LETLAND // ANALYSE – På lørdag, den 1. oktober, går letterne til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Eller, det vil sige – nogle af dem gør. Valgdeltagelsen i landet er nemlig notorisk lav: ved sidste parlamentsvalg i 2018 stemte blot 55 % af de stemmeberettigede – betydeligt færre end i Danmark, hvor 85 % stemte ved folketingsvalget året efter.
RIGA – Efter en valgperiode med en global pandemi og enorme skift i både udenrigs- og finanspolitikken, for ikke at nævne utallige partihop og -kollapser, skulle man ellers mene, at der var nok for de lettiske vælgere at ville tage stilling til.
Men valget i år er som sådan ikke noget særligt. Landet har efter sin genvundne uafhængighed fra Sovjetunionen været præget af politisk ustabilitet og har i gennemsnit skiftet regering hvert halvandet år. Korruptionsskandaler og historier om uhensigtsmæssig indflydelse fra oligarker synes nærmest at have været dagligdagsstof i pressen, og ved udsigten til, at status quo fortsætter, ser mange derfor stadig ikke nogen grund til at stemme.
Med sådanne betragtninger i ryggen er det nemt at blive pessimistisk. Men noget tyder på forandring. De to seneste regeringer er de længst siddende i landets historie, og den nuværende er den første til at sidde en hel valgperiode igennem. Og særligt de unge ser med øget optimisme på fremtiden.
Dette gælder blandt andet 23-årige Jēkabs Rasnačs fra Riga. Han er et eksempel på én af de unge liberale, der fortrinsvis findes i netop hovedstaden. Han stiller op til parlamentsvalget den 1. oktober for den liberale alliance AP!.
Han stiller op, fordi han mener, at der mangler repræsentation af unge i parlamentet, men også fordi han mener at kunne bevise, at de unge også duer til noget: ”I min optik er det én af demokratiets hjørnesten at tage sig af politik, der har indflydelse på unge, samt at involvere unge i beslutningsprocessen – direkte eller indirekte,” fortæller han, da vi taler sammen.
Land og by
Men der er fortsat forskel på den liberale ungdom i Riga og ungdommen på landet. Den østlige region, Latgale, der grænser op til Rusland, er landets fattigste og har en arbejdsløshed dobbelt så høj som det nationale gennemsnit. Derudover taler over halvdelen af befolkningen her russisk som modersmål. Dette danner baggrund for en bredt udbredt stereotyp i Letland om, at Latgale er et dystert område uden fremtidsmuligheder, fortæller Jūlija. Hun er 22 år gammel og er vokset op i byen Rēzekne med omkring 30.000 indbyggere, der ligger blot 60 kilometer fra den russiske grænse.
I Letland findes en i folkemunde udbredt talemåde, der siges at beskrive en stor del af befolkningens holdning til systemet, samfundet – ja, livet: ”Alt er skidt.” Men Jūlija påpeger, at de i hendes hjemegn er mere krigeriske.
Selvom hun anser sig selv som stærkt lokalpatriotisk, blev storbyens fremtidsmuligheder prioriteret. Også i Letland går centraliseringen sin gang
”Måske er det en meget lettisk talemåde,” siger hun, ”men det varierer også: I Riga oplever jeg, at folk siger, at ’alt er dårligt, og sådan er det.’ Men i Latgale er det mere: ’Jamen det skal heller ikke være nemt. Hvis du vil ændre noget, skal du arbejde for det! Selvfølgelig bliver det skidt, hvis du ikke gør noget.’”
Men trods optimismen kan det være svært at se muligheden for at finde lykken i et område uden mange uddannelses- og jobmuligheder. Mange af de unge drager til de store byer, hvor der trods alt er flere muligheder end på landet, hvilket har resulteret i, at Latgale har den højeste gennemsnitsalder i landet. Jūlija, der som mange andre lettiske unge tog til udlandet for at studere, er nu flyttet tilbage til Letland – til Riga, vel at mærke. For selvom hun anser sig selv som stærkt lokalpatriotisk, blev storbyens fremtidsmuligheder prioriteret. Også i Letland går centraliseringen sin gang.
