendt chokbølger igennem USAs politiske miljø og lige nu spreder der sig en vis utryghed hos de menige amerikanere, der følger med i politik. To af Trumps rivaler, Ted Cruz og Marco Rubio, kom begge hurtigt med relativt kortfattede reaktioner.

Begge fordømte de mennesker på begge sider, der havde taget vold i brug som politisk middel. Begge fordømte de – ganske politisk opportunt – Donald Trump for at have opfordret til volden.

Hvilket han på sin vis har gjort ved dels at benytte sig af en god, gammeldaws strong man-strategi. Han har fra talerstolen råbt ukvemsord af demonstranter i salen og bedt sikkerhedsfolk smide dem ud. Han har tidligere sagt til Trump-fans, at hvis de f.eks. ser en demonstrant med en tomat, vedkommende gør klar til at kaste, skal de bare banke vedkommende.

Men værst – og formentlig temmelig afgørende for begivenhederne i Chicago – var hans optræden i St. Louis, Missouri tidligere fredag. St. Louis har, ligesom Chicago, store afroamerikanske og latino-befolkningsgrupper, og det er i St. Louis, bydelen Ferguson ligger, der i de sidste par år været vidne til et af de største raceopgør i nyere, amerikansk historie.

Her valgte Trump også at smide en demonstrant ud. Demonstranten var afrikansk amerikaner, og fra talerstolen bad Trump ham gå hjem til sin mor og få sig et job. Herefter tilføjede han, at politisk korrekthed gjorde, at myndighederne ikke længere kunne være hårde nok ved demonstranter til at stoppe dem. Han sagde at demonstranterne ”ikke var gode mennesker”, at de var skyld i ”at landet var på vej ned” og at de ikke var ”en del af, hvad der tidligere har gjort USA til et enestående land.”

Senere ringede Trump rundt til alle tv-stationerne og gav interviews, og tv-journalisten Chris Matthews spurgte ham, om ikke det var unfair at sige til en demonstrant, at han skulle få sig et job, når nu Trump selv siger, at der ikke er jobs nok. Til det svarede Trump, at demonstranten var ”en nasty fyr, der havde stået og hoppe op og ned i 15 minutter”, og som bare skulle stoppes, men at det med arbejdspladserne også bare var et problem, der skulle løses.

Fredag aften herskede der en vis rådvildhed i det amerikanske politik-miljø. Herunder kan du læse noget af den dækning, de amerikanske medier har lavet af begivenhederne.

Men der er ingen tvivl om, at det skete ikke er trivielt. Det er snarere historisk. Politisk vold har USA ikke set i en valgkamp siden 1968, hvor studenter-oprør faldt sammen med Vietnamkrigs-protester og protester mod Trumps ideologiske ”forgænger”, den racistiske guvernør fra Alabama, demokraten George Wallace.

Godt eller skidt for Trump?

Det kan gå to veje. Det kan gøre Trump til endnu mere af en paria i det republikanske parti, og skubbe ham så langt væk fra de vigtige swing voters i midten, at hans valgbarhed i selve præsidentvalgkampen synker til et lavpunkt, han ikke kan komme tilbage fra. Hvis det sker, har hans rivaler verdens bedste argument for, hvorfor de lokale, republikanske ledere fra delstaterne skal skifte mening og pege på en anden kandidat – enten Cruz, Rubio eller Kasich på partikonventet.

Men der kan også ske noget andet. Episoden kan også bestyrke Trump-fans i, at de har ret til at være vrede. Der kan ske det samme, som der er sket i lande som Danmark, Holland og Frankrig, hvor en nationalkonservativ bevægelse med en kontroversiel person i spidsen giver luft og plads til frustrationer hos lavt uddannede, lavtlønnede og ældre vælgere: De kan føle sig som ofre for forfølgelse for deres holdninger, og Trump kan spille på dette ved selv at spille offer. Og dermed konsolidere og mobilisere denne gruppe. Han begyndte allerede på den øvelse under sine tv-interviews fredag aften, hvor han bl.a. udtalte ”Nu kan man ikke engang have et fredeligt valgmøde i det her land længere”.

