GRÆKENLAND // REPORTAGE – De første meningsmålinger efter sommeren viser, at støtten til det græske regeringsparti, Nyt Demokrati, er faldet. Det skyldes blandt andet en udbredt utilfredshed med regeringens evne til at håndtere en dramatisk sommer med skovbrande tæt på hovedstaden og en tiltagende masseturisme.
NEA PENTELI – Livet fortsætter i Nea Penteli, en lille landsby i det nordøstlige Athen, som for tre uger siden stod i brand, da flammerne fra en løbsk skovbrand nåede helt ind i landsbyens centrum. De ældre sidder på café og drikker kaffe, mens børnene leger på legepladsen. Alle vegne er der en kraftig lugt af sod fra de sorte, brændte træer der står langs vejene.
En af de lokale, der oplevede branden på nært hold, er Makis, en 58-årig guldsmed og musiker, som har boet i Nea Penteli i 20 år.
“Jeg vågnede kl. 04.30 om morgen til en alarm fra beredskabet, der sagde, at vi skulle evakueres. Jeg skyndte mig at hjælpe min kone og vores hund og kat i sikkerhed og så vendte jeg tilbage til mit hus og ventede på brandvæsnet, som sagde, at de ville komme kl. 05.30. De kom først kl. 10.”
Mens de ventede, kunne Makis og hans naboer se, hvordan flammerne, som bredte sig fra højre side af Penteli-bjerget, kom tættere og tættere på hans hus.
Da helikopterne endelig ankom og kastede vand over flammerne, var alt pludseligt hvidt omkring ham. “Det var som at være i en drøm,” fortæller Makis.
Skovbranden, hvis flammer nåede helt hen foran Makis’ dør, brød ud dagen før i byen Varnavas, på den anden side af bjerget, som Makis kan se fra sin terrasse. På blot et døgn rejste branden 30 kilometer, mens det græske brandvæsen forgæves forsøgte at få kontrol over ilden.
Utilfredshed med regeringens håndtering af skovbrandene
Skovbrande har fyldt meget i den græske politiske debat over sommeren. Flere eksperter har vurderet, at klimaforandringerne er med til at forværre problemet. Det skyldes blandt andet, at vinteren har været varm og tør, og sommeren lang og intens med nye varmerekorder i både juni og juli. Men mange grækere er utilfredse med hvad de ser som myndighedernes manglende evne til at håndtere problemet.
“Jeg er ikke tilfreds med indsatsen,” siger Panagiotis, en 39-årig underviser i computervidenskab på Independent Studies of Science & Technology College i Athen. Han var i byen, da branden bredte sig til de athenske forstæder, kun 15 kilometer fra centrum.
“Det var en panisk situation. Himlen var sort. Bagefter gjorde blandingen af regn, fugtighed og røg situationen meget ubehagelig, både fysisk og optisk,” fortæller han.
Mens branden stod på, opfordrede myndighederne athenerne til at blive indendørs og undgå al unødvendig trafik, fordi røgen bar sundhedsskadelige partikler. For Panagiotis betød det, at han arbejdede hjemmefra i en uge, og når han gik ud, bar han en covid-19 maske.
Panagiotis er utilfreds, fordi han ikke mener at myndighederne har investeret nok i bekæmpelsen af skovbrande. “Grækenland bør sætte et større budget af til at styrke brandvæsenet. For eksempel har vores politi mange flere midler end brandfolkene,” siger han. “Vi har mange brandfolk som kun arbejder om sommeren. Det er et problem, fordi de ikke har den nødvendige træning og erfaring. Jeg tror vi har behov for forandring.”
Utilfredsheden er udbredt blandt de lokale i Nea Penteli. “Jeg kender det her bjerg. Jeg har boet her i mere end 40 år. Alle vidste, at det her ville ske en dag. Det er logisk,” siger Dimitris, en 59-årig ingeniør som står blot 100 meter fra sit hus og peger på stedet hvor branden var kraftigst. Her er adskillige bygninger og træer brændt ned. Dimitris siger, at Grækenland ikke har nogen strategi på plads. “Der er ingen der rydder træerne, og sørger for, at de ikke vokser tæt op af hinanden,” siger han.
