Oscarfest fra sofaen

THE OSCARS(r) - THEATRE - The 88th Oscars, held on Sunday, February 28, at the Dolby Theatre(r) at Hollywood & Highland Center(r) in Hollywood, are televised live by the ABC Television Network at 7 p.m. EST/4 p.m. PST. (ABC/Image Group LA) CHRIS ROCK

Christel Skousen Thrane 29.02.2016

Den store sofagalla har holdt øje med alt hele natten. Det manglede da bare!

Vi havde dyner, slik, chips og dip, coca cola, chokolade, kaffe og alt, hvad der kunne holde os i gang af legale rusmidler hele natten. Vi var et godt hold. Skribenten med lettere influenza og de tre sønner – også halvusle og forkølede – men vi så det hele. Vi holdt styr på Oscarfesten, mens I andre sov.

Og hvad er I så gået glip af i nat?

For nu at svare ærligt – og ærlig skal man være som sofa-reporter – så missede I et ok veloplagt show. Herfra mener vi helt klart, at det var sjovere end sidste år, hvor Neil Patrick Harris var vært. Uden dog at være i nærheden af så festligt og sjovt, som da Ellen DeGeneres var vært. I år blev showet styret af den kulsorte komiker Chris Rock, som (naturligvis, det kunne ikke være mere oplagt) havde valgt at køre hele showet omkring sorte versus hvide temaet. Som de fleste nok har bemærket, har der været en masse ballade, fordi det kun var hvide mennesker, som var blevet Oscar nomineret i år. Faktisk har der været så meget ballade, at hashtagget #Oscarsowhite har været flittigt i brug på Twitter.

Det adresserede Chris Rock i sin allerførste sætning, hvor han sagde, at hvis det havde været juryen, der havde bestemt, hvem der skulle være vært i år, så havde han slet ikke fået lov at være vært, men “you would be watching Neil Patrick Harris right now.”Ligesom han også talte til de mange, som havde opfordret ham til at boycotte showet. “I thought about quitting, I thought about it real hard,” sagde han og konkluderede. “They’re gonna have the Oscars anyway!”

Underholdende og elegant kom han frem til sit budskab, som handlede om, at det er for snævert at skælde ud på “The Academy”, og at Hollywood ikke er sådan rigtige racister, men at der generelt mangler diversitet på alle poster omkring det at lave en film.

“Så hvis vi vil ha sorte Oscars, så kan vi nominere dem i en sort kategori, præcis ligesom vi i dag skelner mellem mænd og kvinder,” lød det ironisk. Hans tilgang var i det hele taget, at man ikke skulle være så firkantede omkring, at alle skulle behandles ens.

“Hvorfor må man ikke spørge kvinderne om deres smukke kjoler, bare fordi man ikke spørger mændene til deres tøj. Det ville da være uendeligt dødssygt at høre 100 helt ens mænd, hvad deres overvejelser er omkring deres tøjvalg,” spurgte han og bemærkede at hvis George Clooney f.eks. mødte op i en limegrøn smoking, så skulle han nok også få det obligatoriske spørgsmål: “who are you wearing?”. Læg mærke til “who” ikke “what” der er forbeholdt almindelig dødelige, som ikke bærer designeres udvalgte kreationer.

Kategorien: smukkeste kjole (og værste)

Halvdelen af fornøjelsen ved Oscar Night er jo de smukke Hollywood stjerner og i år var ingen undtagelse. Der var naturligvis et hav af skønne kjoler i alle farver, og igen i år var mange utrolig nedringede og stramme, her et lille udvalg: (Priyanka Chopra, Charlize Theron og Saoirse Ronan.)

Den smukkeste kjole – Cate Blanchet i havfruegrøn

Og gravide Chrissy Teigens kjole er da heller ikke til at stå for:

Den grimmeste kjole – for sådan en skal også udnævnes – bliver Heidi Klums mystiske lyslilla floffy kjole:

Kategorien: bedste joke (og værste)

Natten var spækket med mere eller mindre vellykkede jokes. En til dels vellykket joke om whiteness blev afleveret, da Angela Bassett kom på scenen, og udnævnte et æresmedlem i anledning af “Black History Month” – og det var var den (kridhvide) Jack Black. Plat, måske, men dog en meget tydelig pointering af, at Oscar altså i år (igen) er de hvides fest. Desuden var der nogle fede “tilfældige” interviews med sorte mennesker foran en biograf, som ikke kendte mange af de hvide nominerede – hverken filmene eller skuespillerne. Alt i alt god humor.
Også skægt, da Chris Rock efter en reklamepause sagde: “And we are black!”

Sofapanelet var dog langt fra imponeret, da vært Chris Rock lavede en total kopi af Ellens stunt med pizza-udbringning midt i salen, hvor hun gik og tiggede pengene af Hollywood-stjernerne og sagde, at de da måtte have penge nok. I aften var pizzaerne skiftet ud med småkagesælgende spejderpiger. Chris Rocks egne døtre med veninder, påstod han. Det var hverken særlig sjovt eller originalt. Genbrug går vi ind for i mange sammenhænge på POV International – og i skribentens husholdning – men ikke på vittighedsfronten.

Hold en god takketale, tak!

Og så var der selvfølgelig selve prisoverrækkelserne. Det helt nye – og spændende – var, at samtlige nominerede havde fået strenge instrukser om, at de ikke skulle bruge deres 45 sekunder på at takke alle mulige – for publikum og seerne – ligegyldige mennesker. De skulle i stedet komme med en pointe, en anekdote eller andet. Til gengæld skulle de forinden have afleveret alle de navne, de gerne ville takke, som så kørte

under skærmbilledet i et bånd.