Unge udvandrer
Det er ikke kun i Latgale, at de unge søger væk. Med lave lønninger og mangel på uddannelsesmuligheder søger mange unge som Jūlija fra hele landet til udlandet for at studere eller arbejde. I 2019 var der kun halvt så mange unge mellem 18 og 24 år tilbage som i 1991, året for landets selvstændighed. Dette har blandt andet resulteret i, at Letland nu har den næstlaveste andel af unge under 25 i EU.
Ved spørgsmålet om den høje andel af unge, der rejser ud, påpeger Rasnačs, at det er vigtigt at sikre emigranternes tilhørsforhold til deres hjemland, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at de vender tilbage. ”Som liberal mener jeg, at folk selvfølgelig skal have lov til at rejse til udlandet og studere og arbejde, men det er vigtigt, at de ikke mister deres tilhørsforhold til Letland. Det er vigtigt, at der fortsat tilbydes forskellige kulturprogrammer til udrejste,” siger han.
Det føles frem for alt som et halvhjertet forsøg på at løse et strukturelt problem, og der er bred enighed om, at der skal mere til
Letlands velfærdsminister, Gatis Eglītis, håber også på at kunne trække flere af de unge hjem igen:
”Jeg håber, at flere og flere vil studere de fag, hvor lønningerne er sammenligneligt højere, som finans og IT. Mange unge tager til Danmark, Tyskland eller Holland for at studere – i grunden er det ok, det er jo godt, for man kan lære rigtig meget. Men det er vigtigt, at en stor del af dem vender hjem igen.” Han medgiver, at det er en udfordring, men peger på lønninger som et konkret sted at sætte ind. ”Vi skal hæve lønningerne på alle niveauer, og måske vil mange af dem, som har studeret i udlandet og måske savner Letland, søge hjem igen.”
Demokrati kræver opdragelse
Overalt i Europa er valgdeltagelsen generelt lavere blandt unge end resten af befolkningen, og Letland er ingen undtagelse. Forskellen fra eksempelvis Danmark er dog, at med en enormt lav generel valgdeltagelse bliver de unges påtagede politiske apati endnu mere tydelig. En undersøgelse foretaget efter valget i 2018 viser, at et flertal af unge var sofavælgere.
Ligesom herhjemme forsøger forskellige offentlige organer at prikke til de unge. Fra regeringssponsorerede kampagner med influencere, der slår et slag for at bruge sin stemmeret, i den traditionelle ende til en gameshow-debat med unge kandidater på public service-radio modelleret omkring den sydkoreanske Netflix-succes Squid Game i den mere kreative har der også i denne valgperiode været forsøgt forskellige initiativer for at lokke unge til stemmeboksene. Men det føles frem for alt som et halvhjertet forsøg på at løse et strukturelt problem, og der er bred enighed om, at der skal mere til.
For Jūlija starter den demokratiske deltagelse med den enkelte person, der overvejer, hvad vedkommende selv kan gøre. Hun fortæller, hvordan hun ved sidste valg, da hun var 18 år gammel og selv skulle stemme for første gang, hele året op til valget havde prikket til sin veninde og sagt, at de sammen skulle tage ned og stemme. Hun var stolt, da valgdagen oprandt, og de gik ned til valgstedet sammen, fortæller hun. ”Det var en meget personlig tilgang, og den er der virkelig brug for,” siger hun. ”Det vigtigste er vedholdende at italesætte, hvorfor det er vigtigt at stemme, og hvorfor hver stemme tæller.”
Eglītis, som, før han for knap halvandet år siden blev udnævnt som minister i en større regeringsrokade, sad i parlamentet, repræsenterer den generation af politikere, som de unge føler sig frakoblet fra. Han genopstiller til valget som De Konservatives spidskandidat i den sydlige region, Zemgale.
På spørgsmålet om, hvad der kan gøres, for at flere unge stemmer, svarer han: ”Jeg tror, at det hele begynder i hjemmet og i skolerne, som skal lære unge om ansvar, også over for staten. De unge skal forstå, at de bor i et land, hvor der bliver valgt medlemmer af parlamentet og ministre, at de skal deltage i denne proces, og at de kommer under indflydelse af systemets beslutninger, uanset om det handler om sundhed, uddannelse eller boliger. De skal have en forståelse for, at de også er en del af staten – aktionærer så at sige.”