Det er en retorik, der har virket i Europa. Det er mere tvivlsomt, om det vil virke i USA, hvor man allerede har taget et lignende opgør midt i det tyvende århundrede, hvor de afgørende midtervælgere allerhelst bare vil have fred og ro, og hvor republikanerne rent imagemæssigt slet ikke kan tåle at køre med på Trump-vognen.

De næste dage, og især de vigtige primærvalg på tirsdag, bliver spændende at følge.

Hovedfoto: Screenshot/Twitter/Tina Sfondeles

Læs mere herunder.

Twitter-dækning – find mere information på de enkelte journalisters profiler.

https://twitter.com/TinaSfon/status/708493805805309952

Welp. This happened. #TrumpRally pic.twitter.com/b1ROhhLKzH

— Ryan Zickgraf (@ryan_zickgraf) March 12, 2016

Big protest blocked off Van Buren and Racine st. Cops trying to move crowd. #trumprally pic.twitter.com/nJ46ELYjFj

— Chicago Reader (@Chicago_Reader) March 12, 2016

Amerikansk mediedækning:
http://www.politico.com/story/2016/03/donald-trump-cancels-chicago-rally-protests-220660

http://www.cnn.com/2016/03/11/politics/donald-trump-chicago-protests/index.html

https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2016/03/11/trump-cancels-chicago-rally-over-security-concerns/?hpid=hp_hp-top-table-main_no-name%3Ahomepage%2Fstory

https://www.washingtonpost.com/news/post-politics/wp/2016/03/11/cruz-and-rubio-criticize-trump-for-creating-environment-for-chicago-protest/?tid=pm_politics_pop_b

Morten Bay

Morten Bay er en prisvindende forfatter, journalist og teknologiforsker. Han er kommende Ph.D. i informationsvidenskab fra UCLA i Los Angeles, hvor han har boet siden 2008. Han forsker primært i national cybersikkerhedspolitik og Internet-historie, senest i et to-årigt projekt for DARPA sammen med en af Internets fædre, Dr. Leonard Kleinrock. Ud over studierne arbejder han som journalist for en række medier, primært Politiken og Rec.dk, hvor han skriver om digital livsstil og tech-økonomien. Han er forfatter til fem bøger, hvoraf tre handler om mødet mellem mennesker og teknologi og livet i netværkssamfundet: ’Generation Netværk’ (2006), ’Homo Conexus’ (2009) og ’Velkommen til Computopia’ (2014). Før han emigrerede til USA, arbejdede Morten Bay som rådgiver for en række digitale medievirksomheder og startups, herunder Aller Media, hvor han var med til at lede en relancering af hele forlagets digitale magasinportefølje. Han har også selv været involveret i startups, og var i den forbindelse først i den vestlige verden med at skabe en mobil musikdownload-tjeneste i 2004 og lancerede også Danmarks første, egentlige recommendation engine med Findengave.dk i 2005. Han har været redaktør eller redigerende på en lang række magasiner (hvoraf de fleste – formentlig urelateret, men man kan aldrig vide – gik ned, efter han forlod dem): GEAR, T3, Alt om DATA, Tidens Mand, Mix, Privat Computer m.fl. Han har en fortid i både organisations- og partipolitik og rådgav i en årrække folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre, hvor han også selv var folketingskandidat. Derudover har han også en musikkarriere bag sig med pladeudgivelser på Sony Music og EMI/Noiz, der kan udgraves fra de store streamingtjenester, hvis man orker. Han spiller stadig guitar og keyboards i Los Angeles’ musikmiljø, men kun for sjov. Morten Bay fik Fremtidsprisen fra Akademiet for Fremtidsforsknings i 2008 og Ravn-Joensen-prisen fra DPA i 2004.