Lad mig sige det helt klart – det havde de nominerede på ingen måde taget til sig. Muligvis overstiger det deres intellektuelle formåen (skriver vi frækt) eller muligvis er det ikke psykologisk muligt ikke at takke live.
Jeg tror kun, der var en lille håndfuld, der ikke lirede den sædvanlige (kedelige) svada af med en masse mennesker, som de havde brug for at takke. Alicia Vikander, bedste kvindelige birolle i The Danish Girl var ingen undtagelse. Men smuk var hun i sin lysegule prinsessekjole, som da også lynhurtigt blev “drillet” på Twitter.

Politik var populært

Vicepræsident Joe Biden kom også på scenen og fik stående applaus. Hans ydmyge: “I’m the least qualified here,” fik ikke klapsalverne til at forstumme fra det traditionelt super-liberale (læs: venstreorienterede) Hollywwod-publikum. Han holdt en dundertale om seksuelle overgreb. Bad alle om at være med til at ændre voldtægtskulturen, at træde til i situationen og ellers sige højt, at det ikke er folks egen skyld, hvis de bliver voldtaget. God stil siger vi fra den danske sofa – vi vil da savne Uncle Joe i Det Hvide Hus selv om han ikke altid selv har været lige elegant i sin omgang med det andet køn.

Nul til Danmark

Danmark fik ingen priser. Oscar for bedste dokumentar gik til filmen om Amy Winehouse, og bedste udenlandske film gik til favoritten, den ungarske, Son of Saul.

Lady Gaga sang overbevisende ‘Till it happens to you’ fra filmen Hunting Ground. Men vandt ikke prisen for bedste sang.

Nedenfor kan I se, hvem der fik hvilke priser – men det vigtigste var, at Leonardo DiCaprio endelig fik sin Oscar, som både forventet og som håbet af de fleste, efter at han har været nomineret fem gange tidligere. Leonardo fik da også stående klapsalver i salen og holdt som en af de få en inspireret (og velforberedt) tale som du kan se i sin helhed her. Han talte blandt andet mod global opvarmning, som den grønne redningsmand, han er – som vi skrev om i går:

“Klimaforandringer er virkelige, og de sker lige nu. Det er den alvorligste t

russel mod vores art, og vi må arbejde sammen og ikke udskyde handling på området,” sagde han. Leonardo kaldte politikerne for grådige og fortalte, hvordan filmholdet måtte lede længe efter en lokation til indspilningerne af ‘The Revenant’ med ordentlig kvalitet sne, fordi så mange steder allerede er smeltet. “Lad os ikke tage vores planet for givet. Jeg tager ikke denne aften for givet,” sluttede han.

Stort tillykke herfra.

Og vinderne var:

Bedste film
Spotlight

Bedste instruktion
“The Revenant” Alejandro G. Iñárritu

Bedste kvindelige hovedrolle
Brie Larson i “Room”

Bedste mandlige hovedrolle
Leonardo DiCaprio i “The Revenant”

Bedste mandlige birolle
Mark Rylance i “Bridge of Spies”

Bedste kvindelige birolle
Alicia Vikander i “The Danish Girl”

Bedste animerede spillefilm
“Inside Out” Pete Docter og Jonas Rivera

Bedste fotografering
“The Revenant” Emmanuel Lubezki

Bedste kostumedesign
“Mad Max: Fury Road” Jenny Beavan

Bedste dokumentar
“Amy” Asif Kapadia og James Gay-Rees

Bedste klipning
“Mad Max: Fury Road” Margaret Sixel

Bedste ikke-engelskprogede film
“Son of Saul” Ungarn

Bedste makup
“Mad Max: Fury Road” Lesley Vanderwalt, Elka Wardega og Damian Martin

Bedste originale filmmusik
“The Hateful Eight” Ennio Morricone

Bedste originale filmsang
“Writing’s On The Wall” fra “Spectre”

Bedste produktionsdesign
“Mad Max: Fury Road” Production Design: Colin Gibson; Set Decoration: Lisa Thompson

Bedste animerede kortfilm
“Bear Story” Gabriel Osorio og Pato Escala

Bedste kortfilm
“Stutterer” Benjamin Cleary and Serena Armitage

Bedste lydredigering
“Mad Max: Fury Road” Mark Mangini og David White

Bedste lydmiks
“Mad Max: Fury Road” Chris Jenkins, Gregg Rudloff og Ben Osmo

Bedste visuelle effekter
“Ex Machina” Andrew Whitehurst, Paul Norris, Mark Ardington og Sara Bennett

Bedste bearbejdede manuskript
“The Big Short” Charles Randolph og Adam McKay

Bedste originale manuskript
“Spotlight” Josh Singer & Tom McCarthy

Alt i alt en underholdende nat. Nu vil jeg sende mine børn i skole, og selv gå ind og sove.

Godnat fra sofaen.

Vil du bidrage til festen?
Kunne du lide Christel Skousen Thranes arbejde, så er du velkommen til at sende et beløb på MobilePay 5370 5150. Det er helt frivilligt naturligvis.

Christel Skousen Thrane

Christel Skousen Thrane er journalist, iværksætter og forfatter.
Det skal motivere, inspirere og påvirke samfundet omkring hende, før det for alvor interesserer Christel. Derfor er hun altid gået efter arbejde, som sætter spor.