FORSVARSFORBEHOLDET // ANALYSE – Hvis ja-siden vil undgå at komme bagud med 3-0 mod nej-siden ved afstemninger om de danske EU-forbehold, så skal de overbevise danskerne om, at det europæiske forsvarssamarbejde er et supplement til NATO – og ikke udfordrer det.
I år 2000 stemte danskerne nej til at være med i euroen. 15 år senere stemte danskerne igen nej – denne gang til at afskaffe retsforbeholdet. Nu står det altså 2-0 til nej-siden, selvom et flertal af Folketingets partier faktisk anbefalede at stemme ja ved begge afstemninger. Ved den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni må vi se, om ja-siden formår at reducere til 2-1, eller om ja-siden i stedet indkasserer endnu et nederlag til stillingen 3-0.
Behovet skal stå stjerneklart for vælgerne – ellers stemmer de nej
Jeg har undersøgt sammenhængen mellem information om forsvarsforbeholdet og vælgernes stemmeadfærd i mit speciale i Statskundskab ved Københavns Universitet. Hvilken effekt har det, når politikere og eksperter advarer om, at Danmark taber indflydelse på grund af forbeholdet? Eller når de forklarer, at EU’s forsvarssamarbejde er et supplement til NATO? Vil flere vælgere afskaffe forbeholdet, når de modtager disse argumenter? Eller har det ingen effekt?
For at blive klogere på det har jeg udsat danske vælgere for et eksperiment. I eksperimentet er de danske vælgere blevet tilfældigt placeret i diverse grupper, som modtager forskellige argumenter omkring forsvarsforbeholdet. Efterfølgende skal vælgerne besvare, om de ønsker at afskaffe eller bevare forsvarsforbeholdet. På den måde kan jeg måle effekten af de forskellige argumenter.
Jeg har særligt testet effekten af tre argumenter, som ja-siden allerede bruger flittigt i den nuværende debat om forbeholdet:
- Danmark øger sin indflydelse ved at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde.
- Afskaffelsen af forbeholdet kræver ikke afgivelse af suverænitet.
- Det europæiske forsvarssamarbejde er et supplement til NATO, som Danmark har behov for at deltage i.
Indtil videre har flere af ja-partierne lagt vægt på, at Danmark øger sin indflydelse ved at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde. Og det er nok også den mest åbenlyse fordel ved at afskaffe forbeholdet. Men er det nu også det allerbedste argument til at overbevise vælgerne?
Behovet skal stå stjerneklart for vælgerne – ellers stemmer de nej
Svaret på førnævnte spørgsmål er nej. Min undersøgelse viser, at indflydelsesargumentet ikke overbeviser danskerne om, at de skal stemme ”JA” den 1. juni. Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er kun 8 procentpoint højere for vælgere, der modtog information om, at forbeholdet betyder tab af dansk indflydelse. Dette er sammenlignet med vælgere, som modtog information om, at forbeholdet ikke har betydning for dansk indflydelse. Sammenhængen er dog ikke signifikant og dermed statistisk usikker. Man kan altså ikke konkludere, at argumentet virker.
Suverænitetsargumentet øger sandsynligheden for, at danskerne stemmer for en afskaffelse af forbeholdet signifikant
Hvad med suverænitetsargumentet? Formår det at overbevise danskerne om at afskaffe forbeholdet? Hvis man kigger i litteraturen om forsvarsforbeholdet, er den teoretiske forventning, at det højst sandsynligt vil have en effekt. Catharina Sørensen, ph.d. i Statskundskab, har udgivet flere artikler, som viser, at danskerne er præget af en suverænitetsbaseret EU-skepsis. Danskerne er altså ikke glade for at afgive suverænitet til EU. Men måske de i højere grad er villige til at afskaffe forbeholdet, når de bliver fortalt, at afskaffelse af forsvarsforbeholdet faktisk slet ikke indebærer afgivelse af suverænitet?
