VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Folketingsvalget tegner på alle måder til at blive historisk. Historisk langt, beskidt, dyrt og ikke mindst historisk spændende med et resultat, der kan komplicere den efterfølgende dronningerunde og få en regeringsdannelse til at trække ud i ugevis. Alt det under en historisk international krise med krig, atombombe-trusler og galopperende inflation, hvor ingen af partierne vil spille deres kort af hånden og give modstanderne en strategisk fordel.
I midten af det hele står Lars Løkke Rasmussen, givet selvfølgelig, at han og Moderaterne klarer pynten og kan blive tungen på den berømte vægtskål. Lars Løkke har den nødvendige strategiske og politiske snilde til, at han vil spille sig selv ind i en nøglerolle, og i sidste ende kan han også ende med at tage det sidste stik og blive statsminister igen.
Scenariet er ikke sandsynligt. Men hånden på hjertet. Hvilket scenarie er egentlig det?
Løkke kan blive sidste-valget
Lars Løkke har selv afvist muligheden og ligefrem trukket lidt på smilebåndet, når emnet er blevet bragt op. Det vil han også gøre de kommende tre uger og givetvis også i tiden efter, når den første dronningerunde tager sin begyndelse.
Lars Løkke som statsminister vil under ingen omstændigheder kunne blive førstevalget blandt de store partier. Men det kan blive sidste-valget, når alle andre muligheder er undersøgt og faldet på gulvet. Det er som bekendt ikke slut, før den fede dame har sunget.
Den brede regering er dødfødt
Lad os prøve at løbe det igennem. Og ja, der indgår mange ”hvis’er” i analysen.
Hvis det, vi i dag kender som rød blok, får rent flertal uden Moderaterne, vil De Radikale bede om at få afsøgt mulighederne for en regering hen over midten. De er gået til valg på et bredt samarbejde, og det har været deres mantra i det seneste års tid, at regeringen skal udvides.
Mette Frederiksen får mandat til at afsøge mulighederne, men Søren Pape og Jakob Ellemann betakker sig meget hurtigt på vegne af Konservative og Venstre. Tilbage er der så reelt kun Lars Løkke og Moderaterne.
Har Sofie Carsten Nielsen modet til at bringe sig selv i spil og forsøge at danne en regering med hende selv i centrum og med deltagelse af Venstre og Konservative og Moderaterne?
Lars Løkke har gjort det ret klart, at han kræver en advokatundersøgelse af minksagen, hvis han på nogen måde skal pege på Mette Frederiksen efter et valg. Det er en nødvendig – men langt fra tilstrækkelig betingelse.
Den indrømmelse vil Mette Frederiksen ikke give, hvorefter Moderaterne er ude, og Mette Frederiksen har ikke noget flertal.
Radikale er låst i rød blok
Nu bliver det så De Radikale til at træffe et valg.
Har Sofie Carsten Nielsen modet til at bringe sig selv i spil og forsøge at danne en regering med hende selv i centrum og med deltagelse af Venstre og Konservative og Moderaterne?
Det vil være dristigt, da 80 pct. af de radikale vælgere hælder i rød retning, så i givet fald skal hun håbe på forventet tilgivelse for sit krumspring efter et valg.
Spørgsmål er blot, om ikke det også er for dristigt for Radikale, der i forvejen ikke ser ud til at få noget prangende valg, efter de har haft vanskeligt ved at forklare visdommen i deres ultimative valgkrav. Dertil kommer naturligvis også spørgsmålet, om V, K og M overhovedet vil indgå i en sådan regering med Radikale for bordenden. Næppe, for nu at sige det mildt. Dermed falder den mulighed.
Rent blåt med eller uden Støjberg
Får vi et rent blåt flertal, uden Lars Løkkes mandater, ligger spændingen alene i, om den nye statsminister bliver Pape eller Jakob Ellemann-Jensen, og om Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne bliver en del af en ny regering.