Bevillinger fra EU
Regeringens talsperson, Pavlos Marinakis, har sidenhen forsvaret myndighedernes indsats på de sociale medier. Marinakis pointerede at branden var vanskelig at kontrollere, fordi den brød ud på et tidspunkt, hvor brandrisikoen var 5 på en skala fra 1 til 5.
Han pointerede desuden, at Grækenland havde mere end 17.500 aktive brandfolk i år, hvilket er mere end noget år før. Han skriver også, at Grækenland i år havde 89 brandfly og helikoptere til sammenligning med 61 i 2019.
Landet kæmper i øjeblikket imod tørke på grund af den varme og tørre vinter. Vinteren i år var den varmeste vinter, der er blevet målt i Grækenland, siden man begyndte at måle i 1960
Grækenland er i gang med en større opgradering af brandvæsnet og en styrkelse af sin forebyggelsesindsats. Ifølge Euronews har Grækenland sikret sig 2,1 milliarder euro – primært fra EU – som skal bruges til at købe nye brandfly, droner, brandbiler, træningsfaciliteter, og sensorer udstyret med kunstig intelligens, som skal opdage tidlige tegn på røg. Det forventes, at materialerne begynder at ankomme i 2025.
Europa-Kommissionen har netop godkendt en udbetaling på yderligere 998.6 millioner euro under den såkaldte Recovery and Resilience Fund. En del af disse midler skal blandt andet bruges på at rydde skove for døde træer og plantematerialer, at styrke vejnettet i skovene, samt at plante nye træer.
Har Grækenland for mange turister?
Mens flammerne og røgen har lagt sig i det nordlige Athen, danner dusinvis af turister med hvide stråhatte en lang kø ved indgangen til Akropolis.
Den lange brostensbelagte Dionysiou Areopagitou-gade myldrer med besøgende, som trodser den varme septembersol for at få et glimt af de mange antikke monumenter.
Sidste år besøgte mere end 30 millioner turister Grækenland. Det forventes, at tallet for i år vil være endnu højere
Turismen er et andet emne, der har fyldt meget i Grækenland denne sommer. Man er begyndt at tale om “masseturisme” som en form for turisme der er gået for vidt. Diskussionen om masseturismens negative konsekvenser er tæt forbundet med diskussionen om klimaforandringerne.
Landet kæmper i øjeblikket imod tørke på grund af den varme og tørre vinter. Vinteren i år var den varmeste vinter, der er blevet målt i Grækenland, siden man begyndte at måle i 1960.
Sidste år besøgte mere end 30 millioner turister Grækenland. Det forventes, at tallet for i år vil være endnu højere. Hver femte græker lever af turismen, hvilket kun understreger den store afhængighed af turistsektoren. Men selvom det er godt for økonomien, medfører den voksende sektor også en række problemer.
Millioner af turister besøger de græske øer, som i forvejen kæmper med manglende ressourcer – især vandressourcer. Det høje antal turister medfører et højere vandforbrug. Det fik blandt andet myndighederne på øen Sifnos til at erklære en måned lang undtagelsestilstand i juni.
Samme måned fremlagde den græske ombudsmand også en rapport, der kalder på omgående reformer i turistsektoren for at mindske dens miljøskadelige konsekvenser. For at beskytte miljøet anbefaler rapporten et stop for nybyggeri langs kysten, såsom hoteller og villaer med swimmingpools.
I hovedstaden, hvor der også er blevet slået alarm over en kommende vandkrise, har diskussionerne om masseturismen dog i højere grad fokuseret på, hvordan det stigende antal turister stresser byens svage infrastruktur.
“Athen er på vej til at overskride sin kapacitet for, hvor mange besøgende byen kan bære,” siger Katerina Kikilia, professor i turisme på universitet i Vestattika.