Svaret er ja. Suverænitetsargumentet øger sandsynligheden for, at danskerne stemmer for en afskaffelse af forbeholdet signifikant. Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er 10 procentpoint højere for vælgere, som har modtaget information om, at vi ikke mister suverænitet ved at afskaffe forbeholdet. Dette er sammenlignet med vælgere, som fik information om, at vi mister suverænitet ved at afskaffe forbeholdet (selvom dette ikke passer i virkeligheden). Det har altså en effekt på vælgerne, når de får at vide, at Danmark ikke mister suverænitet ved at afskaffe forbeholdet. Men er det så også det mest effektive argument for at overbevise danskerne?
Skal ja-siden overbevise danskerne, er det altså helt afgørende at overbevise dem om, at EU er et supplement til NATO, som Danmark har behov for at deltage i
Her er svaret nej. Det bedste argument er faktisk et helt tredje. Nemlig at det europæiske forsvarssamarbejde er et supplement til NATO. Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er hele 36 procentpoint højere for vælgere, som har modtaget argumentet om, at det europæiske forsvarssamarbejde er et supplement til NATO, som Danmark har behov for at deltage i. Dette er relativt til vælgere, der blev præsenteret for argumentet om, at der netop på grund af NATO ikke er behov for en afskaffelse af forbeholdet.
Skal ja-siden overbevise danskerne, er det altså helt afgørende at overbevise dem om, at EU er et supplement til NATO, som Danmark har behov for at deltage i. Ellers kan det meget vel ende med, at nej-siden vinder afstemningen og kommer foran 3-0.
Hvad skal vi med et europæisk forsvarssamarbejde, når vi har NATO?
Dette spørgsmål er formentlig, og med god grund, til stede hos mange danske vælgere. Siden 1949 har NATO været garanten for Danmarks territorielle sikkerhed. Det er en kendsgerning, som danskerne har fået slået fast med syvtommersøm. Og danskerne bakker i meget høj grad op om NATO. Selv Enhedslistens vælgere støtter NATO på trods af, at Enhedslisten, som det eneste parti i Folketinget, længe har arbejdet for, at Danmark melder sig ud af NATO. En ny måling viser, at hele 84,5 pct. af Enhedslistens vælgere støtter, at Danmark er medlem af NATO.
Derfor kan det også være svært for den almene vælger at se behovet for, at Danmark deltager i et europæisk forsvarssamarbejde. Dette gælder særligt, når der også er politiske kræfter, som argumenterer for, at det europæiske forsvarssamarbejde medfører en svækkelse af NATO.
Ja-siden bør derfor tage debatten om forsvarsforbeholdet ned på et niveau, som betyder noget for de almene danske vælgere, såsom øget sikkerhed
Af denne grund er det altafgørende for ja-siden at overbevise danske vælgere om, 1) at det europæiske forsvarssamarbejde er et supplement til NATO, og 2) at der rent faktisk er et behov for at deltage i samarbejdet.
Behovet er blevet tydeligere for de danske vælgere efter krigen i Ukraine. Det kan jeg se i min undersøgelse. Jeg har nemlig indsamlet data både før og efter Ruslands invasion af Ukraine. Her viser det sig, at hver fjerde vælger har ændret holdning efter Ruslands invasion af Ukraine og pludselig gerne vil afskaffe forsvarsforbeholdet.
Behovet kan dog gøres endnu mere tydeligt ved at overbevise danskerne om, at deltagelse i det europæiske forsvarssamarbejde vil styrke Danmarks og Europas sikkerhed i en usikker verden.
Ja-siden bør derfor tage debatten om forsvarsforbeholdet ned på et niveau, som betyder noget for de almene danske vælgere, såsom øget sikkerhed. Det vil øge sandsynligheden for, at de EU-venlige partier kommer tilbage i kampen med en reducering til 2-1.
Læs mere om forsvarsforbeholdet i POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her