Generelt er Letlands unges opmærksomhed rettet mod Norden – både hvad gælder uddannelse, arbejde og værdier, forstået som en eksempelvis større tolerance over for homoseksuelle
Han påpeger, at det sandsynligvis handler mere om umodenhed og ’det at være ung’, end fjendtlighed over for det politiske system. ”Når man er 18 år gammel, tænker man på fuldstændig andre ting, og derfor er det vigtigt hele tiden at minde dem om det derhjemme og i skolen,” siger han.
Rasnačs deler Eglītis’ syn på, at der skal sættes fokus på unges demokratiske deltagelse i skolesystemet, for eksempel med at give de unge større ansvar: ”Som en del af den almene uddannelsesproces er det vigtigt at unge bliver inddraget i ledelsen af skolen. Derudover er det meget vigtigt, at kommunerne har forskellige projekter for unge, og at der i skolen undervises i forskellige former for samfundsdeltagelse,” siger han.
Rasnačs mener ydermere, at de unges politiske ansvar skal udvides ved at sænke valgalderen fra 18 til 16. På den måde vil der ikke blot skabes mere opmærksomhed om den demokratiske deltagelse, men også være noget konkret at hænge den op på, argumenterer han.
Nordisk fokus
Blandt de få unge, som stemte ved sidste valg, var det populistiske parti med det ironisk-retoriske navn Hvem tilhører staten? størst. Men også her ser både Rasnačs og Jūlija et skifte. Generelt er Letlands unges opmærksomhed rettet mod Norden – både hvad gælder uddannelse, arbejde og værdier, forstået som en eksempelvis større tolerance over for homoseksuelle, end man finder det hos de ældre generationer.
Letland har gennem de sidste 30 år skullet genopbygge et demokratisk system fra bunden, og også de ældre generationer er først ved at lære, hvad dette vil sige, og hvordan man som borger skal agere i et demokrati
”Selvfølgelig er der altid undtagelser og folk i bestemte bobler, der stemmer på ekstremt højreorienterede kræfter, men i princippet er det sådan, at de unge i Letland typisk stemmer på liberale,” fortæller Rasnačs. Han fremhæver særligt tre partier, de unge stemmer på: AP!, det liberale parti, han selv stiller op for, samt de grønne, socialdemokratiske Progressive og det liberalkonservative ledende regeringsparti, Ny Enhed.
I Latgale er mange af de russisktalende kendte for at være konservative nostalgikere, der længes efter sovjettiden, og mange, særligt blandt de ældre generationer, støtter fortsat Putin. Sådanne støtter findes også blandt unge, men de bliver dog sjældnere og sjældnere.
”Jeg kender selv unge, der har de samme holdninger som deres forældre. Hvis forældrene støtter Putin, så er der en del unge, der også gør,” fortæller Jūlija. ”Men,” understreger hun, ”der er også rigtig mange russisksindede, der ikke udelukkende bor i en russisk boble, og som taler lettisk – og jeg tror, at der bliver flere og flere, som ikke er Putin-tilhængere.”
Hun understreger også, at hun synes, det er ærgerligt, at det i Letland er blevet en udbredt stereotyp, at folk fra regionen er Kreml-sympatisører, for det fastholder en fjendtlighed i den offentlige debat.
Letland har gennem de sidste 30 år skullet genopbygge et demokratisk system fra bunden, og også de ældre generationer er først ved at lære, hvad dette vil sige, og hvordan man som borger skal agere i et demokrati. Forandring sker selvfølgelig ikke natten over, siger Eglītis, men han håber på, at unge om 10 år vil være mere oplyste og aktive i politik og NGO’er – og det er i lige så høj grad de unge selv, der må tage ansvar.
Valgdeltagelsen er fortsat lav – sandsynligvis kommer den igen i år ikke langt over 50 % – men der ses i stigende grad eksempler på unge, der tager tyren ved hornene og gør deres for at fremme de unges demokratiske position. Og hvad angår den politiske apati og manglende tro på de demokratiske institutioner, så er dette nok i det lange løb mere værdifuldt end influencere og et gameshow.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