Det kommer blandt andet til udtryk ved manglende kommunale ressourcer til at håndtere affald, hvorfor skraldespande flyder over og ligger på gaden og lugter under den bagende sol. Et andet problem er, at de mange turistbusser i Athens centrum er med til at forværre de eksisterende trafikproblemer og gør det endnu sværere for lokale at finde parkeringspladser.
Den måske mest omdiskuterede problematik er imidlertid eksplosionen af korttidslejeboliger – især via platformen Airbnb. Ifølge AirDNA, et analysebureau der monitorerer udviklingen af Airbnb, er der 17,860 Airbnb’s i centrum af Athen, hvor der i forvejen er boligmangel. Denne er affødt af mange årsager og kan ikke udelukkende tilskrives masseturisme, men kritikere argumenterer for, at Airbnb er med til at forværre problemet.
Ikke særlig mange naboer
“Mange nabolag i Athen er blevet besat af korttidslejeboliger og er blevet forvandlet til turistindkvartering, hvilket skaber mangel på huse til leje for lokalbefolkningen, arbejdere, familier og studerende,” forklarer professor Kikilia.
En af de lokale, der har fået nok, er Orestis, en 26-årig 3D-model-designer som bor i Koukaki, et lille boligområde, som ligger blot 10 minutters gang fra Akropolis. Den centrale beliggenhed har gjort Koukaki særlig populært blandt turister.
“Jeg kan se at der er flere og flere huse der bliver til Airbnb,” siger Orestis. “Det er underligt, men jeg gik på Google Maps for at finde min gade, og så indså jeg, at næsten alle huse her er en Airbnb. Man ser det ikke straks, når man går på gaden, men det er nedslående at indse, at man ikke har særlig mange naboer, og at der er flere folk, som kun er her midlertidigt, og som ikke interesserer sig for stedet.”
En af de lokale, der har oplevet udfordringer med at finde et sted at bo i Koukaki, er 25-årige Dimitra. Hun har boet i sit familiehus i Koukaki hele livet og er netop i gang med at underskrive en ny lejekontrakt. Det tog hende fire måneder at finde en bolig, en proces som hun beskriver som meget vanskelig.
Meget tyder på, at sommerens dramatiske skovbrande, tørke og masseturisme har svækket den siddende regerings popularitet
“Det er meget svært at finde et sted til en almindelig pris. Mange udlejere vælger at bruge deres bolig til Airbnb, så de få boliger, der er tilbage, er meget dyre og svære at finde,” fortæller Dimitra.
Dimitra, som arbejder for en IT-virksomhed, tjener 1.200 euro om måneden. I sin boligjagt har hun oplevet at en etværelseslejlighed på 25-35 kvadratmeter koster et sted mellem 450-500 euro. En toværelsers koster typisk et sted mellem 600-800 euro, siger hun.
Ifølge tal fra det græske finansministerium, er gennemsnitslønnen i Grækenland i 2024 1.120 euro efter skat. De fleste af de lejligheder hun har kigget på til disse priser, har været meget gamle, ikke renoverede og ofte ligger de i kælderen eller stueetagen.
Orestis har også oplevet, at de mange turister ændrer bybilledet på en negativ måde.
“Det bliver værre og værre. Fra maj måned sværmer der med turister og de giver ikke plads på fortovet, hvilket gør det svært at færdes,” forklarer Orestis. “Hallo”, siger han og slår ud med armene for at signalere, at han også er her. Dimitra er frustreret over, at turisterne larmer for meget. De kommer sent hjem og larmer i opgangen og spiller høj musik. Et af de største problemer, siger hun, er, at hun ofte har haft folk, der ikke kan finde deres Airbnb, og som forsøger at låse sig ind i hendes lejlighed om natten. “Det er lidt skræmmende, når det sker om natten,” siger hun.
Den græske regering er under kritik – hvad nu?
Meget tyder på, at sommerens dramatiske skovbrande, tørke og masseturisme har svækket den siddende regerings popularitet. I den første meningsmåling der er kommet efter sommeren, er støtten til regeringspartiet faldet til 22,2 pct., fra 31,2 pct. i december 2023. Andre meningsmålinger viser et lignende billede.
