SAMFUND // KOMMENTAR – Dommen over Britta Nielsen har været årsag til mange vrede kommentarer på de sociale medier. Mange synes at seks år og seks måneders fængsel er en alt for mild straf i forhold forbrydelsens grove karakter, hvor hun i 25 år stjal 117 millioner kroner fra de svageste grupper i samfundet. Flere skrev, at Britta Nielsen så kun skal sidde 18 millioner kr. af om året.
I de senere år er der opstået en vis uenighed mellem dommerstandens afgørelser og et ønske fra borgere og politikere om strafferammerne. Politikerne taler om at være ”hard on crime”, og det er der tilsyneladende mange stemmer i.
Det er en interessant tendens, især fordi både anklagemyndighed og forsvaret i Britta Nielsen-sagen virkede ganske tilfredse med domsafsigelsen. Anklagemyndigheden har stadig tid til at anke sagen til Landsretten, men om det sker er tvivlsomt.
Når borgerne kræver strengere straffe og lovgiverne er tilbøjelige til at give dem ret, så kan det på sigt føre til varige ændringer af strafferammerne.
I de seneste år er der igen sket en holdningsændring. Skiftende regeringer har lagt vægt på, at der skal straffes hårdt af hensyn til den kollektive retsfølelse
Det danske retssystem har ændret sig markant fra 1200-tallet til i dag. Før 1200-tallet var der ikke noget egentligt retssystem, idet der ikke fandtes en central magt eller centrale institutioner til at afgøre hvad der skulle være straffen ved en kriminel handling. Det Gamle Testamentes ”øje for øje”-principper var fremherskende, og hævnen var et vigtigt begreb. Først da kongemagten senere i 1200-tallet bliver stærkere får vi et egentligt retssystem.
Det er herfra, at vi ser den tydelige kristne påvirkning, fordi Danmark, i modsætning til for eksempel Italien, ikke havde et retssystem før vi blev kristne. Romerne havde dannet en stærk stat med et retsvæsen og derfor er stat og religion i Italien slet ikke viklet så meget ind i hinanden, selv om religion i Italien spiller en langt større rolle end den gør i Danmark.
Nådigheden kom ind i det danske retsvæsen i 1200-tallet og den spiller og har spillet en stor rolle lige siden. Det var vigtigt, at synderen angrede og at offeret blev kompenseret, mens hævnbegrebet blev nedtonet. I 1800-tallet begyndte man at se på individet. Var der årsager til den kriminelle handling, som kunne være forsonende? Skal der straffes af hensyn til offerets retsfølelse eller for at ændre forbryderens adfærd?
I de seneste år er der igen sket en holdningsændring.
Skiftende regeringer har lagt vægt på, at der skal straffes hårdt af hensyn til den kollektive retsfølelse. Vi skal føle, at der er stor fasthed, handlekraft og retfærdighed i samfundet.
Politikerne bør bakke op om domstolenes afgørelser og undlade at udtale sig, fordi tredelingen af magten simpelthen er helt grundlæggende i vores demokrati
Faren er, at vi risikerer at miste vores grundlæggende, fornuftige og velafbalancerede retsprincipper og i stedet begynder at fokusere på hævn.
Politikerne fisker efter stemmer og der er stemmer i strengere straffe, men strenge straffe er også en enorm økonomisk byrde for samfundet og følger der ikke penge med til bygning af superfængsler og masser af ansatte i fængselsvæsenet, så er der tale om rendyrket populisme.
Der er naturligvis forskel på forbrydelsernes grovhed, ingen plæderer for at morderen Peter Madsen skal have en mild straf, men når både anklager og forsvar i Britta Nielsen-sagen tilsyneladende er tilfredse med, at den skærpende paragraf ikke blev taget i brug, når begge parter erklærer sig tilfredse med dommen og strafudmålingen, så er det trist at opleve, at der går heksejagt i debatten.
Vi kan med rette være stolte af vores retssystem i Danmark, det er en af de instanser i vores land, som altid har nydt respekt og tillid. Den tillid bør ikke rokkes, fordi lægfolk derhjemme i stuerne uden indsigt i konsekvenserne vender tommelfingeren nedad og råber på hævn.
Politikerne bør bakke op om domstolenes afgørelser og undlade at udtale sig, fordi tredelingen af magten simpelthen er helt grundlæggende i vores demokrati.
Britta Nielsen har begået en alvorlig forbrydelse. Retten har talt. Nu skal vi andre tie.
Foto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
