Dronning Margrethe har været en fantastisk monark for Danmark, men alligevel vil de færreste danskere nok bebrejde regenten, hvis hun snart trækker i den royale håndbremse og meddeler sin abdikation for at nyde alderdommen som pensionist sammen med prinsgemalen.
Ja – faktisk ville jeg ønske, at dronningen tog netop denne beslutning, så næste generation kan komme til. Hverken dronningen eller vi borgere har noget af frygte her.
For som årene er gået tillægger jeg kronprinsesse Mary og prinsesse Marie mere og mere af den kongelige families profilering. Med de to prinsesser, og deres mænd, får Danmark en enestående mulighed for et langt mere holdningsorienteret kongehus, hvor de to på hver især – og på ansvarlig vis inden for de rammer embedet tillader – vil få mulighed for at tilkendegive deres professionelle meninger.
Alt andet vil være oldnordisk i et samfund som det danske, hvor der dagligt diskuteres og debatteres på livet løs.
Prinsesse Marie har i dag vist vejen til et mere moderne og mere engagerende kongehus. Uden at vi af den grund taber den magiske aura og distance, som en moderne kongefamilie også har brug for som legitimering af sin eksistens i et demokrati – Nick MacGregor Sadolin
Og se nu netop i dag. Hvor prinsesse Marie ifølge flere medier herunder BT bød velkommen til et helt anderledes hofbal i fremtiden med ordene: ”Jeg tror ikke på inklusion.” Den direkte, nogen vil mene bramfri, melding, der gik på effekten af at inkludere autistiske børn i almindelige skoleklasser, har vakt en vis opsigt blandt de eksperter, der normalt beflitter sig med kongehuset. Netop fordi kongefamilien normalt ikke fremsætter personlige eller holdningsbårne udsagn om emner, der kan være strid om. Men som sagt – set fra min udlandsdansker-stol i det britiske: det kunne ikke alene være en god ide.
Det kunne, måske, vise vejen til et mere moderne og mere engagerende kongehus. Uden at man af den grund tabte den magiske aura og distance, som en moderne kongefamilie også har brug for som legitimering af sin eksistens i et demokrati.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her