Ifølge Nick Malkoutzis – ophavsmand og redaktør på MacroPolis, et analysebureau for græsk politik og økonomi – har regeringens største udfordring denne sommer været, at de store skovbrande nåede helt ind i Athens forstæder.
“Vi har tidligere set skovbrande, der var større, og som også var skadelige for regeringen, men problemet i år var at brandene nåede helt ind i byen. Det har været meget skadeligt for regeringen, at der cirkulerede billeder af lejlighedskomplekser og virksomheder omspændt af flammer.”
Her sætter Malkoutzis fingeren på et hovedproblem:
“Det er en regering, som har kultiveret et billede af at være kompetent, professionel, af at bruge teknokrater i sin administration, og hver gang noget som dette sker, afslører det, at der under dette billede gemmer sig en statsmekanisme og nogle politikere med meget store svagheder. Det giver offentligheden et indtryk af, at der ikke er meget, der har forandret sig.”
I forhold til turismen har regeringen også et problem, fordi den netop har arbejdet for at udvide turistsektoren for at tiltrække flere investeringer.
Jeg tror, regeringen går varsomt frem, fordi den har indset, at turismen indtjener mange penge i form af indtægter, skatter og investeringer, og det har regeringen ikke lyst til at pille for meget ved
Nick Malkoutzis
Det er i denne kontekst, at regeringen nu skal forsøge at vinde sine tabte vælgere tilbage, når den politiske sæson skydes i gang med årets Thessaloniki International Fair (TIF), som afholdes fra 7. til 15. september. Det er en stor handelsudstilling hvor den græske premierminister traditionen tro holdte en åbningstale, der udstikker den kommende politiske sæsons mål og ambitioner.
“Jeg er fast besluttet på at ære jeres tillid,” sagde den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, hvorefter han som forventet annoncerede en række tiltag, der skal forsøge at adressere vælgernes utilfredshed efter sommeren.
Han annoncerede blandt andet at mindstelønnen vil blive hævet, og at op mod 2 millioner pensionister vil få deres pension forhøjet. Han offentliggjorde også regeringens plan om at pålægge krydstogtspassagerer et gebyr ved ankomsten til græske havne. Om boligkrisen løftede premierministeren sløret for en plan om at give skattefordele til personer, der omdanner deres kortidslejebolig til en langtidslejekontrakt. Mitsotakis annoncerede desuden, at der i et år ikke vil blive udstedt nye licenser til Airbnb i en række centrale nabolag i Athen, herunder Koukaki.
Malkoutzis vurderer dog ikke, at regeringen vil indføre yderligere tiltag for at adressere masseturismen. “Jeg tror, regeringen går varsomt frem, fordi den har indset, at turismen indtjener mange penge i form af indtægter, skatter og investeringer, og det har regeringen ikke lyst til at pille for meget ved – især fordi der ikke er nogle åbenlyse alternativer lige nu.”
Når det kommer til regeringens håndtering af de store skovbrande, forventer Malkoutzis at regeringen vil fortsætte i et lignende spor som før ved at fokusere på sin indsats for at skaffe mere udstyr og flere brandfolk.
Men selvom det har været en prøvende sommer for regeringen, som har et hårdt stykke arbejde foran sig med at overbevise offentligheden om dens evner, så vurderer Malkoutzis ikke, at regeringen som sådan er truet på magten netop nu. Det er der to årsager til.
For det første er det næste parlamentsvalg først om tre år. Det betyder, at regeringen har masser af tid. For det andet er regeringen oppe imod en historisk svag opposition. Det tidligere regeringsparti, det venstreradikale Syriza, har store problemer med intern friktion i partiet hvor den nye partiformand, Stefanos Kasselakis, netop er blevet afsat ved et mistillidsvotum efter blot 1 år på posten.
Det næststørste oppositionsparti, det socialdemokratiske PASOK, skal også stemme om deres nye forperson til oktober. “Det har givet Mitsotakis et stort pusterum. Det er et svært øjeblik, men han ville være under et meget større pres hvis der var et stærkt oppositionsparti der pustede ham i nakken,” siger Malkoutzis.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