Det gør hun nok, og Lars Løkke Rasmussen og andre kan brokke sig lige så tosset, de vil. Det vil være den ultimative sejr for Støjberg.
Det rene blå flertal er klart et ønskescenarie for V og K, uanset om Støjberg kommer med i regeringen eller ej. Hun vil under alle omstændigheder blive et støtteparti, som DF var det under VK-regeringen i 00’erne. Besværlig, men loyal.
Forhandlingerne kører fast
Det mest interessante scenarie er imidlertid det, hvor Løkke for alvor kan bringe sig i spil. Der, hvor han bliver tungen på vægtskålen. Mette Frederiksen er mislykket med sit forsøg på at danne regering, da Løkke står fast på sit krav om en advokatundersøgelse.
Nu bliver det så Papes eller Ellemanns tur til at afsøge muligheden for at danne regering. Det står hurtigt klart, at Løkke ikke vil acceptere en regering med deltagelse af Støjbergs parti. Det står også klart, at Løkke vil kræve en regering ind over midten.
Socialdemokratiet siger hurtigt nej tak. De indgår kun i regeringer, hvor de selv har statsministerposten. Det er en beslutning truffet for år tilbage. Så er der De Radikale. Det har vi været igennem. Det kan blive rent selvmord for Sofie Carsten Nielsen at skifte hest midt i vadestedet.
Hvor står vi så? Tilbage er der Løkke, Pape og Ellemann. En blå MVK-trekantsregering, der skal leve af støtte fra Inger Støjberg. Men det er jo netop sådan en regering, som Løkke har afskrevet som en mulighed, hvorefter han vil true med at vende sig mod rød blok, hvor han før har fået afvist sit ultimative krav om minkredegørelsen.
Lars Løkke Rasmussen er kyniker, og han er ej at forglemme også ude i et hævntogt mod sit gamle parti, der smed ham på porten som formand
Dansk politik er dermed kørt fast. Der kan ikke dannes en regering hen over midten, og der er ikke flertal for en ren rød eller en blå regering. Men landet skal jo ledes. Løkke må vælge rødt eller blåt. Han må sælge ud for den højeste pris.
Mette Frederiksen er forhandlingsvillig. Drop dit ultimative krav, og du kan blive udenrigsminister i min regering. Det er høj pris at betale, men en nødvendig pris. Det er det maksimale, Løkke får ud af det ved at se til den side, men kan han gøre sig endnu mere kostbar?
V og K tilbyder Løkke statsministerposten
Hvor desperate er V og K for at vippe Mette Frederiksen af pinden? De får ikke Støjberg med, hvilket de inderst inde også helst vil slippe for. De får heller ikke De Radikale med, og midt i det hele står altså Løkke, der er fristet af en udenrigsministerpost ovre i rød lejr.
Hvad er han til fals for i den blå lejr? Hvad skal han have for at for at blive og bidrage til at vælte Mette Frederiksen?
Thaaah. Lars Løkke er de andre strategisk overlegen i spillet om magten.
Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister er slet ikke så urealistisk og skørt, som han selv vil få det til at lyde under valgkampen
Lars Løkke Rasmussen er kyniker, og han er ej at forglemme også ude i et hævntogt mod sit gamle parti, der smed ham på porten som formand, efter han havde skaffet en meget pæn fremgang til Venstre ved forrige valg.
Hvad kan blive mere ydmygende for Venstres gamle repræsentantskab end selv at snuppe statsministerposten. Gøre sig så kostbar, at man ikke kan komme uden om ham ved at stille Pape og Ellemann over for et valg mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.
Det valg bliver ikke svært, men Folketingets partiledere kommer nok til at besøge Dronningen af flere omgange, og processen bliver på alle måder uskøn og langvarig.
Men Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister er slet ikke så urealistisk og skørt, som han selv vil få det til at lyde under valgkampen.
Læs mere om politik og valgkampen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
